Se, den gave må være til Ida, for den er lyserød!

Billeder: Fætter BR's Julekatalog

Julen bliver ofte en desperat søgen efter de rette julegaver. Af mange bliver det en træls affære, hvor de ender med at kaste sig rundt fra butik til butik med Ida og Jacobs ønskelister mellem fingrene. Men hvad er det så egentlig for nogle gaver, der ender under juletræet til Ida og Jacob?

 

 Af Clara Carrara-Augustenborg


Hvis vi tager et kig på størstedelen af diverse legetøjskæders kataloger i disse tider (eksempelvis Fætter BR's nyeste julekatalog) ser vi i høj grad, at bestemte former for legetøj bliver kønnet - altså stringent promoveret som værende enten til piger eller drenge. Det legetøj, som pigerne generelt forbindes med, er ofte stereotypt produceret i lyserøde, milde nuancer, og lægger op til stillesiddende, rolig leg.

 

 

Herudover har legetøjet i denne kategori også et markant fokus på pigernes udseende og skønhed (eksempelvis sminke og hårpynt) samt pasning af enten dukker eller bamser. Legetøjet, der henvender sig til drenge er derimod typisk i mørke nuancer og opfordrer til aktiv, aggressiv og larmende leg, hvilket kommer til udtryk i form af diverse typer kampvåben, værktøjer, biler og andre former for maskiner.

 

Denne kønsprægede opdeling af legetøj er efterhånden blevet så integreret en del af vores samfund, at de fleste højst sandsynligt slet ikke bemærker den. Af denne grund kunne man måske her komme til at spørge sig selv, om det så overhovedet er nødvendigt at problematisere dette emne, når nu det ikke umiddelbart lader til at være til gene. Men kønsopdelinger er med til at bekræfte de dominerende forventninger til mænd og kvinder, som fastlåser kønnene i bestemte roller.

 

I legetøjskataloger ser man, hvordan pigerne typisk skal påtage sig rollen som prinsesser, imens drengene bliver riddere, superhelte eller spioner. Prinsesserne forventes at være kønne, søde og uskyldige, imens ridderne skal være heltemodige og farlige.

  

Piger og drenge fødes dog ikke med specifikke biologiske præferencer for enten lyserøde kjoler eller grønne dragter, men tilegner sig præferencerne igennem deres opvækst, når de observerer, hvilket køn disse farver og objekter gentagne gange, både i reklamer og sociale sammenhænge, præsenteres og forbindes med. Det beskriver Gerianne M. Alexander i ”An Evolutionary Perspective of Sex-Typed Toy Preferences: Pink, Blue, and the Brain”.

 

 

Meget tyder dermed på, at et barns holdning til om eksempelvis lyserøde bamser er enten feminine eller maskuline, bliver konstrueret af ydre faktorer. Barnet kan derfor føle sig presset af samfundet til at agere korrekt i forhold til sit eget køn og vælge et dertil forventet legetøj.

 

Konsekvenser ved kønsopdelt legetøj

Tidligere undersøgelser har konkluderet, at børn først finder præferencer inden for legetøj, når de bliver bevidste om deres køn. Babyer vælger derfor legetøj uafhængigt af, hvad der anses som værende passende i forhold til deres køn, og dette bekræfter, at børn ikke af biologiske årsager vælger bestemte typer legetøj, men at de derimod påvirkes af samfundets normer. Når flere børn og unge anfægtes af legetøjets kønnede opdeling skabes nogle usynlige forestillinger om, hvad der tilhører en piges og en drengs identitet. De vokser således op med en forskruet (og til tider direkte begrænsende) forståelse af, hvilke roller de må indtage, og hvilke de ikke må indtage.

 

Eksempelvis har de fleste mennesker langt større forståelse for en pige, der nyder at passe og fodre sin dukke, end en dreng, der ønsker det samme. Dette underbygges af en undersøgelse, hvor adskillige mennesker blev bedt om at påpege, hvilken slags legetøj var henholdsvis maskulint eller feminint. På en skala fra 1-10 (hvoraf 1 var det mest maskuline, og 10 var det mest feminine) blev en barnevogn vurderet til 8,8.

 

Måske er dette en af årsagerne til, at fædre stadig ikke tager en særlig stor del af barslen: Man har gennem længere tid implicit fortalt sine drenge, at det ikke er maskulint at passe og vise omsorg over for børn (for ikke at snakke om at skifte bleer), og derfor bliver børnepasning hovedsageligt anskuet som kvindens ansvar. Mange mænd frygter derfor at tage for meget barsel (selvom de gerne vil), fordi det vil så tvivl om deres maskulinitet.

 

Omvendt er der måske adskillige kvinder, der føler, at hvis de ikke har lyst til at få børn eller tage et års barsel, så er de ikke rigtige kvinder. Helt omvendt er der generelt større forståelse for en dreng, der gerne vil lege cowboy og skyde med pistoler, end en pige, der nyder dette.

 

Når kvinder dermed vokser op med en forståelse af, at det er maskulint at være højtråbende og aktiv, vil de højst sandsynligt undgå at forevise disse egenskaber, netop for at tilpasse sig de sociale normer. 

 

Når kvinder gør det, kan det have negative konsekvenser for dem på arbejdsmarkedet: Kvinder siger i lavere grad end mænd deres mening højt ved møder, beder ikke lige så ofte om lønstigninger og er påpasselige med at påtage sig lederroller - for det er jo ikke særlig feminint.

 

Herudover er der en generel tendens til at forbinde traditionelle feminine egenskaber (eksempelvis at være omsorgsfuld, medgørlig, rolig og følelsesladet) med at være svag. Kvinder, der vælger at bryde med rolleforventningerne, er handlekraftige og forlanger respekt, kan derfor i bestemte sammenhænge fremstå skræmmende og få devalueret deres femininitet.

 

Hvis en dreng hellere vil iføre sig en prinsessekjole (og således påtage sig en stereotyp feminin rolle), vil han sandsynligvis ikke blive taget alvorligt og blot blive opfattet som en tøsedreng. På denne måde bliver drenges frihed begrænset af fastsatte kønsroller, og vi ser eksempelvis både i børnehaver og vuggestuer, at der hurtigere kan skabes mistro til mandlige pædagoger, fordi det er sværere for omgivelserne at se dem i rollen som omsorgsgivere.

 

Derudover kan forventningen om, at drenge skal være modige, stærke og undgå at tale for meget om følelser, måske også være en af grundene til, at mænd i højere grad end kvinder undlader at tage til lægen, når de har smerter, fordi det vil blive opfattet som feminint at søge hjælp.

 

Således er det både for kvinder og mænd en ulempe, at de i en meget ung alder præsenteres for samfundets gængse kønsroller, som bidrager til at forme en enten han/hun-identitet, ikke alle er tilpas i.

Fremtid uden kønsforventninger og begrænsende roller

Når Ida og Jacob træder ind i stuen tidligt julemorgen, kan man dermed blot håbe, at gaverne ikke er købt med henblik på, at der er tale om en pige og en dreng. Hvis vi tidligt opdrager vores børn til at forstå, at både det feminine og maskuline er lige meget værd, og at der ikke er bestemte roller de er nødsaget til at påtage sig, vil det formentlig også skabe mere ligestilling på længere sigt. Ved at nedbryde de strenge kønsopdelinger og undgå at opfordre piger og drenge til at lege på bestemte måder, vil vi nok skabe langt flere handlekraftige, højlydte og frembrusende piger, og færre drenge med en påduttet machomands persona.

 

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta