Skjult kønskvotering på Syddansk Universitet

Foto: Hamza Butt

Syddansk Universitet frasorterer kvindelige studerende igennem kvote 2. Den MCQ-test, der er en del at optagelsesproceduren på kvote 2, sorterer en langt større andel kvinder fra end mænd. En form for kønskvotering er altså indført på Syddansk Universitet, og kvinder er nu dårligere stillet i konkurrencen om at komme ind på drømmeuddannelsen.

 

Af Freja Grooss

På dele af Syddansk Universitets uddannelser blev optaget af studerende gennem kvote 2 udvidet med 25 procent i 2017.  Og en del af optagelsesproceduren foregår gennem en MCQ-test. Det gælder f.eks. for kvote 2-ansøgere til medicinstudiet.

 

Kvinder er generelt bedre stillet end mænd igennem kvote 1-optag. Det skyldes, at kvinder målt på karaktergennemsnit er bedre stillet end mænd. Af uforklarlige årsager klarer mænd dog MCQ-testen dobbelt så godt som kvinder. Det har den konsekvens, at markant færre kvinder kommer ind på bl.a. medicinstudiet. Igennem en forøgelse af andelen af optag gennem kvote 2, er mænds chance for at komme ind på Syddansk Universitets studier forøget.

 

Fra kritiske tunger lyder det, at der i en vis udstrækning er indført en form for utilsigtet kønskvotering. Testens konsekvens er også tydelig. Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optag på medicinstudiet på Syddansk Universitet gennem kvote 2, men de ender med at blive sorteret fra af testen. Det betyder, at flere mænd end kvinder i sidste ende optages på uddannelsen gennem kvote 2.

 

Et middel mod kvindedominerede medicinstudier

Mads Skipper, formand for Dansk Lægeforening, byder proceduren på medicinstudiet varmt velkommen, og udtaler i Berlingske: 

 

“Vi ved, at der er flere kvinder end mænd, som optages på baggrund af et karaktergennemsnit, og der er snak om, hvorvidt mændene får en reel chance. Derfor er det positivt at se, at SDU har lavet en optagelsesprocedure, som er veltilrettelagt, og giver mændene en ny chance, og det siger jeg i lyset af, at vi gerne vil have en varieret skare af dygtige unge læger, som helst skal afspejle befolkningen.”

 

Kvinder har de senere år domineret medicinstudiet, hvilket både har vakt stor begejstring og bekymring. Bekymringen skyldes bl.a., at man har set kvinder vælge de samme specialer. Ifølge Mads Skipper er det netop derfor positivt, at Syddansk Universitet forsøger at gøre op med et kvindedomineret medicinstudie.

 

Interessant må det dog siges at være, at bl.a. kønskvoter i bestyrelser i den offentlige debat de seneste mange år har været omgivet af megen negativ diskurs, alt imens Syddansk Universitet høster stor ros for indførelsen af denne form for kønskvotering.

 

Forfatter og journalist Gretelise Holm skriver bl.a. i Information:

 

“(…) hvorfor lige starte med positiv særbehandling af mænd, der ikke kvalificerer sig til et universitetsstudium? Den ulige kønsfordeling har jo ikke været noget problem, så længe mændene havde monopol på højere uddannelser og embeder eller så længe, de udgjorde flertallet af de universitetsstuderende. Den ulige kønsfordeling er stadig ikke noget problem på alle de vigtige samfundsområder, som er helt domineret af mænd.”  

 

Skjult kønskvotering

En ligelig kønsfordeling på studierne kan ifølge socialpsykolog og kønsforsker Lea Skewes være positiv. Hun skriver i Politiken, at det senere hen kan resultere i bedre repræsentation af kønnene på arbejdsmarkedet, og at er det derved er med til gøre op med forestillingen af mænd- og kvindefag.

 

Hun kritiserer dog Syddansk Universitet for at anvende skjult kønskvotering.

 

“Hvis SDU vælger den kønsneutrale tilgang, så forudsætter det, at de gennemarbejder deres test, så den faktisk tester evner og ikke køn,” skriver hun.

 

Lea Skewes mener altså, at der i høj grad er tale om en test, hvor individet også testes på køn. Dette også på trods af Syddansk Universitets forsøg på at undgå kønsbias gennem anonymisering.

 

Ifølge hende skyldes det såkaldt ”stereotype threat”. Begrebet dækker over, hvordan individer altid vil forsøge at efterleve den stereotype forventning, der er til dem. Begrebet blev defineret efter en række forsøg med en gruppe afroamerikanske studerende. Forsøget viste, at denne gruppe præsterede markant dårligere end deres medstuderende, hvis de inden testen blev mindet om en række stereotype forventninger, der var til, hvilke evner og kundskaber, som gruppen besad. 

 

Det kan altså være forklarende for, hvorfor kvinder klarer sig markant dårligere end mænd i denne MCQ-test.

 

Der er endnu ingen tal på, hvor mange kvinder der er optaget gennem kvote 2 i 2017. Det vi dog på nuværende tidspunkt kan se er, at 3.275 kvinder søgte ind på Syddansk Universitet, og at 2.670 kvinder blev optaget. Samtidig ses det at 3.168 mænd søgte ind, og 2.760 af dem blev optaget.

 

Flere mænd end kvinder er altså optaget på trods af det faktum, at flere kvinder søgte ind. Der er ingen tvivl om, at kvinderne er blevet sat et par skridt tilbage, når det kommer til studieoptaget på Syddansk Universitet. Simpelthen på grund af skjult kønskvotering.

 

Fakta om MCQ-testen

MCQ-testen går også under navnet Unitesten og blev indført på Syddansk Universitet i 2008. Testen er udviklet i Australien og tester 5 områder:

 

 

  • Kritisk tænkning
  • Kvantitativ tænkning
  • Sproglig og kulturel forståelse
  • Mellemmenneskelig forståelse
  • Evnen til videnskabelig tænkning

 

Den er indført på 60 af bacheloruddannelserne på SDU, og anonymiseres (så man ikke er klar over, om der er tale om en kvinde eller en mands besvarelse). Testen kombineres endvidere med en samtale og står altså ikke alene.

 

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta