Roskilde Festival: Hvor er kvinderne?

Foto: Christian Hjort

Igen i år står Danmarks største festival for skud, når snakken runder kønsfordelingen på Gloria, Apollo, Orange og resten af de famøse scener. Men er festivalen medansvarlig for, at flere kvinder ikke finder vej ind i musikbranchen og op på scenerne, eller er den bare et billede af virkeligheden?
 
Af Marijn Vermeulen

Roskilde Festival kan i år præsentere et musikprogram, hvor blot 18 procent af de optrædende, er kvindelige kunstnerne. Det tal er to procent højere end sidste år, og det er omkring syv procent højere end gennemsnittet for verdens festivaler. Female Pressures undersøgelse af sidste års festivaler verden over viser nemlig, at der gennemsnitligt er 10.8 procent kvindelige kunstnere på festivalerne. Roskilde Festival har dog stadig lang vej igen for at nå nabolandet Sverige. De toppede listen i 2014 med 30.1 procent kvindelige kunstnere på Norberg Festival.

Selvom 18 procent er højere end gennemsnittet er det ikke godt nok, lyder det fra Ditte Zachariassen og Melinda Knudsen. Festivalen har været en fast del af deres sommer i over 10 år, men sidste år ændrede musikugen sig for de to. De startede deres egen kampagne for at gøre festivalens gæster opmærksomme på de manglende kvinder.

Roskilde Festival er ikke kun kendt for sin musik. Den er også kendt for dens støtte til humanitært arbejde og grønne indsats. For mange af festivalens gæster er det en uge, hvor man kan stikke af fra hverdagens problemer – både de store og små. Derfor er det forkert, at ledelsen vender ryggen til problemet om manglende ligestilling i musikken, mener Ditte Zachariassen, som også er frivillig for Roskilde Festival: "Jeg har været i marketing for festivalen i mange år, så jeg har arbejdet med det holdningsarbejde, som festivalen laver, og vi er jo simpelthen så progressive, når det kommer til f. eks. strømbesparing og miljøområdet. Der er så meget idealisme i Roskilde Festival, så hvorfor i alverden skal musikafdelingen gå forbi der?", spørger den 33-årige frivillige.  
   
Det er en bevidst beslutning fra ledelsen, at festivalen ikke blander musikken med det politiske arbejde, fortæller hun. En beslutning, som hun og Melinda Knudsen vil rykke ved. Derfor oprettede de sidste år Facebook-gruppen Female Artists at Roskilde Festival, og står igen i år klar med flyers på festivalens musikplads.  

"En selvopretholdende mekanisme"

Det er ikke første gang, at festivalens musikprogram møder kritik. Både i 2013 og 2014 efterlyste især medierne flere kvinder på scenerne. Festivalen forsvarer sig med, at musikprogrammet afspejler udbuddet. Det er ikke et område, de kan ændre, forklarer programchef, Anders Wahrén: "Når der er 15-20 procent kvindelige kunstnere på vores scener, så er det på ingen måde et udtryk for, at kvinderne er dårligere til at lave musik end mændene. Det er udtryk for, at der er langt færre kvinder, der spiller musik, der synger eller skriver musik," siger han.

Derfor vil festivalen heller ikke sætte kvoter for, hvor mange kvindelige kunstnere, der skal stå på scenerne. De erkender problemet, men vil ikke lade køn bestemme hvilken musik, der skal være på programmet. Anders Wahrén mener, at problemet opstår et andet sted. Langt væk fra festivalens musikunivers, lunkne øl og støvede grusveje. Det begynder allerede i musikskolerne, hvor piger og kvinder er hurtige til at stille instrumenterne igen: "Pigerne stopper med at spille musik– eller de begynder måske slet ikke. Vi er jo på sin vis sidste stop i fødekæden og så bider den sig selv i halen, fordi folk tager på festival og ser og oplever en masse musik, og de får lyst til selv at lave noget," forklarer festivalens programchef.

Ifølge Ditte Zachariassen bærer festivalen en del af ansvaret for at få flere kvinder ind i musikbranchen. Roskilde Festival kan ændre udbuddet, mener hun. Den skal ikke kun afspejle musikbranchen, den skal også påvirke den. Mange af festivalens kunstnere er rollemodeller – ikke kun for festivalgængerne – men også for unge musikspirer. Hvis der ikke kommer flere kvinder på plakaten, vil det gå ud over unge kvindelige musikere: "Roskilde festival er en kæmpe spiller på markedet, og de kan ændre det, der er efterspørgsel på. Vi har måske noget tabt talent, som aldrig kommer ind i musikbranchen, fordi de ikke ser den kvindelige inspiration. Det er en selvopretholdende mekanisme", mener den trofaste festivalgænger.   

Roskilde skal ikke være en mandefestival

Kvinderne er derude, så meget kan vi konkludere. Det viser festivalens gæster, der er ligeligt repræsenteret af mænd og kvinder. Alligevel er det knap 20 procent af det kvindelige køn, der finder vej bagom og op på scenerne. Selvom at festivalen ikke ønsker at blande musikken og kønsdebatten vil Anders Wahrén gerne gøre Roskilde Festival til en begivenhed, der får flere kvinder ind i musikken og hvor ligestilling har en prominent plads.

Sidste år inviterede festivalen to medlemmer af den russiske aktivistgruppe Pussy Riots til at holde tale på Gloria-scenen, og programchefen ser gerne, at fremtiden har flere af den slags initiativer: "Man kan sagtens forestille sig, at vi vil lave mere af den slags, hvor der vil være debatarrangementer eller workshops, der kan sætte fokus på emnet, og være med til at lede flere piger og kvinder ind i musikken. For vi har dem jo. Hvis man kigger på vores publikumssammensætning, så er den 50/50, og det har den været de sidste mange år, så vi er jo ikke en mandefestival. Heldigvis," siger Anders Wahrén.

I stedet for at fokusere på tallene ønsker han, at de kvindelige kunstnere, der faktisk kommer på festivalen, får mere opmærksomhed. Roskilde kan i år præsentere to procent flere kvindelige kunstnere end sidste år. En lille, men positiv udvikling, mener Anders Wahrén. Desuden har de, modsat sidste år, tre kvindelige hovednavne på Orange Scene: Nicki Minaj, Florence + The Machine og den danske sangerinde Marie Key.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta