Mathildeprisen

Mathildeprisen er Dansk Kvindesamfunds hæderspris. Prisen overrækkes til personer, organisationer eller andre, som arbejder for at fremme ligestilling og ligeværd mellem kønnene.

En smilende kvinde står indendørs foran en væg med et maleri, holder en plakat med tekst og en tegning af et ansigt. Værelset har træpaneler og et fint fletparketgulv.

Mathildeprismodtageren 2025, Christina Sander.
Prisen er malet af kunstner, Line Jensen.

Historien

Mathildeprisen er opkaldt efter Danmarks første kvindesagsforkæmper, Mathilde Fibiger (1830-1872). Mathilde Fibiger blev kendt efter udgivelsen ‘Clara Raphael – Tolv breve’ i 1850. Udgivelsen var banebrydende og vakte offentlig debat, fordi Mathilde Fibiger i brevromanen kritiserer kvinders samfundsmæssige stilling, og hævder kvinders ret til at have samme vilkår som mænd. Dermed markerede hun sig som sin tids største fortaler for kvinders frigørelse. 

Mathilde Fibiger arbejdede hele sit liv for kvinders ret til uddannelse og uafhængighed. Hun blev desuden både den første kvindelige telegrafist og den første kvindelige tjenestemand i Danmark. 

Mathildeprisen blev uddelt første gang i 1970, og uddeles i dag i særlige tilfælde. 

Modtagere af Mathildeprisen