Legater
Her kan du læse om de legater, du kan søge i forbindelse med uddannelse eller kvindepolitiske initiativer, forskning, udgivelser og projekter.
Dansk Kvindesamfunds legater
Om legatet
Dansk Kvindesamfund uddeler årligt Dansk Kvindesamfunds Fællesfond og Jutta Bojsen-Møllers Legat. Du søger automatisk begge legater, når du anvender ansøgningsskemaet. Legatportionerne er på 4.000-6.000 kr., og der uddeles årligt mellem 25 og 35 legatportioner.
Legaterne gives først og fremmest til kvinder under boglig, faglig eller kunstnerisk uddannelse og til kvinder på lærlingeuddannelser med særlig vægt på handel, håndværk eller lign. Der gives ofte støtte til studieophold i udlandet. Ansøgere skal i mindst ét år have været i gang med den uddannelse, der søges støtte til.
Fundatsen fremhæver, at støtte gives “til fremme af kvinders økonomiske selvstændighed gennem erhverv”.
Ansøgning
Legaterne søges ved hjælp af et ansøgningsskema, hvor du bl.a. begrunder og dokumenterer, hvorfor du søger.
Ansøgningsfrist én gang årligt: den 15. september.
Udbetalingen af tildelte legatportioner sker i begyndelsen af december. Du hører kun fra legatet, hvis der er positivt svar.
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du sende en mail til legatudvalget på am@tira.dk.
Ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet er uploadet som pdf. Kan du ikke åbne filen, forsøg da gerne at bruge en anden browser eller tjek, at du har en pdf-reader, inden du kontakter legatudvalget.
Hulda Pedersens legat
Om legatet
Legatets formål er at fremme fuld ligestilling mellem kvinder og mænd. Legatet støtter fx kvindepolitiske initiativer, kvinde- og kønsforskning, udgivelser, projekter o.l. Legatet støtter ikke uddannelse.
Ansøgning
Ansøgningsfrist én gang årligt: den 15. februar.
Du kan søge op til 15.000 kr. Du hører kun fra legatet, hvis der er positivt svar.
Legatet kan KUN søges ved hjælp af ansøgningsskemaet vedlagt bilag, hvor du bl.a. begrunder og dokumenterer, hvorfor du søger. Ansøgningsskemaet skal underskrives af ansøger og sendes på mail som pdf-fil. Ansøgninger i andre filformater end pdf vil ikke blive taget i betragtning.
Kontakt
Ansøgning, bilag og budget sendes på mail som pdf til Eva Lous: lous.eva@gmail.com.
Ved spørgsmål kontakt Eva Lous på lous.eva@gmail.com eller kasserer Louise Landholt på louiselandholt@hotmail.com.
Ansøgningsskema
Ansøgningsskemaet er uploadet som pdf. Kan du ikke åbne filen, forsøg da gerne at bruge en anden browser eller tjek, at du har en pdf-reader, inden du kontakter legatudvalget.