Abortrettigheder
Siden 1973 har kvinder over 18 år i Danmark haft ret til at få foretaget en provokeret abort frem til 12. graviditetsuge. Præcis den 24. maj 1973 vedtog Folketinget ”Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse”, der trådte i kraft den 1. oktober samme år.
I 2023 markerede vi 50-året for abortretten i Danmark
I 2023 blev grænsen for fri abort igen diskuteret i anledningen af 50 året for den fri abort. I 2024 indgik et flertal af Folketingets partier en ny omfattende aftale om en ny abortlov, der tillader fri abort indtil 18. graviditetsuge, giver 15-17-årige fri abort uden forældresamtykke og reformerer abortsamrådene, så den gravides stemme styrkes i afgørelsesprocessen. Loven forventes at træde i kraft 1. juni 2025.
Hvad mener Dansk Kvindesamfund?
I Dansk Kvindesamfund mener vi, at alle kvinder har ret til at bestemme over egen krop, og at ingen kvinder skal tvinges til at gennemføre en uønsket graviditet. Vi har historisk været stærke fortalere for retten til fri abort, og vi fortsætter vores arbejde for at sikre, at adgangen til abort forbliver lovlig og tilgængelig i Danmark.
Dansk Kvindesamfund anser retten til abort som en grundlæggende menneskerettighed. Ingen kvinder skal begrunde deres valg eller anmode om tilladelse fra andre for at modtage nødvendig sundhedsfaglig hjælp.
Dansk Kvindesamfund støtter aftalen om den nye abortlovgivning i Danmark, som giver kvinder ret til abort op til uge 18, afskaffer abortsamrådene og tillader fri abort for unge mellem 15 og 17 år. Vi har kæmpet for at afskaffe abortsamrådene og for fri abort til unge fra 15 år, og det glæder os, at det med den nye abortlov i 2025 bliver en realitet.
Afskaffelsen af de regionale råd er et vigtigt skridt for kvinders selvbestemmelse og rettigheder. Abortsamrådene vurderer i dag, om der kan gives tilladelse til senabort. Men en gennemgang af abortsamrådenes afgørelser har vist, at de samme forhold ikke udløser den samme tilladelse på tværs af regioner (2023). Vi mener, at abortsamrådene skal nedlægges, da de begrænser kvinders ret til egen krop. Grænsen for abort bør begrundes medicinsk jf. levedygtigheds-kriteriet og ikke efter sociale forhold.
Unge over 15 år får ret til abort uden samtykke fra deres forældre/værger, så grænsen følger den seksuelle lavalder. Det er den alder, vi som samfund har besluttet, at man juridisk set er gammel nok til at have sex. 15-årige har også ret til selv at give informeret samtykke til behandlinger i sundhedsvæsnet. Man kan derfor godt få fx p-piller uden en forælder eller værges samtykke. Men man kan ikke få en abort. Det er godt, at unge kvinder nu også får ret over egen krop.
Dog havde vi gerne set, at grænsen for abort alene fastsættes ud fra medicinske kriterier. Da 12 ugers grænsen blev fastsat i 1973, skete det med henvisning til datamateriale fra 1960-erne, der viste en forhøjet risiko for kvinden, hvis svangerskabet blev afbrudt efter dette tidspunkt. Det er der ikke medicinsk belæg for at påstå i dag. Danmark har allerede anerkendt, at det er medicinsk forsvarligt at udføre abort indtil uge 22 (i dag kaldet senaborter). Derfor mener vi, at kvinder skal have ret til at vælge abort frem til uge 22.
48%
af danskerne støtter regeringens forslag om at hæve abortgrænsen til 18. uge.
45%
af alle aborter på verdensplan er usikre.
Abort og reproduktive rettigheder
-
Abort og reproduktive rettigheder handler om kvinders ret til kropslig selvbestemmelse og reproduktiv sundhed.
Kvinders reproduktive rettigheder giver dem mulighed for selv at træffe beslutninger om graviditet og familiedannelse. Det gælder både retten til abort, adgang til information om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt retten til at vælge graviditet og moderskab til. Med andre ord retten til selv at bestemme, hvornår man vil have børn, hvor mange man vil have og med hvem.
Uden disse rettigheder kan kvinder fx være tvunget til at gennemføre uønskede graviditeter, hvilket begrænser deres frihed og autonomi – og dermed muligheden for at deltage på lige fod med mænd i samfundet.
Retten til abort er fortsat kraftigt begrænset i mere end 100 lande. Den manglende adgang til fri og sikker abort fører ikke til færre aborter, men derimod til flere farlige aborter. Hvert 23. minut dør en kvinde som følge af en usikker abort. Konsekvenserne af usikre aborter kan være voldsom blødning, infektion, skader på kønsdele, livmoder, æggeleder og indre organer. Usikre aborter kan medføre infertilitet og kronisk smerte og medføre skader på kønsdele og indre (reproduktive) organer. Usikre aborter er den femtestørste årsag til mødredødelighed på verdensplan.
-
Reproduktive rettigheder omfatter ikke kun retten til at afbryde svangerskab, men også retten til at tilvælge graviditet og moderskab. Alle valg vedrørende reproduktion skal ske på oplyst grundlag og understøttes af universelle sundhedsydelser.
Det fremgår af Istanbul-konventionens (Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) artikel 39 om tvangsabort og sterilisation, at det er strafbart at foretage abort på en kvinde uden hendes forudgående, oplyste samtykke, samt at det er strafbart at foretage et indgreb, som har til formål at kvinden mister sin evne til naturlig reproduktion uden hendes forudgående, oplyste samtykke eller forståelse.
-
Retten til abort er under pres i flere europæiske lande. Særligt med omstødelsen af Roe v. Wade i USA ser vi en stigende modstand mod abort, som bliver mere synlig. I Polen, Ungarn, Italien, Rumænien, på Færøerne og Malta er retten til abort enten ikke-eksisterende eller så restriktiv, at det reelt set er umuligt at få en abort.
Abortmodstandere arbejder struktureret og organiseret på tværs af lande og institutioner. De arbejder for at bevare den traditionelle kernefamilie, sikre religiøs frihed ved bl.a. at begrænse adgangen til abort, prævention og seksualundervisning, samt for at begrænse LGBTQ+ personers rettigheder.
Selvom der er bred folkelig opbakning til abortretten i Danmark, og der ikke aktuelt er grund til at frygte en forringelse af de danske abortregler, ser vi med bekymring på det globalt stigende pres på kvinders ret til abort.
Det er vigtigt, at Danmark bliver ved med at gå forrest med en abortlovgivning, der beskytter kvinders rettigheder. Selvom retten til fri abort herhjemme er sikret, og ni ud af ti danskere støtter den, er abort stadig et tabuiseret emne i praksis.
Rigsfællesskabet
-
I Dansk Kvindesamfund kæmper vi for den frie abort for hele Rigsfællesskabet, og vi støtter derfor op om den frie abort på Færøerne og for en fyldestgørende undersøgelse af den danske stats ansvar i antikonceptionssagen i Grønland.
-
Antikonceptionssagen (spiralsagen) handler om opsættelsen af spiraler uden samtykke på grønlandske piger i 1960erne og 1970erne – men også i nyere tid.
I 1960erne og 70erne opsatte danske læger omkring 4500 spiraler på næsten halvdelen af de piger og kvinder, som var i den fødedygtige alder i Grønland. Spiralerne blev opsat på piger helt ned til 12-årsalderen og ofte uden hverken pigernes eller forældres samtykke eller endda viden herom.
Disse praksisser har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for de berørte kvinder, herunder fysiske smerter, psykiske traumer og i nogle tilfælde ufrivillig barnløshed.
I lyset af afsløringerne blev to undersøgelser af sagen sat i gang. En undersøgelse som Danmark og Grønland er fælles om, mens Grønland selv undersøgte sager, hvor grønlandske piger og kvinder fik sat spiral op uden samtykke fra 1992 og frem, da Grønland dengang overtog ansvaret for eget sundhedsvæsen. Den grønlandske regering undersøger også om der er brud på menneskerettighederne, hvilket Danmark har afvist at undersøge.
I september 2025 blev rapporten fra Grønland offentliggjort. Rapporten dokumenterer, at hundredvis af kvinder fik opsat spiral uden samtykke, da de ikke var tiltrækkeligt informeret. Derudover viser rapporten, at myndighederne var bekendt med praksissen. Inden rapportens offentliggørelse gav Mette Frederiksen på vegne af den danske regering og Naalakkersuisut en officiel undskyldning til de berørte, grønlandske kvinder.
De ufrivillige spiralopsætninger i Grønland trækker også tråde til i dag. BBC har dokumenteret, at flere grønlandske kvinder har fået opsat prævention uden samtykke helt frem til i dag. En rapport fra Landslægeembedet fra marts 2024 viser, at Landslægeembedet har kendskab til 15 sager om ufrivillig præventionsopsætning i perioden 1993 til 2014. 13 af kvinderne fortæller, at de har fået opsat en spiral i forbindelse med kirurgisk abort.
I Dansk Kvindesamfund mener vi, at undersøgelsen af den danske stats ansvar bør udvides til, hvordan det har påvirket kvinders reproduktive rettigheder i Grønland frem til i dag. Undersøgelsen bør komme med anbefalinger til, hvorledes reproduktive rettigheder for kvinder i Grønland kan genoprettes og styrkes.
-
I december 2025 vedtog Færøerne fri abort til udgangen af 12. graviditetsuge. Den nye abortlov trådte i kraft den 1. juli 2026.
Indtil nu har Færøerne haft en abortlov, der stammer fra 1956, hvor færøske kvinder ikke har haft adgang til fri abort.
Dansk Kvindesamfund har samarbejdet med organisationen Frítt Val. Frítt Val har siden 2017 kæmpet for fri abort på Færøerne og sat kvinders menneskerettigheder og sundhed i centrum. Dansk Kvindesamfund har støttet de færøske stemmer, der har kæmpet for at afskaffe landets abortforbud.
Med den tidligere abortlov på Færøerne kunne kvinder kun få foretaget en abort, hvis de enten havde været udsat for voldtægt, var truet på deres helbred eller der var stor risiko for alvorlige arvelige sygdomme for barnet. Det har betydet, at et ukendt antal færøske kvinder hvert år har rejst til Danmark for at få foretaget en provokeret abort.
Adgangen til prævention, abort og reproduktiv sundhed er en menneskeret
Adgangen til abort en vigtig rettighed. Selvom der ikke er vedtaget en egentlig ret til abort i de internationale menneskerettighedskonventioner, har flere forskellige internationale instanser og organisationer taget stilling til abort i relation til andre menneskerettigheder. Flere FN-dokumenter værner om kvinders ret til selv at vælge hvis og hvornår, hun vil være mor. Det gælder bl.a. FN’s Kvindekonvention (1979), FN’s Verdenskonference om Befolkning og Udvikling (1994), og deklarationen fra FN’s 4. kvindekonference (1995). WHO (2022)1 beskriver universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser herunder information som central for at kunne udøve sine menneskerettigheder.
Reproduktive rettigheder betragtes i dag som grundlæggende menneskerettigheder, der blandt andet er beskyttet som en del af retten til sundhed og retten til respekt for privatlivet (Institut for menneskerettigheder 2023). Love, der nægter abort, er derfor i konflikt med kvinders menneskerettigheder herunder også retten til liv, personlig frihed og frihed fra grusom og nedværdigende behandling.
Læs mere om abort i et dansk og internationalt perspektiv her ->