Sport: Kampen om ligestilling

Foto: Flickr

Til sommer bliver De Olympiske Lege, traditionen tro, afholdt igen. Til OL i London, 2012, stillede samtlige 204 deltagerlande op med både mandlige og kvindelige atleter. Det var historisk. Men hvordan står det egentlig til med ligestillingen inden for sportens verden?

Marie Brogaard

I 2012 begyndte hashtaget #OlympicWhores at florere på de sociale medier. 'Olympic whores' refererede til Saudi Arabiens to kvindelige atleter, som deltog under OL i London. Den 18-årige Wodjan Ali Seraj Abdulrahim Shahrkhani skulle repræsentere oliestaten i judo, og 19-årige Sarah Attar skulle konkurrere i disciplinen 800-meter løb, men de to kvinder mødte ikke bred folkelige opbakning fra deres hjemland. I Saudi Arabien er det nemlig strengt forbudt for kvinder, i alle aldre, at dyrke sport. Mens saudiske mænd og drenge kan være en del af landets utallige sportsklubber og fitnesscentre, udelukkes de saudiske kvinder og piger fra at dyrke nogen form for sport. Deres deltagelse i Legene var derfor dybt kontroversiel.

Dyrker du sport, skader du din ære

Sport er maskulint og kan være ødelæggende for 'jomfru-pigernes' ære, sundhed og psyke, lød påstandene fra indflydelsesrige og  gejstlige saudiere. I et land, hvor skam og ære spiller en central rolle, og hvor en intakt jomfruhinde har en ekstraordinær værdi, spillede disse argumenter en væsentlig rolle i debatten om Shahrkhanis og Attar deltagelse i OL.

I Saudi Arabien følger ca. 85 % af befolkning wahhabittisme, en særlig streng fortolkning af islam. I den tidlige islamiske æra fandtes der dog intet sportsforbud for muslimske kvinder. En af Profetens koner var tilmed kendt for sine legesyge løb mod sin mand Muhammed, som oven i købet skulle have kaldt leg og dårskab med sin ægtefælle en integreret del af et lykkeligt og fuldendt muslimsk ægteskab. Trods dette bruger det saudiske regime religion som argument for forbuddet.

Da sportsministeren, Prince Nawaf al-Faisal, offentliggjorde, at Shahrkhani og Attar skulle konkurrere under OL, blev han stærkt kritiseret for beslutningen. At to saudiske kvinder skulle dyrke sport og vises offentligt frem på TV – og så i sportstøj – harmonerede hverken med det statslige sportsforbud eller landets normer.

"Et stor boost for ligestilling"

Saudi Arabien er et ekstremt eksempel på, hvordan kvinders bevægelighed begrænses, og hvordan kvinder, der dyrker sport, opfattes. Men hvordan ser det ud med ligestillingen inden for sporten i resten af verden? Ifølge den britiske avis, The Guardian, var OL i London et yderst vigtigt år pga. det høje antal af kvindelige deltagere: "Deres tilstedeværelse var yderst signifikant for en bevægelse, hvor underrepræsentation af kvinder længe har været normen. I Los Angeles i 1984, var færre end en fjerdedel af atleterne kvinder; 12 år senere i Atlanta, stillede 26 lande stadig op uden kvinder. I London konkurrerede 4.847 kvinder, i alt 44 % af det samlede antal."

Til åbningsceremonien i London udtrykte Jacques Rogge, den tidligere præsident for den Internationale Olympiske Komité, også sin begejstring for antallet af kvinder: "Det er et stort boost for ligestilling mellem kønnene."

Kønsdiskrimination og tennisbaner

Det øgede antal af kvindelige atleter ændrede dog ikke på forskelsbehandlingen, som stadig fandt sted samme år i London. F. eks var der sagen om det australske kvindebaskethold. Mens herreholdet tjekkede ind på businessclass, da de rejse til Legene i London, tjekkede kvindeholdet ind på økonomiklasse.

Til Wimbledon i sommers kritiserede danske Caroline Wozniacki arrangørerne for at være kønsdiskriminerende, når de valgte, hvem der skulle spille på de største arenaer, Centre Court og Court One. Wozniacki beskyldte turneringen for at favorisere kampe med mandlige spillere, mens de kvindelige spiller måtte nøjes med de mindre prestigefylde baner. Tennisstjernen Serena Williams støttede op om Wozniacki og tilsluttede sig kritikken, da hun udtalte til The Gurdian: "Det er noget vi kæmper med. Vi har gjort nogle fremskridt, og jeg håber vi kommer til at gøre flere, men det her begrænser sig ikke kun til Wimbledon. Faktisk er det et problem i stort set alle turneringer, hvor både kvinder og mænd spiller, så det starter ikke her." I løbet af de første syv dage af turneringen blev 24 kampe spillet på Centre Court, ud af dem var ni med kvindelige spillere.

På lønningsfronten viser der sig også en kløft mellem kønnene. I 2015 var den bedst betalte mandlige sportsudøver den amerikanske bokser Floyd Mayweather med 300 millioner dollars. Den russiske tennisspiller Maria Sharapova placerede sig som den bedst betalte kvindelige atlet med knap 30 millioner dollars – ca. 10 % af hvad Mayweather indkasserede samme år.

Medierne dækker helst mandesport

"DR vil sende meget mere kvindefodbold" lød nyheden sidste år, da DR offentliggjorte, at de havde fået rettighederne til at vise alle kvindelandsholdet hjemmekampe frem til 2019. Dette tiltag kan muligvis være med til at rette op på den skævvridning, som udspiller sig i mediernes dækning af kvindelige sportsudøvere. Ifølge professor Gertrud Pfister, som forsker i køn, sport og OL på Københavns Universitet, er vi nemlig langt fra ligestilling mellem kønnene, når det gælder mediernes dækning af sport.

Pfister deltog bl.a. i en global undersøgelse af mediedækningen af De Olympiske Lege i Athen (2004). Her kunne forskerne konkludere, at kvinder kun fik 24 % af mediedækningen. Til sammenligning fik mændene 55 % af mediedækningen. "En forklaring kunne være, at sportsjournalister fortrinsvis er mænd, og at de skriver til mandlige læsere," siger Pflister om resultatet.

På globalt plan rapporter Woman's Sport Foundation, at over 90 % af spaltepladsen i medierne dækker mandesport.

'Rigtig' sport og kvindesport

I Information kommer Pfister  med en mulig forklaring på forskelsbehandlingen i sportens verden: "Det ligger stadig i baghovedet hos mange mennesker, inklusive Legenes planlæggere, at herresport er rigtig sport, mens kvindesport blot er en variation; en mindre interessant og vigtig begivenhed. Men kvindesport er rigtig sport. Selvfølgelig er det lige så ægte og seriøst og spændende som mændenes sport."

Til sommer afholdes der igen OL. Så er spørgsmålet, om dette bliver endnu et skridt i den rigtige retning for ligestilling, eller om underrepræsentation, traditionen tro, forsætter med at være normen.

Sommer OL 2016 afholdes fra d. 5. August – 21. august i Rio de Janeiro.


|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta