1871 – Dansk Kvindesamfund bliver grundlagt af Matilde Bajer.

1872 – Dansk Kvindesamfund opretter Handelsskolen for kvinder.

1874 – Dansk Kvindesamfund opretter Søndagsskolen for Arbejderkvinder.

1875 – Dansk Kvindesamfund opretter Tegneskolen for Kvinder (i dag kendt som Danmarks Designskole). 

Kvinder får adgang til universitetet dog ikke til det Teologiske Fakultet.

1880 – Hustruer får ret til at hæve egen løn samt ret til at administrere samme. Loven, der skal hindre, at ægtefæller bruger hustruers løn, fremsættes af Fredrik Bajer fra Venstre efter ønske fra Dansk Kvindesamfund.

1885 – Det første nummer af Kvinden&Samfundet udkommer, og bladet er dermed verdens ældste kvindetidsskrift.

1896 – Dansk Kvindesamfund rejser for første gang krav om ligeløn.

1904 – Kvinder får adgang til den teologiske embedseksamen.

1908 – Kvinder får valgret til kommunalvalg. 

Enlige mødre får mulighed for at få underholdsbidrag fra det offentlige.

1915 – Kvinder får politisk valgret og valgbarhed.

1922 – Gifte kvinder får ligestillet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndigheden ved skilsmisse.

1930 – Dansk Kvindesamfund starter sommerlejr for unge.

1931 – Gifte kvinder får ret til at beholde deres næringsbevis efter giftermål og kan dermed fortsætte deres selvstændige forretning.

1937 – Børn født uden for ægteskab får samme arveret som børn født i ægteskab.

Den første selvstændige svangerskabslov vedtages, hvormed abortindgreb legaliseres under særlige omstændigheder, fx hvis kvindens helbred er i alvorlig fare, eller hvis graviditeten er sket som følge af voldtægt. 

1939 – Ret til barselshvile 8 uger før og 8 uger efter fødsel indføres. Det samme gør pligt til 4 ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.

1943 – Det afgøres, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål. Under den økonomiske krise i 30’erne blev mange gifte kvinder afskediget med den begrundelse, at de tog arbejdet fra mændene.

1945 – Dansk Kvindesamfund udgiver “Stat og Ægteskab”, der bl.a. plæderer for sambeskatningens ophør.

1948 – De 3 første kvindelige præster ordineres.

1949 – Dansk Kvindesamfund udgiver sin betænkning om abortspørgsmålet. Baggrunden er en stærk stigning i antallet af illegale aborter. I betænkningen anbefaler Dansk Kvindesamfund en medicinsk/social adgang til abort, samt oprettelse af seksualklinikker, der bl.a. skal undervise i prævention.

Der indføres gratis midlertidig husmoderafløsning ved sygdom og fødsel. Dansk Kvindesamfund har allerede under krigen startet en lignende ordning i samarbejde med enkelte kommuner.

1952 – Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.

1953 – Ny tronfølgelov giver mulighed for, at også kvinder kan arve tronen.

1956 – Svangerskabsloven revideres, så den sociale indikation medtages.

1966 – P-pillen frigives. 

1969 – Dansk Kvindesamfund går ind for fri abort.

Tjenestemandsreformen indplacerede offentligt ansatte på forskellige lønniveauer – kvindedominerede fag på lavere løntrin end mandedominerede fag med samme uddannelsesniveau.  

1972 – Dansk Kvindesamfund tager igen ligelønsspørgsmålet op og danner “Kvindernes initiativgruppe for ligeløn”, hvor der er repræsentanter fra Rødstrømperne og fagbevægelsen.

1973 – Loven om fri abort op til 12. uge vedtages.

1975 – FN’s internationale kvindeår. 

1976 – Loven om ligeløn mellem mænd og kvinder vedtages.

1977 – FN vedtager en resolution, der anbefaler fejring af en international kvindedag. Herefter fejres kvindedagen hvert år på 8.marts.

1978 – Danmarks første krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Krisecenter, åbner. 

1979 – CEDAW-konventionen, som skal beskytte kvinder i hele verden mod enhver form for diskrimination, vedtages af FN og træder i kraft i 1980. Dansk Kvindesamfund har gennem sit sæde i International Alliance of Women medvirket til konventionens tilblivelse.

1983 – Sambeskatningen ophæves. Dansk Kvindesamfund rejste kravet første gang i 1913.

1987 – Antidiskriminationsloven udvides, så den også gælder homoseksuelle.

1989 – Ændring af lov om ligebehandling, således at offentlige myndigheder får pligt til at arbejde for ligestilling. Ingen beskrivelse af, hvad pligten indebærer. 

Centrumdemokraten, Mimi Jacobsen, bliver Danmarks første kvindelige partileder.

1994 – Der indføres børnepasningsorlov.

1995 – Bodil Nyboe Andersen bliver første kvindelige nationalbankdirektør.

Lise-Lotte Rebel bliver første kvindelige biskop i Danmark. 

Hanne Bech Hansen bliver første kvindelige politidirektør.

1998 – Lov om ligestilling på pensionsområdet.

Kvinder får mulighed for at aftjene værnepligt. 

1999 – For første gang er der lige mange mandlige og kvindelige studerende ved de lange videregående uddannelser. 

Prostitution afkriminaliseres. Bordelvirksomhed og rufferi er fortsat ulovligt. 

Danmark får sin første ligestillingsminister, Jytte Andersen, udnævnt af daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.