Høringssvar: Vejledning om mulighederne for at fravige ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd

Dansk Kvindesamfund værdsætter og imødeser betragtningen om at det nogle gange er nødvendigt at særbehandle midlertidigt for at sikre reel ligestilling, lige muligheder og ligelig repræsentation.

Vi anerkender vejledningens ambition om at være både mere præcis, nuanceret og anvendelig i praksis. Det er positivt, at der åbnes for flere handlemuligheder i arbejdet for reel ligestilling, og at vejledningen søger at understøtte konkrete initiativer på området.

Indskærpelse af uacceptable praksisser

Dansk Kvindesamfund finder det positivt og relevant, at afsnit 3.1.2 adresserer kønsmæssig skævvridning blandt ledelse og studerende på uddannelsesinstitutioner, og vi anerkender de gode eksempler på hvornår det er acceptabelt at fravige ligebehandlingsprincippet.

Vi vurderer dog, at fraværet af konkrete eksempler ifht hvornår der ikke er hjemmel til at fravige principperne er problematisk – særligt i lyset af de meget specifikke eksempler, der gives i afsnit 3.1.5 om idrætsaktiviteter. Når det gælder kønsopdelte aktiviteter i uddannelsesinstitutioner, er det afgørende, at vejledningen eksplicit forholder sig kritisk til praksisser, der bidrager til at fastholde stereotype kønsroller.

Dansk Kvindesamfund mener, at kønsroller hører fortiden til, og at børn og unge skal have lige muligheder for at udfolde deres interesser – uafhængigt af køn. Vi ser dog stadig dagligt over hele landet eksempler på stereotype kønsopdelte aktiviteter som: træ- og metalværksteder kun for drenge, kreative værksteder, dans, cheerleading eller skønhedsaktiviteter kun for piger. Sådanne aktiviteter er med til at cementere forestillinger om, hvad "rigtige" drenge og piger er, og er således direkte skadelig ifht til ønsket om at adressere et kønsopdelt arbejdsmarked. Hvis vi som samfund ønsker at adressere den kønsskæve fordeling på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at børn og unge ikke tidligt vænnes til stereotype kønsopdelte fællesskaber, men i stedet opmuntres til at følge deres interesser på tværs af køn1. Vi ser derfor gerne at vejledningen tydeligt adresserer uacceptable eksempler som f.eks. træværksted, fodboldturnering, etc kun for drenge og cheerleading, wellness arrangementer, etc. kun for piger.

Vi anbefaler således også at vejledningen tydeligt præciserer i afsnit 3.1.2, at sociale aktiviteter i uddannelsesinstitutioner, som udelukkende retter sig mod ét køn, og som samtidig bygger på traditionelle kønsstereotyper, fortsat er i strid med ligebehandlingsprincippet, og således skal undgås.

Denne præcisering vil styrke vejledningens anvendelighed og sikre, at den i højere grad understøtter ligestilling i praksis.

LGBT+ rettigheder

Dansk Kvindesamfund ser det som et vigtigt og positivt skridt, at der i § 5 er inkluderet beskyttelse mod forskelsbehandling af LGBT+ personer. Det er afgørende for at sikre lige rettigheder og muligheder for alle uanset kønsidentitet eller seksuel orientering. Vi savner dog konkrete retningslinjer for, hvordan denne beskyttelse skal operationaliseres i praksis. Uden en tydelig ramme for implementering risikerer man, at den gode intention ikke omsættes til reel beskyttelse i hverdagen. Det gælder særligt i sektorer som sport, sundhed og arbejdsmiljø, hvor LGBT+ personer oplever barrierer og diskrimination.

Vi anbefaler derfor, at vejledningen suppleres med illustrative eksempler på, hvad der kan anses som "hensigtsmæssige og nødvendige midler" i konkrete situationer. Det vil styrke forståelsen af, hvordan princippet skal anvendes i praksis og sikre en mere ensartet fortolkning. Derudover foreslår vi, at vejledningen i dette afsnit også indeholder eksempler på, hvad der ikke udgør en legitim grund til forskelsbehandling.

Forsøgsprojekter

Der lægges i vejledningen op til, at man kan lave forsøgsprojekter og initiativer uden ministergodkendelse (fx § 2 og § 3 i bekendtgørelsen), men det er uklart, hvordan resultaterne evalueres, og om der sker videndeling eller opfølgning. Det kan være problematisk ift. ansvarlighed og læring på tværs af sektorer. Dansk Kvindesamfund mener at fravigelser af princippet om ligebehandling – også når de har til formål at fremme ligestilling – bør, af de enkelte fagministre (ressortministre), evalueres systematisk og i dialog med de berørte grupper. Dette mener vi burde være et krav og at disse evalueringsresultater offentliggøres.

Klar definering af ”legitime” mål

Dansk Kvindesamfund noterer, at begrebet legitimt mål anvendes flere steder i vejledningen, herunder i § 3 a, stk. 1 og 2. Vi finder det problematisk, at begrebet ikke ledsages af en nærmere afgrænsning eller definition. Dette skaber risiko for vilkårlige fortolkninger og kan i praksis åbne for, at kønsopdelte ordninger opretholdes med henvisning til mål, der i realiteten bygger på stereotype forestillinger om køn. For at sikre en mere ensartet og sikker anvendelse af begrebet anbefaler vi, at vejledningen suppleres med eksempler på ikke legitime mål, en præcisering af, hvordan man vurderer, om et mål er legitimt, herunder hvilke kriterier der skal være opfyldt og vurdering af proportionalitet i forhold til det ønskede formål.

Konsekvensvurdering

I forlængelse af det eksisterende afsnit anbefales det, at der indføres en mere systematisk tilgang til vurdering af initiativer, der indebærer fravigelse af ligebehandlingsprincippet.

Det foreslås derfor, at vejledningen i afsnit 3.2 "Initiativer, der kræver tilladelse" suppleres med en opfordring til at gennemføre en konsekvensvurdering, før der søges om tilladelse til at fravige ligebehandlingsprincippet. En sådan vurdering kan være et vigtigt redskab til at sikre, at initiativer, der har til formål at fremme ligestilling, ikke utilsigtet medfører nye former for skævhed eller diskrimination. Vurderingen kan omfatte ansøgers overvejelse af og argumenter for: hvordan initiativet konkret fremmer ligestilling, hvilke grupper der potentielt kan blive negativt påvirket, og hvordan eventuelle negative konsekvenser kan imødegås. Formålet med en konsekvensvurdering er at sikre, at initiativer, der indebærer en fravigelse af ligebehandlingsprincippet, er velovervejede og sagligt begrundede, dokumenterede med hensyn til behov og proportionalitet, udformet med blik for potentielle negative konsekvenser for andre grupper.

Afsluttende bemærkninger

Vejledningen læner sig tungt op ad principielle EU-domme (fx Kalanke, Marschall, Badeck, Fogelqvist). Vi anbefaler, at vejledningen suppleres af relevante danske erfaringer, nyere forskning og praksis fra Ligebehandlingsnævnet samt relevante nyere europæiske domme og fortolkninger. Dette vil sikre, at vejledningen i højere grad afspejler både de gældende EU-retlige rammer og den danske virkelighed i 2025.

Vejledningen lægger et væsentligt fokus på strukturelle forhold som kønsfordeling i erhverv og uddannelse, hvilket er vigtigt. Dog savner vi en tilsvarende opmærksomhed på de kulturelle normer, socialiseringsprocesser og stereotype forventninger til køn, som ofte udgør de underliggende årsager til ulighed. En styrket forståelse af social kønssocialisering, og dens betydning for både valg, muligheder og deltagelse, kunne have løftet vejledningen markant og bidraget til en mere helhedsorienteret tilgang til ligestilling.

Dansk Kvindesamfund vil generelt opfordre til, at vejledningen i højere grad balancerer sine anvisninger ved at inkludere både eksempler på acceptable og ikke acceptable praksisser. Dette vil styrke vejledningens anvendelighed og bidrage til en mere ensartet fortolkning af reglerne i praksis.