Seksuel vold anvendes som magtmiddel i konfliktområder

Foto: Flickr

Anvendelsen af seksuel vold i krig er langt fra et nyt fænomen. Alligevel er det først i nyere tid, at seksuel vold i krig er blevet problematiseret og anses som en reel krigsforbrydelse. Læs med og bliv klogere på hvordan vi, ved at betragte seksuel vold i krig som et kønnet fænomen, kan blive bedre til at sætte ind over for problemet fremover.

Af Freja Tusnelda Thomsen

Seksuel vold: en kønnet krigsstrategi

Beretninger om seksuel vold i krig går langt tilbage i historien. De gamle grækere, vikingerne og romerne brugte alle denne strategi til at ydmyge deres fjender, tage slaver og statuere deres sejr med trofæer i form af erobrede kvindekroppe. Denne gamle krigsstrategi sætter også sit spor i nutiden og belyser en traditionel opfattelse af kvinder i krig, der typisk portrætteres som skrøbelige og passive ofre for mænds krigsførelse. De stereotype kønsroller afspejler samtidig et kønnet aspekt af krigsførelse, hvor normen er, at kvinder indtager rollen som dem, der beskyttes og mænd er de handlekraftige beskyttere. Som en konsekvens af disse kønsroller, bliver seksuel vold en effektiv ydmygelsesstrategi. Seksuel vold i krig kan på den måde betragtes som en "kønnet" form for krigsførelse, hvis formål er, at "feminisere" fjenden gennem en ydmygende afmaskulinisering, der kan begås mod både kvinder og mænd. Seksuel vold er på den måde ikke kun et kvinde-anliggende, da mænd også bliver udsat for seksuel vold eller bliver berørt af dets konsekvenser som pårørende.

Anerkendt, men overset?

Det er dog først i nyere tid, at seksuel vold ikke længere bliver betragtet som en uundgåelig del af krig og et naturlig resultat af maskulin krigsførelse. Siden 1. og 2. verdenskrig er seksuel vold med tiden blevet anerkendt som en krigsforbrydelse mod menneskeheden. I 2001 idømte menneskerettighedsdomstolen i Haag, at systematisk brug af seksuel vold i krig er en forbrydelse mod menneskeheden og i 2008 anerkendte FN's sikkerhedsråd, at seksuel vold bliver anvendt som en systematiseret krigsstrategi. Dette kan ses som en reaktion på borgerkrigene i Rwanda og det tidligere Jugoslavien i 90'erne, hvor emnet for alvor blev sat på dagsordenen. Her var det internationale samfund vidne til, hvordan kvindekroppe blev et essentielt middel til at udrense etniske og religiøse identiteter. I Balkan-krigene rapporteredes massevoldtægter af bosniske kvinder, hvor det estimeres at minimum 20.000 kvinder blev voldtaget af serbiske soldater, og der gik rygter om deciderede "voldtægts lejre". Ved borgerkrigen i Rwanda blev seksuel vold ligeledes anvendt som led i et folkemord, og voldtægter blev en måde at foretage tvangs-graviditeter på og herigennem udrense en etniske gruppe.

Begge borgerkrige er horrible eksempler på brugen af seksuel vold i krig, og det forekommer derfor paradoksalt, at der stadig ikke eksisterer en international nul-tolerance over for brugen af seksuel vold i krig den dag i dag.

Et nutidigt eksempel på brugen af seksuel vold i krig kan ses i form af ISIL's forfølgelse af ezidierne - en etnisk og religiøs minoritet i det nordlige Irak. Nogle stiller imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor udslagsgivende ISIL's brug af seksuel vold har været ift. andre grusomheder terrorgruppen har begået. Én ting er dog sikkert, og det er, at den systematiske brug af seksuel vold i sig selv, burde være nok til at fange det internationale samfunds opmærksomhed. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, hvor højt ofrene for seksuel vold prioriteres på den sikkerhedspolitiske dagsorden, eller om de belejligt italesættes som et led i en moralsk funderet legitimation af interventioner. 

Stigmatisering er en af de største udfordringer

Spørgsmålet er så, hvordan vi kan forbedre indsatsen mod seksuel vold i krig? Ifølge Yifat Susskind, forkvinde for Madre, der er en international menneskerettighedsorganisation med særligt fokus på kvinder, er stigmatiseringen den største udfordring for at afværge seksuel vold:

"The real destructive power of the use of sexual violence in armed conflict is that it doesn’t only destroy the women who are targeted – it tears apart their families, it tears apart their communities because of these social norms around the stigma..What happens if those social norms are unsettled? [Sexual violence] becomes a much less effective weapon."

De seksuelle overgreb, der finder sted under krig kan på den måde have en vedvarende effekt i efterkrigstiden, både psykisk for det enkelte individ, men også for lokalsamfundet som helhed. I Amnesty Internationals rapport om ISIL's systematiske brug af seksuel vold, pointeres det også, hvordan ofrene ofte oplever skam og skyldfølelse og kan risikere udstødelse fra deres familie og lokalsamfund. Kulturelle normer om en kvindes renhed og ære, er på den måde essentielle for at forstå og minimere ofrets mén og effekten af seksuel vold som krigsvåben. Hvis seksuel vold afstigmatiseres, sådan at ofrene kan stå frem uden risici for egen sikkerhed, vil mulighederne blive markant bedre, når det kommer til retsforfølgelsen af gerningsmænd, og det vil ligeledes blive muligt at få et bedre overblik over, hvor udbredt brugen af seksuel vold egentlig er. Så længe ofrene for seksuel vold bliver stigmatiseret er underrapportering dog et problem, der gør brugen seksuel vold mindre synlig og sværere at reagere på.

Forhåbentlig kan vi blive bedre til at forstå, hvordan seksuel vold kan forhindres, ved at anskue fænomenet som en kønnet form for krigsførelse. Måske kan dette være med til at forbedre den hjælp, der gives til ofrene for seksuel vold ved at øge forståelsen for hvilke kønnede og kulturelle normer, der er på spil.  

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta