"Mand dig op!"

Foto: The Representation Project, Press Kit

Dokumentaren The Mask You Live In stiller skarpt på en amerikansk "drengekrise". Filmen viser, hvordan Amerikas drenge opfordres til afskære sig selv fra deres følelser, devaluere venskaber, objektivisere og underkue kvinder og løse konflikter gennem vold. Med andre ord forventes drenge i en tidlig alder at "mande sig op", og de betaler en høj pris for at efterleve netop det.

Af Nathalie Riis.

Dansk Kvindesamfund havde, i samarbejde med HeForShe og KVINFO, arrangeret en filmvisning af den amerikanske dokumentar The Mask You Live In på Københavns Universitet en kølig efterårsaften i oktober. Publikum strømmede til, og ikke en eneste plads i auditoriet var tom, da filmen begyndte. Og det gjorde den, uden omsvøb. "Don't be a chump", "Don't be a pussy", "Don't cry, fight back", "Grow some balls". Det er blot nogle få eksempler på, hvad mange drenge i Amerika må lægge ører til fra deres omgivelser allerede i en tidlig alder. Mange drenge kender til det, og faktisk er denne måde at tale til drenge på gået hen og blevet så almindelig, at den sjældent er til debat. Det ønskede Jennifer Siebel Newsom, instruktøren bag The Mask You Live In, at lave om på:

"Vi, som samfund, svigter vores drenge, og jeg ønskede at stille spørgsmålstegn ved 'hvordan vi kan skabe en kultur, der ikke efterlader dem så ensomme, isolerede og i smerte'," udtaler hun til The Variety. 

En hypermaskulin selviscenesættelse

I The Mask You Live In deler en række amerikanske mænd deres opvækst, fædrerelationer og børneopdragelse med hinanden. Til at supplere de personlige fortællinger bidrager eksperter inden for området, herunder forfattere, læger, psykologer og pædagoger, med forskningsbaseret viden og kommenterer på de udfordringer, drenge og mænd står over for i dag.

Adskillige vidneudsagn flettes sammen med overbevisende statistikker og understøttes af rørende billeder og private optagelser, der alt sammen er beviser på, at den amerikanske "drengekrise" lever i bedste velgående. Samtidig udforsker filmen budskaber og samfundsmæssige forventninger til drenge og unge mænd, der er dybt indlejret og frem for alt styrkes i den amerikanske populærkultur, en homofobisk sportskultur og pornografisk mediebranche. Det er voldelige computerspil og film, heroiske actionfigurer og reklamer med stereotype billeder på et patriarkalsk kønssystem, der har en langt større effekt på drenges adfærd, end man umiddelbart tror. Mange drenge imiterer nemlig, hvad der vises som succesfuld maskulinitet.

Konsekvenserne, af denne hypermaskuline opdragelse og prægning af drengebørn, er fatale. Forskning tyder nemlig på, at drenge er mere tilbøjelige end piger til at blive diagnosticeret med en adfærdsforstyrrelse, få ordineret stimulerende medicin, droppe ud af skolen, drikke alkohol, begå voldelige forbrydelser og i yderste konsekvens begå selvmord. 

Boys don't cry

I filmens indledende scene har man bedt en gruppe drenge om at fuldende sætningen "Hvis du virkelig kendte mig…" og resultatet er rørende og tankevækkende. Én udtaler rammende: "Hvis du virkelig kendte mig, ville du vide, at jeg ikke fortæller det til nogen, når jeg er ked af det." Hvordan kan det egentlig være, at piger må tale om deres følelser, når drenge ikke må? Ifølge filmens eksperter ligger forklaringen i, at drenge og unge mænd i Amerika opdrages til at undertrykke deres sårbarhed, skrøbelighed og lyst til at tale om, hvad de oplever, føler og tænker. Alt sammen med det formål at socialisere drenge til at være "rigtige mænd" og passe ind i et binært kønssystem, hvor mænd adskiller sig tydeligt fra kvinder fysisk og mentalt. På den måde bliver det lettere, ifølge nogle, at afkode hinanden som mennesker, fordi vi opfører os sådan, som det forventes af vores køn.

Denne måde at opdrage og præge drenge på fører desuden med sig, at drenge i særdeleshed frygter at blive sammenlignet med en pige. En sammenligning der er altødelæggende for en drengs omdømme, hvorfor mange drenge tilskyndes at gemme deres emotionalitet og sensibilitet af vejen for at passe ind i et maskulint fællesskab. Passer de imidlertid ikke ind i den køns-skabelon, der er skåret for dem, risikerer de at blive meldt uden for fællesskabet, og tilbage har de kun dem selv.

At være et "rigtigt" menneske

Siebel Newsom fik ideen til The Mask You Live In, da hun fik sønnen Hunter:

"Denne film handler om min søn og min mand og min far og alle de mænd, jeg elsker og beundrer. Det giver mig mulighed for at tage et skridt tilbage, og afsløre den kultur drenge og mænd fodres med og at inspirere og opmuntre enkeltpersoner til at handle," fortæller hun til The Variety.

Pointen med dokumentaren er, ifølge Siebel Newsom, ikke at klandre hele underholdnings- og mediebranchen, men snarere at opfordre alle forældre til at tænke over, hvordan de socialiserer deres sønner. Selv har hun og hendes mand gjort sig mange overvejelser om, hvordan de ønsker, deres søn skal være. Ikke som mand, men som menneske:

"Vi ønsker at understrege, at det, at drage omsorg, ikke bare er et feminint træk. Min søn er altid hurtig til at få fat i noget is eller plaster for at tage sig af vores skrabede knæ og albuer. Det handler om at udvikle ham som menneske."

Ifølge Siebel Newsom skal vi først og fremmest se mennesket og stå ved den vi er, frem for at møde hinanden med kønsstereotype briller:

"Det handler ikke kun om drenge, ikke kun om mænd, og det handler ikke kun om forældre og mentorer - vi er alle i samme båd. Forhåbentlig vil The Mask You Live In inspirere hver enkelt af os til at tage udfordringen op og hjælpe os og drengene i vores liv til at forblive tro mod sig selv og overvinde begrænsende stereotyper."

The Mask You Live In bliver tilgængelig på Netflix, hold øje med hvornår her. Er du interesseret i at vise filmen i undervisningsøjemed, så læs mere her.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta