Skolegårde til drenge og piger

De seneste år er der forøget fokus på bedre byrum og bedre skolegårde. Asfalt er ikke længere klædeligt (hvis det da nogensinde har været det), det er ikke bæredygtigt, og det er så sandelig heller ikke behageligt at falde på. Det er selvfølgelig ikke de eneste grunde til, at der her til lands i disse år investeres i at opkvalificere vores uderum -  skolegårdene er også pludselig blevet genstand for kønsdebatten.  

Af Runa Mathiasen, arkitekt.


I takt med denne fornyede interesse i kvaliteten i udearealer, er der opstået et nyt behov. Et behov for at aktivere de stille piger. De skal ikke længere føle sig ekskluderet fra skolegården, skubbet til side af de vilde drenge på boldbanen, og de seje på de ny-anlagte skate-arealer. De stille piger skal have noget af skolegården for sig selv. Et sted, som er skræddersyet til deres behov. Og der bliver tænkt så det knager, for at finde netop dén aktivitet, der kan imødekomme deres behov (et behov, de måske ikke var klar over de havde), og det skal helst være noget fysisk aktivt, for det skal vi jo alle være – i folkesundhedens ånd.

Problemet er, at der nu tænkes kønsstereotyper ind byrum og skolegårde, hvis der bygges små scener til pigerne og bold- og skatebaner til drenge, i stedet for at investere tid i at lære pigerne hvordan man skater, og at en bold ikke er farlig - eller for den sags skyld, drengene hvordan man sjipper eller danser i flok. Dybest set er det vel ikke hensigtsmæssigt, at det i skolegården endnu engang bliver understreget, hvordan piger skal opføre sig på én måde og drenge på en anden?

Det er nærliggende at spørge, om tendensen kan være en konsekvens af den meget lyserøde lyseblå opdragelse, der har præget de seneste årtier. Men endnu vigtigere; hvordan det i en nær fremtid kommer til at forme og påvirke det almene byrum, når vi nu ikke længere kan deles om dem på tværs af kønnene. Sat på spidsen, skal vi så til at have dame-pladser og mande-pladser – selvom de fleste af os dog med alderen bliver lidt gladere for det andet køn, end tilfældet var i 3. klasse.

Der er forskellige aspekter i problematikken. På den ene side er det vigtigt og relevant, at der ikke kun fokuseres på aktive steder til drenge, så som boldbaner og skatearealer, men at der også tænkes på steder, hvor pigerne føler sig tilpas og hjemme. Og det er jo svært at anfægte at piger tiltrækkes af andre pigers leg – og det er jo nok det samme med drengene.
På den anden side er det også en smule forstemmende, at piger i 2014 skal lære at optræde og drenge at være modige og vilde, og at de to synes, at cementere forskellen på kønnene i stedet for at præsentere os for andre måder at være hhv. pige eller dreng på. At kønnet ikke behøver at diktere, hvad man godt kan lide at lave i frikvarteret, og at det er ok at være en stille dreng eller en vild pige.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta