Mississippi: Det værste sted at være kvinde i USA

Af Jeannette Søgaard

Ifølge en ny rapport fra Ms. Foundation er Mississippi i 2013 blevet erklæret den stat i USA, hvor ligestillingen har det sværest. Men hvorfor er Ms. Foundation kommet til dette resultat? Og hvilke holdninger kan man finde til ligestillingssituationen i Mississippi? Det har jeg sat mig for at finde ud af, bl.a. ved at interviewe nogle lokale i byen Ocean Springs i hjertet af Mississippi.

Mississippi er på mange områder en yderst konservativ stat, og religion er en vigtig faktor, når befolkningens politiske overbevisninger formes. Dette kunne f.eks. ses på folkeafstemningen om, hvorvidt homoseksuelle vielser skulle legaliseres, hvor 86 pct. af befolkningen i staten var imod en legalisering. Et andet sted, hvor den religiøse konservatisme hersker, er ifølge Ms. Foundation på ligestillingsområdet. Fonden har for nylig kåret staten til at være den værste stat i USA, man kan være kvinde i, og nogle af grundene til dette er følgende:

22 pct. af kvinderne i Mississippi kan ifølge rapporten betegnes som fattige, og dette er mere end i nogen anden stat i USA. Kvindernes gennemsnitlige indkomst er den laveste i hele USA, samtidigt med at skellet mellem mænd og kvinders løn er det højeste i USA. Kvinderne i staten har også amerikansk rekord i størst antal af syge og overvægtige, og i og med at kun 24 pct. af kvinderne har sygesikring, er dette et stort problem for mange.

I Mississippi er abort blevet lovligt, men da staten kun har én eneste abortklinik, er det næsten umuligt at få foretaget et sådant indgreb. Det har haft katastrofale følger for mange unge kvinder i form af et liv med konstant økonomisk pres og uden chance for - og overskud til – uddannelse. På samme måde har de mislykkede abortforsøg ført til vedvarende skader på unge kvinders kroppe.

Kvindernes politiske virke i Mississippi er meget begrænset: Staten har aldrig haft en kvindelig guvernør; den er en af bare fire stater, der aldrig har sendt en kvinde til kongressen; og af Mississippis egne lovgivere er kun 15 pct. kvinder.

Selvom ovenstående statistikker ikke lyder særligt lovende, er det vigtigt at se oplysningerne i lyset af Mississippis økonomiske og historiske situation. Mange af de problematikker, som staten står overfor, skyldes i høj grad økonomiske udfordringer. Mississippi har ligget jævnt blandt de tre fattigste stater lige siden den amerikanske borgerkrig, og man skal heller ikke underkende de økonomiske og infrastrukturelle konsekvenser, som hele to altødelæggende orkaner har medført. Dele af Mississippi kæmper endnu med følgerne fra Kathrina, som rasede over staten i 2005. 

Derudover er Mississippi kendetegnet ved en mørk og dyster historie med undertrykkelse, slaveri og diskrimination, f.eks. i form af raceadskillelseslovene. Følgerne af denne undertrykkelse er endnu et ømt punkt for befolkningen, og det er stadig noget, man prøver at lægge bag sig. Det fornemmer man tydeligt, når man prøver at bringe den manglende ligestilling på dagsordenen. Det er også lykkes på mange områder at opnå mere ligestilling, og det er derfor vigtigt, trods alt, at anerkende Mississippis store fremskridt indenfor især afroamerikanernes rettigheder og muligheder i samfundet.

Netop de store fremskridt inden for afroamerikanernes rettigheder - fra den åbenlyse undertrykkelse til f.eks. at være den stat med flest sorte i bestyrelserne - synes at have skygget en smule for kvindefrigørelseskampen, da sidstnævnte virker nærmest ikkeeksisterende. Det er rigtig godt og vigtigt at glædes over afroamerikanernes forbedrede levevilkår, men dette skal ikke kvæle de kritiske røster om manglen på forbedring, hverken hvad angår de sortes eller kvindernes situation i Mississippi. Man kan måske sige, at kvindekampen er vigtigere end nogensinde før, da den er i risiko for at drukne i begejstringen over de fremskridt, staten allerede har opnået. Men som statistikkerne viser, er der stadig lang vej igen for kvindefrigørelsen i Mississippi.

Men hvilke holdninger kan man finde i Mississippi til kvindernes nuværende situation? Det ville jeg se lidt nærmere på i downtown Ocean Springs. Amerikanerne er generelt meget lette at få i tale, og der gik da heller ikke længe før en-til-en interviews’ene udviklede sig til engagerede meningsudvekslinger blandt en hel gruppe af mennesker, der stimlede sammen omkring mig.
Samtalerne bar præg af en vis uvilje mod at tale kritisk om statens ligestillingsudfordringer, og langt de fleste nægtede endda at anerkende, at staten har nogle udfordringer på det område. Jeg talte med en mand ved navn William Tindale, som var en god repræsentant for de holdninger, jeg stødte på, og han sagde følgende om ligestillingsspørgsmålet:

- Ligestillingen er i dag et dødt emne i Mississippi. Det er ikke længere på dagsordenen, fordi der ikke længere er problemer på det område. Kvinder og mænd er fuldstændig lige i Mississippi i 2013.

Jeg henviste dernæst til kvinders generelle lave løn i forhold til mænds og deres manglende politiske virke og spurgte, om der var noget, som hæmmede kvinderne i f.eks. deres karriereudfoldelse, - hvortil William svarede:

- Én ting er, at mænd og kvinder er lige, en anden ting er, om de er ens? Mænd og kvinder er forskellige og vil forskellige ting. Kvinder har i princippet de samme muligheder som mænd, og kan få det samme arbejde som mænd, hvis de vil. Vi er et frit land, som ikke sætter særlige love for kvinder, som man f.eks. gør i visse lande i den muslimske verden. Alle er lige, men kvinder vælger bare anderledes og prioriterer generelt familie højere end mændene gør, og det er der intet galt i.

Er ligestilling virkeligt så simpelt, som William her udtrykker det, dvs.: så længe alle er lige for loven, må resten være op til det frie valg. Behøver man ikke at tage højde for de sociale og økonomiske konsekvenser, der ligger i et afvigende kønsstereotypt valg af livsstil, familietype og karriere? 

Som et eksempel på at kvinder er lige for loven, men ikke har lige muligheder, mødte jeg en kvinde, Honda Downs, som for det første er kommet i klemme i statens stramme abortlovgivning, og for det andet lever med følgerne af sit "valg" af at være enlig og mor. Inden hun blev gravid i gymnasiet, var hun en meget dygtig og ihærdig elev, som stod til at få et stipendium til et af de bedre universiteter, og hun er ikke enig i, at kvinder er fuldstændig frigjorte og kan handle, som de vil:

- Jeg har i dag et fuldtidsjob i Family Grocery Store og to andre aften- og weekendjobs, og økonomien er stadig stram for mig og min datter. Hvordan skal jeg finde tid og penge til at få mig en uddannelse og et bedre job? Min gymnasiekæreste, som gjorde mig gravid, har i dag et godt job, og jeg har hverken råd eller overskud nok til at få rettens ord for, at han skal betale børnebidrag.

Men det er ikke det eneste eksempel på, at kvinders vilkår er hårdere i Mississippi end mændenes ifølge Honda:

- Jeg har arbejdet i butikken her i 6 år, og en nyansat mand får mere i løn end jeg, og det er også gældende for de andre jobs, jeg har haft. Det synes jeg ikke er fair, da jeg mener, at jeg gør mit arbejde lige så godt som dem.

Det ser altså ud til, at selvom mænd og kvinder er lige for loven i Mississippi, så må kvinderne i Mississippi stadig kæmpe med nogle problematikker, som mændene er foruden. Derudover ser det også ud til, at mange principielt benægter de åbenlyse udfordringer, som kvinder må kæmpe med, og affejer mange kritikpunkter som frie valg og genetiske forskelligheder. Det er måske vigtigt at være reflekteret omkring, at undertrykkelse ikke kun finder sted i form af en særlig diskriminerende lovgivning for kvinder, men at undertrykkelse også findes i den offentlige mening og sociale kontrol, der kan være ligeså effektiv som den retslige.

Hele Ms. Foundations rapport kan læses her: http://forwomen.org/files/documents/past%20publications/MsReport_revised-WebReady.pdf

 

 

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta