Høringssvar: Udsendelse af værnepligtige
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af værnepligtsloven og lov om forsvarets personel (Udsendelse af værnepligtige og modernisering af Forsvarets Dag m.v.)
Dansk Kvindesamfund har modtaget høring over lovudkast om udsendelse af værnepligtige og modernisering af Forsvarets Dag.
Dansk Kvindesamfund takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
Det pågældende lovforslag har flere problematiske sider overordnet set. Desuden har flere af disse problematikker et kønsaspekt, som vi ikke mener bliver adresseret.
Udsendelse af værnepligtige, der aftjener værnepligt
Dansk Kvindesamfund finder det positivt, at det nu præciseres i forslaget til lov om forsvarets personel § 11, stk. 3, at udsendelse er baseret på frivillighed.
Samtidig fastholdes det i § 11, stk. 3, at forsvarsministeren kan pålægge værnepligtige udsendelse uden for landets grænser, dvs tvungen udsendelse. Der er ret brede rammer for, hvornår ministeren kan gøre dette, så længe der kan argumenteres for, at der foreligger en forværret sikkerhedspolitisk situation. Følgende fremgår af bemærkningerne:
“Den foreslåede ordning vil indebære, at det som det klare udgangspunkt vil være frivilligt for de værnepligtige, om de ønsker at forrette tjeneste uden for landets grænser i forbindelse med, at de aftjener værnepligtstjeneste i Forsvaret. Efter den foreslåede ordning vil forsvarsministeren imidlertid i tilfælde af en forværret sikkerhedspolitisk situation kunne pålægge værnepligtige at forrette tjeneste uden for landets grænser. Der vil selvsagt foreligge en forværret sikkerhedspolitisk situation i tilfælde af krig, hvor danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt, eller ved andre ekstraordinære forhold, hvor statens sikkerhed og den offentlige sikkerhed direkte eller indirekte er truet. En forværret sikkerhedspolitisk situation vil imidlertid eksempelvis også kunne foreligge i situationer, hvor hybride hændelser i Danmark eller andre NATO-lande øges i intensitet og styrke, uden at der dog er tale om krig eller andre ekstraordinære forhold.”
Det betyder, at de kvindelige og mandlige værnepligtige, som nu aftjener tvungen værnepligt, som led i denne kan blive tvunget til udsendelse. Lovforslaget indeholder ingen overvejelser om denne nye realitet, hvad angår kvinderne.
Det er veldokumenteret, at vold, sexisme, krænkelser, utilpasset materiel mm findes i det miljø, som kvinder møder som værnepligtige. Der henvises til vores høringssvar om fuld ligestilling.
Vi finder, at disse problemer kan forstærkes ved udsendelse, tvungen såvel som frivillig. Det bemærkes, at kun ganske få lande i Nato har tvungen værnepligt for kvinder.
Derfor bør lovforslaget, som præciserer rammerne for udsendelse, også indeholde adgang til at fastsætte regler om, hvordan man vil sikre kvindelige udsendte (frivillige såvel som tvungne) mod disse påviste risikofaktorer, sådan at de er udsendt under forsvarlige forhold.
Forsvarets Dag - Orientering om frivillig og tvungen udsendelse
Der lægges i bemærkningerne høj vægt på, at Forsvarets Dag skal have langt flere igennem (dobbelt så mange ca), og at dette stiller krav til effektivitet. Derfor beskrives meget udførligt, hvordan forsvarets dag kan opdeles i en digital del og en fysisk del.
Der lægges vægt på, at den fysiske del skal indeholde information om “mulighederne for at aftjene værnepligtstjeneste og indkaldelse hertil”, hvilket nævnes 9 gange , mens der intet sted indskærpes vigtigheden af at oplyse om muligheden for tvungen udsendelse, og at denne mulighed bliver virkelighed såfremt Forsvarsministeren finder det nødvendigt.
Ligeledes henvises til krav om information om “mulighederne for uddannelse, ansættelse og frivillig tjeneste” 3 gange , hvor der her kun lægges vægt på frivilligheden.
Vi finder, at lovændringen skal sikre, at der på Forsvarets Dag gives de fremmødte en grundig information om frivillig og tvungen udsendelse under tjenesten. Denne viden er vigtig både for de, som bedes om at tage stilling til, om de frivilligt vil udsendes, og de der ikke melder sig frivilligt, men risikerer tvungen udsendelse.
Omplacering af værnepligtige i forbindelse med krænkelser begået af og mod værnepligtige
Vi mener, at forslaget til § 4, stk. 5 i lov om forsvarets personel vedrørende omplacering samt lovens bemærkninger tager alt for let på (seksuelle) krænkere. Krænkelser foretages af personer, men er ofte en del af en krænkende kultur. Hvis man tror, at løsningen bare er at omplacere krænkeren, så banaliserer man overgreb. Desuden er der intet nævnt om, hvilke forholdsregler man skal tage over for den krænkede part andet end at personen adskilles fra sin krænker. Hvis en værnepligtig har været udsat for seksuelle krænkelser, bør dette medføre en mulighed for vedkommende til at få afkortet sin værnepligt.
Desuden er det uklart for os hvad den sidste sætning i nedenstående afsnit vil betyde i praksis:
“Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Personelkommandoen vil skulle træffe, basere sig på et konkret skøn i forhold til, om den værnepligtige vurderes at have forudsætningerne for at varetage eller løse de opgaver, der forventes af den pågældende, eller om den pågældende har eller mistænkes at have udvist adfærd, der er uforenelig med Forsvarets retningslinjer, herunder krænkende adfærd. Den foreslåede bestemmelse vil der imod ikke kunne benyttes i tilfælde, hvor Forsvaret har behov for at udfylde ledige pladser på værnepligtshold.
Vil det betyde at man i visse tilfælde vil undlade at omplacere krænkere af hensyn til ledige pladser på holdene? Denne formulering bør i hvert fald præciseres, så det er tydeligt, hvad der så sker i disse tilfælde, og hvad der så træder i stedet for den ‘foreslåede bestemmelse’, der ikke kan benyttes.
Vi finder, at der generelt og på Forsvarets Dag skal gives tydelig information om, hvordan forsvaret behandler krænkelser, herunder beskyttelse af krænkede, omplacering af krænkere, kulturændringer mv.
Tvungen udsendelse efter endt tvungen værnepligt
Følgende fra bemærkninger er meget bekymrende i lyset af at der er åbnet op for både tvungen værnepligt og mulighed for tvungen udsendelse med brede rammer for ikraftsættelse af denne tvang. Vi er opmærksomme på at dette ikke er en del af det nye lovforslag, men da vores høringssvar sidste år er blevet ignoreret ønsker vi endnu en gang at indskærpe vores bekymring.
“Værnepligtige, der har aftjent første samlede tjeneste, vil efter hjemsendelsen herfra efter § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet konflikt, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4975. Efter bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« en truende situation, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er under en åbenbar militær trussel. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at udtrykket »andre ekstraordinære forhold« endvidere omfatter situationer, hvor statens sikkerhed og den offentlige sikkerhed eller statens interes ser eller offentlige interesser direkte eller indirekte er truet, for eksempel som følge af et terrorangreb eller risiko herfor, og at der kan tænkes andre situationer. Efter bemærkningerne til bestemmelsen vil udtrykket »under krig eller andre ekstraordinære forhold« i øvrigt skulle fortolkes i takt med udviklingen i den sikkerhedspolitiske situation. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større kata strofer og ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlinger.”
Som vi forstår bemærkningerne vil det betyde at man kan tvinges i krig efter man har har aftjent en tvungen (eller Frivillig) værnepligt.
Vi mener det i sig selv er problematisk at man 1) laver tvungen værnepligt og 2) mulighed for tvungen udsendelse og at man så desuden 3) åbner op for at denne mulighed for tvang fortsætter selv efter værnepligten er aftjent.
I et kønsmæssigt perspektiv vil dette osse betyde at vi om få år kan stå i en situation hvor flere unge forældrepar, der begge har aftjent deres værnepligt ender med at blive tvangsudsendt i krig.
Det er påfaldende at der intet sted står nævnt noget om kvinder, der måske har været erklæret egnet, men som efterfølgende er blevet gravide eller har født. Det er som om man mener at man med et pennestrøg kan inkludere kvindelige værnepligtige uden at tage hensyn til fysiologiske hensyn.
Generelt om kvinder i krig: Problematikker i et kønsperspektiv
De ovenstående problematikker er problematiske uanset om værnepligten er ligestillet eller ej, men der er alligevel en yderlig slagside ifht til, at vi fremadrettet vil have lige mange mandlige og kvindelige værnepligtige, der yderligere kan tvinges i krig.
For det første er det påvist, at kvinder er mere udsatte i forhold til PTSD end mænd er, og den byrde det er at skulle hjælpe og tage ansvar for en gruppe af veteraner invalideret af PTSD vil blive markant højere.
Desuden ved vi, at kvinder i krig generelt er mere udsatte end mænd. De er underlagt de samme kamprelaterede risici, men er derudover i overhængende risiko for seksuelle overgreb, der ifølge FN stiger i konfliktzoner og i 70-90% af tilfældene øges af lettere adgang til håndvåben.
Læs desuden Dansk Kvindesamfunds holdning om værnepligt, der beskriver hvordan kvinder forventes både at skulle beskytte sig mod voldtægt fra fjenden som fra sine egne.
Der er masser af seje kvinder, der overkommer alle disse farer og gør et fantastisk arbejde, men at tvinge dem udi det er ikke LIGEstilling, fordi forholdene er så skæve hvad angår køn og forsvarets manglende evne til at rumme køn.
Vores bekymring er kort fortalt;
At dette i realiteten giver forsvarsministeren nærmest ubegrænsede beføjelser til at påtvinge udsendelse af tvungne værnepligtige. Man tager i den forbindelse ikke hensyn til, at der er forskel på at tvinge kvinder og mænd i krig.
At tvungen udsendelse ikke nævnes ved forsvarets dag (eller i hvert fald ikke er et krav)
At krænkere ikke får anden konsekvens end omplacering
At krænkede ikke får mulighed for forkortet værnepligt.
