Rugby: "Det er sikkert kun noget, mænd spiller"

Foto: Daniel Storch. Danmarksmesterskabet 2015, finalen, Julie Vitcetz Kjær.

En mindre udbredt og fysisk sport som rugby må gøre noget ekstra for at fange kvinders opmærksomhed. I Danmark er der nemlig kun otte kvindehold, fortæller Dansk Rugby Union. Et af dem mødes hver uge i Rugbyklubben Speed i Kastrup.  

Af Marijn Vermeulen

Sneen klæber sig til stien, der leder op til Tårnby Stadion. Porten til kunstgræsbanen er åben. Oplyst af stadionets lamper, fyldes kvadraten med liv. På den anden side af hegnet står en flok unge kvinder med Speed Rugby Klub skrevet på ryggen. Kulden er trængt ind til det inderste lag, og spillerne tripper, mens de snører støvlerne og retter på huen. Den sidste tilslutter sig flokken, og holdkaptajnen sætter i gang, "løb!". "Stille og roligt, ik'?" forsøger en af dem, men får ikke noget svar. Sneen er skubbet til side, og banen er klar til dens spillere.

En høj, slank skikkelse kommer ind på banen fra mørket. Ludvig Hansen, holdets træner. Han samler spillerne foran Faxetribunen, et skur, der falder i ét med de skaldede træer, der omfavner stadionet. "Så er der seks uger til kick-off!" råber han, og tre bolde lander i spillernes hænder. Den første øvelse er i gang, krydsaflevering.

Spillerne på kvindeholdet Rugbyklubben Speed er studerende, færdiguddannede og fastansatte. Holdets ældste spiller er 37 år, den yngste går i 2.g på Tårnby Gymnasium. Men det er langt fra alle kvinder, der ligesom dem mødes to gange om ugen i fodboldstøvler og med tandbeskyttere i tasken. Dansk Rugby Union, som repræsenterer de danske rugbyklubber fortæller, at kun omkring 20 procent af deres medlemmer er kvinder:
 
"Vi har otte kvindehold i vores Danmarks turnering. Som lille, fysisk sport, er det ikke den første, man som kvinde tænker på,” fortæller sekretariatsleder for unionen, Inger Marie Godvin. Hun tilføjer, ”vores sport er nok forbundet med 'det er sikkert kun noget mænd spiller'." 

Unionen forsøger at få tag på de unge kvinder ved at tilbyde rugbyundervisning på gymnasier, men Godvin fortæller, at den største rekrutting foregår igennem de kvindehold, der allerede findes.

På banen ved Tårnby Stadion er næste øvelse sat i gang. Indkast. "Spaghetti!" råber kædespilleren. Klyngehalven kaster bolden fra sidelinjen til sin medspiller, som løftes op i luften. Julie Vitcetz Kjær gør tegn til den nyeste spiller på holdet, som nervøst følger bolden i luften. Med strakte arme glider den gennem fingrene på hende. Forfra. "Spaghetti!" råber spilleren igen, og indkasteren slipper bolden. Den her gang griber den nye holdkammerat. Hun afleverer til spilleren på jorden, og med åndedrættets spor efter sig forsvinder bolden i armene på kædespilleren.

Ordet spaghetti er et kald, der fortæller holdkammeraterne, hvilken type aflevering de kan forvente uden modspillerne forstår det. Det er bare ét af de taktiske elementer, der findes ved syvmandsrugby. Julie Vitcetz Kjær er en af spillerne i klubben. Hun har spillet siden hun var syv år og har spillet for kvindernes landshold:

"Jeg startede, fordi min far og storebror spillede, og de tog mig med til træning. Jeg syntes, det var sjovt, men der var aldrig nogle piger, der spillede fast. Det var mest bare drenge, man spillede med," fortæller hun og forklarer, at de fleste skifter til kvindehold som 16-årige, fordi de mandlige med- og modspillere bliver for store at spille med.

Sammen med sit hold har hun vundet Danmarksmesterskaberne to gange, i 2013 og 2015. Lige nu træner de op til Danmarksmesterskaberne 2016, som starter i april.

"Vi kan ikke systematisere os ud af det, men det er rart at have kald. Så ved du, hvor supporten ligger!" råber Ludvig Hansen ud til holdet, som har samlet sig omkring de grønne vanddunke til pause. Han må hæve sin stemme for at bryde igennem summen af frustration. Et smæld bryder støjen, og holdet peges ud på banen igen. Her er hver bevægelse gennemtænkt.

Reglerne er de samme for mande- og kvindeholdene i Rugby. I Danmark spiller kvinderne mest syvmandsrugby, fordi der ikke er spillere nok til at danne større hold, fortæller Godvin. Syvmandsholdene kræver mere teknik og hurtighed. Dermed ikke sagt, at der ikke er fysisk kontakt. Taklinger kommer stadig fra begge sider, og det gælder om at bevæge sig hurtigt for at undgå sammenstød med modspilleren: 

"Der er rigtig mange, som får voldsomme skader, men jeg har været god til at slippe uden om. Selvfølgelig har jeg forstuvet nogle fingre, og jeg har også brækket min ringfinger på højrehånd," fortæller Julie, som er erfaren spiller.

"Jeg har faktisk ikke haft voldsomme skader," siger hun og griner, "syv- ni-tretten".  



|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta