Samtykke: Når sex er baseret på gensidig lyst

Foto: Pixabay

Dansk Kvindesamfund deltager på årets Roskilde Festival for at sprede budskabet om seksuelt samtykke. Vi ønsker nemlig en lovændring, hvor paragrafferne om voldtægt i straffeloven skal være baseret på krav om samtykke.

Af Anne Christine Gorm

Roskilde Festival er magisk. En lang rus af musik, stemning, glade mennesker, alkohol. En af bagsiderne? Sidste år var der fem anmeldelser om voldtægt. Det vides ikke, hvor mange af de anklagede der blev dømt og straffet, da vi ikke kender til de konkrete hændelser, men ifølge undersøgelser udført af Det Kriminalpræventive Råd i 2011, fører syv ud af ti  voldtægtsanmeldelser ikke til en retssag. Dertil kommer de såkaldte ’mørketal’ – voldtægter, der ikke anmeldes. Forskning, som blandt andet baserer sig på data fra forskellige voldtægtscentre i Norden, viser, at mørketallet er helt op til 75 procent i Danmark (http://kvinfo.dk/webmagasinet/voldtaegt-version-20). Det vil sige, at syv ud af ti voldtægtssager aldrig når til en domstol, men henlægges af politiet og anklagemyndighederne. Hvordan kan det være?

Fokus på tvang og vold?

En af årsagerne kan findes i den nuværende danske straffelov om voldtægt. Ifølge den skal anklagemyndigheden bevise, at gerningsmanden med tvang eller trusler havde til hensigt at voldtage offeret. Men det er en vanskelig opgave i de tilfælde, hvor offer og gerningsperson kender hinanden i forvejen – de såkaldte ’kontaktvoldtægter’, hvor offer og gerningsmand har mødt hinanden på en bar eller er i et forhold. Og netop kontaktvoldtægterne udgør langt størstedelen af voldtægtsanmeldelser i Danmark. Cirka halvdelen af disse sager kommer aldrig for en dommer, fordi myndighederne vurderer, at det ikke kan bevises, at gerningsmanden klart vidste, at offeret ikke ønskede sex – og det på trods af synlige blå mærker.

Skyldsspørgsmålet

En anden faktor, der kan have betydning for om gerningsmanden bliver dømt i voldtægtssager, handler om skyldsspørgsmålet. Ifølge en Voxmeter-måling lavet for Amnesty Danmark mener mere end hver syvende dansker, at en kvinde bærer en del af skylden for en voldtægt, hvis hun frivilligt er gået med en mand hjem. Undersøgelsen peger dog samtidig på, at der er ved at ske en holdningsændring. De yngre danskere mener nemlig i langt mindre grad end de ældre, at offeret selv har et ansvar for voldtægten. 31,1 procent af de adspurgte over 65 år er af den holdning, at kvinden bærer et ansvar, hvis hun frivilligt er gået med manden hjem, mens det blandt de 18 til 34-årige drejer det sig om 6,4 procent.

Politiets rolle?

Et dansk speciale fra 2005 peger på en anden væsentlig omstændighed; nemlig det at politifolks egne holdninger til voldtægt kan have betydning for, hvornår en anmeldelse opfattes som en ’rigtig’ voldtægt. I deres undersøgelse gennemgik sociolog Ann Maskell og psykolog Tenna Roepstorff Poulsen de sidste 20 års offentliggjorte voldtægtsdomme i Danmark og interviewede samtidig en række politifolk. Konklusionen var, at der blandt politifolk hersker en opfattelse af, at en ’rigtig’ voldtægt er en overfaldsvoldtægt, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

Forskerne mødte også holdninger, der placerede et medansvar hos offeret. For eksempel hvis offeret havde købt en øl til gerningsmanden tidligere på aftenen. ”I sager med kontaktvoldtægter fokuseres der i langt overvejende grad på kvinden og ikke på manden, mens der i sager med overfaldsvoldtægter hovedsageligt fokuseres på manden,” udtaler sociolog Ann Maskell til Information.

Hvorfor krav om samtykke? ?

En ændring af loven baseret på krav om samtykke kan være med til at styrke offerets position, da det vil fokusere på om offeret har givet seksuelt samtykke i stedet forurettes og gerningsmands relation, offerets tøj eller tilstand. Derfor ønsker Dansk Kvindesamfund en lovændring.

Særligt efter ’Herfølge-sagen’ i 2016, hvor tre unge mænd blev dømt skyldige i at voldtage en ung kvinde ved at udnytte, at hun var i en forsvarsløs tilstand og ikke kunne modsætte sig overgrebet (http://amnesty.dk/nyhedsliste/2016/vigtig-dom-i-voldtaegtssag), har flere politiske partier ønsket en ny definition af voldtægt formuleret ud fra et krav om samtykke i straffeloven. Det blev derfor bragt op som beslutningsforslag i Folketinget, men forslaget blev forkastet den 27. april i år med 47 stemmer for forslaget (S, EL, RV, SF) og 60 stemmer imod (DF, V, LA, ALT, KF).

Det handler ikke om en skriftlig underskrift?

Argumenterne mod krav om samtykke bunder ofte i en bekymring for, at vi risikerer omvendt bevisbyrde, eller at det er svært at praktisere – og skal vi nu til at lave en skriftlig kontrakt, inden vi dyrker sex? Nej, samtykke handler ikke om at indsamle underskrifter, inden man har sex, men om gensidig lyst til sex og om selvbestemmelse over egen krop. Som Stinne Lyager Bech, leder af policy-temaet i Amnesty, pointerer, så betyder indførelse af et krav om samtykke i straffelovens definitionen af voldtægt ikke, at der skal føres omvendt bevisbyrde. Det er stadig anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, og den anklagede er altid uskyldig, indtil modsat er bevist, men offerets position styrkes.

Det som Dansk Kvindesamfund, såvel som Amnesty, ønsker at ændre er, at syv ud af ti voldtægtsanmeldelser henlægges af myndighederne; at hver syvende dansker mener, at offeret bærer en del af skylden for voldtægt, når der er tale om kontaktvoldtægt, og at politiet skelner mellem ’rigtig’ og ’forkert’ voldtægt. Og det kan vi ændre ved at fokusere på det aktive ja til samleje.

Håber at vi ses på Roskilde Festival, når vi inviterer til samtalesalon med aktivist Emma Holten, journalist Esben Bjerre og sexolog og parterapeut Helle Fjord om seksuelt samtykke og det aktive ”ja” til sex.

Læs mere om eventen på Facebook

FAKTABOKS
Den danske straffelov: § 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der: 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
I 2000 reformerede Norge sin lov for at styrke børns og kvinders værn mod seksuelle overgreb, og grov uagtsom voldtægt blev gjort strafbart.
I 2016 blev kravet om samtykke implementeret i den svenske lovgivning.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta