Kvinders sundhed
Kvinders sundhed er underbelyst, underprioriteret og undervurderet – både i forskning, i sundhedsvæsenets praksis og i udvikling af medicin og nye behandlinger. Konsekvenserne rammer kvinder hver dag: senere diagnoser, fejl eller mangelfuld behandling, misforståelse af symptomer, tabt livskvalitet og i værste tilfælde tab af liv.
Hvad mener Dansk Kvindesamfund?
Som ligestillingsorganisation er det vores klare holdning, at kvinders sundhed er en strukturel udfordring og en samfundsopgave – ikke et nicheproblem. Kvinders helbred er ikke et særtema, men en sundhedsopgave, som skal have ligeværdig politisk, finansiel og forskningsmæssig opmærksomhed. I mangel på dette bliver kvinders sundhed et ligestillingsproblem.
Medicinsk forskning har historisk været baseret på mandlige kroppe, symptombilleder og sygdomsforløb. Der forskes fortsat for lidt i sygdomme, der primært rammer kvinder, og der mangler viden om, hvordan sygdomme, der rammer alle køn, kan vise sig forskelligt hos kvinder og mænd. Det betyder blandt andet, at kvinders symptomer bagatelliseres eller bortforklares, og at diagnoser kan blive forsinket i årevis.
I Dansk Kvindesamfund mener vi, at alle kvinder har ret til at blive taget alvorligt i mødet med sundhedsvæsenet. Kvinder skal ikke tilbydes ringere behandling, dårligere smertedækning eller højere sundhedsmæssige risici, fordi de er kvinder. Kvinder skal mødes med faglighed, respekt og en grundlæggende tro på, at det, de fortæller om deres egen krop, er sandt
Kvinders sundhed er underprioriteret
Mange af de mest udbredte kvindesygdomme og kvindespecifikke sundhedsproblemer er fortsat underprioriteret i forskningen. Det gælder blandt andet endometriose, PCOS, vulvodyni, overgangsalder, fødselsskader og bækkenbundsproblemer. Manglen på forskning afspejles i urimeligt lange diagnoseforløb og utilstrækkelig behandling.
Ud over at der kan være forskelle på mænd og kvinders symptomer ved de samme sygdomme, kan kvinder og mænd også reagere forskelligt på den samme medicin, hvor kvinder oftere får bivirkninger end mænd.
Når diagnosticeringen primært tager udgangspunkt i de symptomer og sygdomsforløb, der er bedst dokumenteret hos mænd, risikerer kvinder at få deres diagnose senere. Det har konsekvenser for kvinders livskvalitet, arbejdsliv og mulighed for at deltage på lige fod i samfundet. Det har også store omkostninger for samfundet, når sygdomme ikke forebygges, diagnosticeres eller behandles i tide.
Dansk Kvindesamfund mener, at kvinder skal være tilstrækkeligt repræsenteret i kliniske forsøg, og at forskningsdata systematisk skal analyseres opdelt på køn, ligesom manglende viden om kvindespecifikke sygdomme skal føre til yderlig forskning og bedre dokumentation.
Nye politiske tiltag, men stadig lang vej
Den tværpolitiske forening Alliancen for Kvinders Sundhed (etableret slut 2024) har bidraget væsentligt til at få kvinders sundhed på den politiske dagsorden. De har fx samlet politikere, forskere, sundhedsprofessionelle, private aktører og patientforeninger om behovet for mere forskning, viden og innovation inden for kvinders sundhed.
Et centralt og vigtigt resultat af alliancens indsats er regeringens bevilling af 160 millioner kroner i perioden 2026-2029 til etableringen af et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed.
Men denne bevilling er langt fra tilstrækkelig. Hvis der for alvor skal ændres på den viden, diagnosticering og behandling, som kvinder møder, slår Dansk Kvindesamfund fast, at der er behov for markant større og langsigtet finansiering, et vedvarende og forpligtende politisk fokus og en sikker vej fra forskning til praksis.
25%
længere tid, lever kvinder med dårligt helbred sammenlignet med mænd.
10%
af kvinder i den fødedygtige alder i Danmark skønnes at have endometriose
97%
af kvinder i Danmark oplever gener i overgangsalderen.
Kønsbias med store konsekvenser
Kvinder oplever oftere smerter end mænd og får systematisk mindre smertelindring i sundhedsvæsenet. Alt for mange kvinder beretter om møder med et sundhedsvæsen, hvor deres smerter bagatelliseres, og deres symptomer psykologiseres. Men stærke menstruationssmerter, vedvarende smerter efter en fødsel eller alvorlige gener i forbindelse med overgangsalderen skal ikke blot accepteres som en naturlig del af det at være kvinde.
Når kvinders symptomer bagatelliseres, kan sygdomme forværres, blive kroniske eller føre til nye helbredsproblemer. Kvinder med gynækologiske lidelser har fx markant forhøjet risiko for depression. Og ved smerteprægede lidelser kan depression være op til dobbelt så hyppig.
Det er ikke den enkelte kvindes ansvar at kæmpe sig til at blive hørt. Sundhedspersonale skal have en kønssensitiv tilgang med større viden om kønsforskelle i sygdom, symptomer og smerter. Der er samtidig behov for større opmærksomhed på de bias, som kan påvirke mødet mellem kvinden og sundhedsvæsenet.
Eksempler på underbelyste sygdomme og sundhedsudfordringer
-
Endometriose er en kronisk sygdom, som kan medføre vedvarende smerter, fertilitetsproblemer og betydelige begrænsninger i hverdagen. Omkring 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder skønnes at have endometriose.
Forskellen mellem at være diagnosticeret og udiagnosticeret kan være forskellen på at have adgang til lindring, forståelse og behandlingsmuligheder frem for år med uforklarlige smerter og begrænsninger.
Endometriose:
rammer anslået 130.000 kvinder i Danmark.
tager op til 5-7 år at få diagnosen
Endometriose-forskning er fortsat utilstrækkelig, selvom sygdommen er invaliderende for mange. At en sygdom, lidelse, der rammer 1 ud af 10 kvinder, fortsat er utilstrækkeligt belyst, er endnu et eksempel på, hvordan kvinders sygdomme og smerter systematisk negligeres.
-
Mellem 55.000 og 60.000 kvinder føder hvert år. Vi taler meget om graviditeten, men kun lidt om de skader, der kan ske ved fødslen. Fødselsskader kan have langvarige fysiske og psykiske, konsekvenser og forringe den enkelte kvindes livskvalitet betydeligt.
Der er stor forskel på, hvor meget der er forsket i de forskellige fødselsskader (se også webinar nedenfor). Det er uacceptabelt, at der ikke er tilstrækkelig viden om alle former for fødselsskader samt at der ikke systematisk tilbydes rehabilitering efter alle graviditeter og fødsler.
Eksempler på fødselsskader:
nedsunken livmoder
nedfald af blærevæggen og/eller tarmvæggen i skeden
smerter i arvæv og uhensigtsmæssig dannelse af arvæv i skeden samt på maven efter kejsersnit.
bækkenbundsskader, der evt. kan føre til urin- og flatusinkontinens samt forstoppelse
bristninger i skede, mellemkødet eller kønslæber
anale sfinkterskader, der kan føre til fæcesinkontinens og smerter
Forebyggelse, korrekt diagnostik og tidlig behandling er afgørende, og opfølgning hos specialiserede fagpersoner skal sikres.
Længere nede på siden kan du se webinar om efterfødselskroppen
-
Overgangsalderen kan i en periode have stor betydning for kvinders helbred, trivsel og hverdagsliv. Alligevel mangler mange kvinder adgang til tilstrækkelig viden, rådgivning og relevant behandling.
Ifølge den store dansk KISO-undersøgelse fra 2025 oplever 97 procent af alle kvinder i overgangsalderen en eller flere former for gener og symptomer. 33 procent af disse kvinder har så svære symptomer, at de ikke kan opretholde et normalt liv.
søvnproblemer (54 %)
hedeture (43 %)
fysiks og psykisk udmattelse (39 %)
muskel-/ledsmerter (39 %)
seksuelle gener (35 %)
Overgangsalderen har de senere år fået øget politisk og faglig opmærksomhed i Danmark, men indsatserne er fortsat spredte. Danmark mangler stadig en samlet, national og tilstrækkeligt finansieret indsats, der sikrer ensartet viden, rådgivning og behandling i hele landet.
Dansk Kvindesamfund har blandt andet sat fokus på overgangsalder ved to arrangementer som du kan se webinar og optagelser af - se længere nede på siden.
Hvordan løfter vi kvinders sundhed?
I Dansk Kvindesamfund mener vi, at der blandt andet er behov for:
En styrket og langsigtet national strategi for forskning i kvinders sundhed, både for kvindesygdomme og kønsforskelle ved sygdomme, der rammer alle
Krav om kønsopdelte data og analyser i offentligt finansieret sundhedsforskning med sikring af repræsentative kliniske studier
Mere undervisning og bedre uddannelse om kønsforskelle, smerter og bias til sundhedspersonale, fx en national efteruddannelse
Tidligere diagnosticering og kortere udredningsforløb af kvindesygdomme
Investering og implementering af flere specialiserede sundhedstilbud til kvindespecifikke sygdomme og helbredsudfordringer inkl. forebyggelse
Kvinders sundhed er et ligestillingsanliggende. Et retfærdigt og moderne samfund lytter til kvinder, forsker i kvinders sygdomme og investerer i kvinders sundhed og livskvalitet.
Kvinder skal ikke vente år på en diagnose eller blive mistænkeliggjort, psykologiseret eller overset.
Kvinders sundhed skal ikke længere være et efterslæb. Det skal være en prioritet!
Se arrangementer om kvinders sundhed
Dansk Kvindesamfund arbejder for at skabe viden, debat og forandring. Derfor har vi sammen med en række samarbejdspartnere blandt andet afholdt arrangementer, der sætter fokus på nogle af de udfordringer og oversete aspekter, der præger kvinders sundhed, og bringer erfaringer, viden og perspektiver i spil.
Nogle af arrangementerne er blevet optaget. Dem kan du se eller gense her:
Få indflydelse på forskning i kvinders sundhed
– bliv medlem af Kvindepanelet
Kvindepanelet er et partnerskab mellem Dansk Kvindesamfund og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Du kan deltage, hvis du er over 18 år, og gerne vil bidrage til forskningen i kvindesygdomme. Formålet med Kvindepanelet er at præge fremtidig forskning og sikre, at kvindeperspektivet bliver korrekt repræsenteret.