Dansk Kvindesamfunds krisecenter

Hjælp til voldsofre eller pårørende

Dansk Kvindesamfund  har et krisecenter, der henvender sig til voldsofre eller pårørende til personer, der udsættes for vold.  - måske kan vi også hjælpe dig/jer!

Hvad kan jeg bruge Krisecentret til?

Krisecenteret tilbyder personlig eller telefonisk rådgivning om vold til alle, der henvender sig. Det er således ikke nødvendigt at bo i huset, have ønske om at flytte ind eller selv være udsat for vold for at modtage rådgivning. Pårørende til voldsudsatte kan også henvende sig.

Udover rådgivning tilbyder Krisecentret også sikret ophold til kvinder, med eller uden børn, der har været udsat for fysisk eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Kontakt os

Du kan kontakte os på telefon 82 51 52 00 eller sende os en e-mail på ps@krisecenteret.dk

Har du behov for at blive indlogeret på Krisecentret, kan du henvende dig på Krisecentret indenfor åbningstiden, eller du kan opsøge din bopælskommune og bede dem om at hjælpe med indlogeringen.

Åbningstider og adresse

Krisecentret har åbent for rådgivning:

Mandag – fredag fra kl. 9.00 – 22.00
Lørdag – søndag fra kl. 10.00 – 14.00

Du kan finde os på:

Vodroffsvej 40
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 82515200

Krisecentret ligger tæt på Sct. Jørgens sø og indre by. Der er gode offentlige transportforbindelser; bl.a. metrostationen ca. 5 minutters gang fra huset.

Læs mere på Krisecentrets hjemmeside: krisecenteret.dk

 

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta