Dansk Kvindesamfund kårer Danmarks 5 mest magtfulde feminister
20. juni 2017  
Kategori: Nyhed

Den 8. marts annoncerede vi, at Danmarks mest magtfulde feminister skulle kåres på Folkemødet. Siden er det strømmet ind med nomineringer, samtidig med, at vi er blevet udfordret på selve koblingen mellem magt og feminisme.

 

1. Emma Holten kåres for at tage magten tilbage, da hun blev udsat for deling af nøgenbilleder på nettet og for sin vedvarende indsats for at sætte fokus på digitale krænkelser. 

Trods slutshaming, victimblaming og en masse anden modstand har Emma været front figur ift. at sætte fokus på de problematikker som møder piger og kvinder, der udsættes for digitale krænkelser. Emma fortsætter både sin egen kamp, men støtter også andre som udsættes for krænkende billeddeling og hendes overskud er helt i særklasse.

2. Søren Pind er kåret for sit fokus på voldtægtsofre og for sit arbejde for at få flere dømt for voldtægtsforbrydelser.

Tidligere Justitsminister Søren Pind modtager denne kåring for sit arbejde på voldtægtsområdet. Søren Pind har med voldtægtspakken gjort et stort arbejde ift. at lytte til feministiske inputs og viden og for at forsøge at løse de problemer, som har gjort sig gældende på området. Søren Pind har bevist at en minister kan gøre en forskel indenfor et sit resort- område såfremt man virkelig ønsker det. 

3. Khaterah Parwani er kåret for sit arbejde i Exitcirklen og for sin store indsats som debattør.

Khaterah har gennem sit arbejde i Exitcirklen gjort en eminent indsats for piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold og social kontrol. Derudover kåres Khaterah for sin store indsats som debattør. Khaterah sætter, ofte med sin egen familie og omgangskreds som udgangspunkt, fokus på svære feministiske emner. Og selvom hun ofte møder modstand og uvidenhed, kan man altid være sikker på at man møder Khaterah med et smil på læben og en skarp kommentar til verdenssituationen.

4. Rasmus Brygger kåres fordi han vedholdent kæmper for den liberale feminisme og dermed er et levende bevis på, at feminisme ikke har en bestemt politisk farve. 

Rasmus fortjener denne kåring til fulde fordi han kæmper for det han tror på. På trods af at det kostede ham sin position i Liberal Alliance, så ved vi, at Rasmus’ stemme er vigtig for andre liberale feminister. Rasmus kæmper både on og offline – og er et magtfuldt bevis på, at man kan være liberal og feminist og ikke behøver at gå stille med dørene af den grund. 

5. Dorte Toft kåres for sin berømte bad ass-attitude, sin stædige vedholdenhed, såvel som det legendariske citat: ”Feministerne mangler kun at blive beskyldt for brokollapset på Helsingørmotorvejen og modvind på cykelstierne” 

Dorte Toft er vedholdende! Og stædig! Og heldigvis for det. Med sine onlinedebat bidrager hun til en ekvilibristisk opretholdelse af orden og sætter kritikerne af feminismen på plads med en solid omgang no- bull shit og ironi. Hun er simpelthen ikke til at komme udenom, når vi taler om magt og feminisme.

 

 


Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta