Står Julemandens kone for alt det praktiske på Nordpolen?

Hvem laver mon risengrøden, bager brunkager og strikker alle de små nissers vanter? Julemandens kone er en undervurderet kvinde, som må affinde sig med meget lidt anerkendelse og meget lidt selskab i den kolde decembermåned, når Julemanden har travlt på sit juleværksted.

 

Af Pernille Bentzen

 

Julemanden er en af julens mest centrale ikoner. Ligemeget, om man ser ham som kapitalismens våben eller gavmildhedens symbol. En kendt talemåde lyder: ”Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde”, og hvis det er tilfældet, må Julemandens kone være støbt af en enorm styrke.

 

Med hvad man kun kan kalde for Julemandens globale virksomhed, der optager ham hele året – og især i december – må det give meget lidt tid til husholdningen og de daglige pligter. Hvilket derfor må efterlade ansvaret til Julemandens kone.

 

Det er måske et fjollet eksempel, men det afspejler meget godt hjemmets kønsroller, som slet ikke er så opløste, som mange bilder sig ind.

 

74 % af alle kvinder, der bor sammen med en mand, står for madlavningen i husholdningen, 65 % af kvinder står for rengøringen, og 41 % af mænd styrer boligøkonomien, viser en undersøgelse fra institutionen Madkulturen i samarbejde med Københavns Universitet.

 

Tallene peger alle sammen i retning af gamle kønsroller, som tydeligvis ikke har sluppet sit tag i det moderne samfund.

 

Undersøgelsen af danskernes madvaner viser samtidig, at det dog er blevet mere og mere populært for mænd at vise deres gastronomiske evner frem til mere festlige lejlighed. F.eks. ved grillen, til fødselsdage eller under – ja, julen. Næsten halvdelen af alle kvinder interesserer sig ikke for madlavning, men laver alligevel mad, mens det kun er tilfældet hos 37 % mænd.

 

Generelt skal lysten drive manden til at lave mad og hverdagsfrikadellerne er altså ikke prestigefyldte nok. Derudover viser undersøgelsen også, at når lysten ophører, samler kvinden op på hængepartierne og sørger for, at det er et helt måltid mad, der bliver serveret til gæsterne. Det gælder især i juletiden, hvor mange kvinder generelt har det store overblik, imens manden gør det, han får besked på at gøre.

 

Sammenhængen mellem husholdningen og arbejdslivet er unægteligt forbundet og kan beskrives som en vippe. Hvis der ikke kommer ligestilling i hjemmet, vil lighed heller ikke opstå på arbejdspladsen.

 

Julemandens kone… Julekvinden?

De eneste gange, at Julemandens kone bliver nævnt i Hollywood-film eller i børnebøger er i forbindelse med, at nisserne og Julemanden skal spise mad – som Julemandens kone graciøst serverer for dem. Hun bliver ikke selvstændigt anerkendt, men er udelukkende til stede som en støttefigur til Julemanden.

 

Men hvis ikke hun stod for husholdningen, havde Julemanden næppe tid til at drive sit juleværksted – eller til holde sin store, runde mave ved lige. Det billede skaber genklang, når vi snakker om ligestilling på arbejdspladsen og i hjemmet.

 

Mange kvinder bliver ikke anerkendt for al det arbejde, de lægger i hjemmet. Måske fordi det bare er dagligdagsopgaver, eller fordi mandens karriere er hjemmets førsteprioritet.

 

I moderne julefilm har Julemandens kone end ikke engang et rigtig kaldenavn. Udover måske Fru Julemand/Mrs. Santa Claus. Hvorfor ikke opgradere hende og kalde hende Julekvinden? Hun fortjener et rigtigt navn, som ikke blot angiver, at hun er gift med Julemanden.

 

Hvad med Julekvindens drømmejob?

Julekvinden kan næppe arbejde mange timer om ugen, hvis hun samtidig skal stå for madlavningen til sultne nisser og også rydde op efter dem, hvis de sviner på værkstedet.

 

Mange mener, at det giver bedst mening, at den, der arbejder mindst tager sig af flest huslige pligter. Da mænd i gennemsnit arbejder fem timer mere om ugen, efterlader det oftest ansvaret til kvinder.

 

At kvinder har hovedansvaret for køkkenet er ikke nyt; men det kan give problemer, hvis en kvinde skal gå efter jobs med længere arbejdsdage, da der er en indgroet forståelse af kvindens rolle i hjemmet, som er svær at lave om på.

 

Juletiden kan være en stressende måned for alle, og hvis der også skal være tid til juleklip og gløgg smagning, må ansvaret for huslige pligter såsom juleindkøb, gæsteliste og madlavning være ligeligt fordelt.

 

For kan det virkelig passe, at Julekvinden, der blev til ca. i 1930’erne, er et godt billede på nutidens kønsroller?

 

Foto: Patrick Q

 

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta