Foto: Flickr.com

Mors slankekure skader børn lige så meget som afpillede modeller

En ekstra tynd model i magasinet Cover startede en diskussion om modebranchens ansvar over for unge pigers spiseforstyrrelser. Men forældres madkultur har også stor betydning for unges forhold til egen krop. Det mener Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS. 

Af Sigrid Kristiansen

Et billede af en tynd model i en strikkjole skabte i februar måned røre i det meste af Danmark. Magasinet Cover, som havde bragt billedet, fik kritik både ift. deres ansvar over for den meget tynde unge kvinde på billedet, men også i forhold til det kropsideal magasinet sælger. Brugen af tynde modeller legitimerer et ultratyndt kvindeideal, påpegede kritikerne: Et kropsideal som unge kvinder spejler sig i, og som bidrager til, at kvinder med lavt selvværd kan risikere at udvikle spiseforstyrrelser som anoreksi eller bulimi.

Generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Steen Andersen, er enig i kritikken. Men, påpeger han, der er også mange andre faktorer som spiller ind, når det gælder spiseforstyrrelser. Og en af dem er forældrenes eget forhold til mad, krop og motion. Emner som medierne til gengæld stort set ikke beskæftiger sig med.
 
Hvis mor er utilfreds med sin krop, hvad så med min?

75 procent af alle danske kvinder er, ifølge Steen Andersen, utilfredse med deres krop. Og aldrig før har så mange kvinder og mænd spist efter restriktive kostprincipper, som stenalderkost eller glutenfri kost. Sodavand, slik, hvide ris og hvidt mel er i stadig større grad bandlyst fra de danske hjem. Men det store fokus på krop og mad kan, ifølge Steen Andersen, øge risikoen for, at børn udvikler et usundt forhold til mad:

"At have fokus på den rigtige kost kan både være godt og skidt. Det er godt at leve sundt. Problemet er, at det store fokus på den 'rigtige' måde at spise på, kan tage nydelsen væk fra maden. Og det kan påvirke børn, fra de er helt små. Hvis mor ikke spiser spegepølsemadder, fordi der er for meget fedt i, så vil barnet måske heller ikke spise mad med fedt i", siger han.

Problemet er, ifølge Steen Andersen, at mange forældre ikke er bevidste om, at deres eget forhold til mad og krop kan påvirke børnene. 50 procent af børn, af mødre med spiseforstyrrelse, udvikler selv et problem som f.eks. spiseforstyrrelse eller alkoholmisbrug:

"At leve efter restriktive kostprincipper og gå op i kroppen er ikke det samme som spiseforstyrrelse. Men problemet er, at børn tager forældrenes ord og syn på kost til sig. 'Hvis mor er utilfreds med sin krop, skal jeg så også være utilfreds med min?', tænker børnene. De overfører med andre ord forældrenes syn på kroppen til sig selv. Og har man et meget ensidigt fokus på hvilken type af mad, man vælger at spise, så kan det fremme risikoen for, at barnet udvikler et usundt forhold til mad, hvilket kan føre til en spiseforstyrrelse", siger han.

Medierne kigger den anden vej

Til trods for at forældrenes forhold til mad spiller en stor rolle for børn og unges eget forhold til mad, så er der ikke megen fokus på det fra mediernes side. Her er det de alt for tynde modeller, som fylder i spalterne. Men hvorfor er der ikke fokus på den betydning, som forældrenes forhold til mad, krop og motion har for børn og unge? Grunden til det kan, ifølge Steen Andersen, skyldes:

"At det er nemmere for medierne at have fokus på de tynde modeller end på den påvirkning, der sker i hjemmet ift. at udvikle et usundt forhold til mad, krop og motion. Familierelationer er indviklede og det handler måske også om, hvor meget man har lyst til at blande sig i familiens sfære".

En løsning på at stadigt flere yngre børn udvikler et usundt forhold til mad, kan, ifølge Steen Andersen, findes ved middagsbordet. Det handler helt praktisk om at gøre måltidet hyggeligt. Og så i mindre grad fokusere på, hvorvidt maden er sund, usund eller indeholder hvidt mel eller ej.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta