Må Københavns Kommune tælle dine æg?

Foto: Anne Christine Gorm Jensen

"Har du talt dine æg i dag?" Det budskab pryder Københavns Kommune byrummet med i deres nye kampagne. Målet er at kickstarte unge københavneres lyst til at få børn, da det, ifølge kommunen, ser sort ud for den gennemsnitlige fødealder i hovedstaden. Kvindernes svar er højt og rungende: Hold nallerne fra vores æg!

Af Anne Christine Gorm Jensen

I dagene efter lanceringen af den københavnske kampagne blev Facebook bombarderet med fotos af halvtomme eller halvfyldte æggebakker tilføjet sarkastiske kommentarer som "Kære Københavns Kommune. Så har jeg talt mine æg i dag. Jeg får det til seks styks". Samtidig fyldtes dagblade og magasiner med debatindlæg, om hvorvidt kommunen var gået for langt. Initiativtager bag kampagnen, sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), ser imidlertid positivt på modsvarerne:

"At den kan være med til at fremprovokere en debat, ser jeg som et succes-tegn" udtaler hun til Metroxpress.

Må kommuner blande sig i så ømt et emne?

Har Københavns Kommune bevæget sig for langt ind i privatsfæren? Og er kampagnen et tegn på, at den offentlige instans forsøger at rette kvinderne "på plads" gennem uformel social kontrol, det vil sige, at man forsøger at etablere normer for "korrekt" opførelse gennem f.eks. bebrejdelse eller ros?

"Kampagnen har klart et ønske om adfærdsregulering. Det gør sig gældende i de fleste af kommunens sundhedsorienterede kampagner f.eks. rygestop og 'bliv tjekket for kræft'. En sundhedsforvaltning har et ansvar for folkesundheden og for at sætte folk i stand til at træffe informerede valg" fortæller Charlotte Lund (Ø), medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget, og fortsætter:

"Man kan godt informere om fertilitet. Men den her kampagne er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at se på de strukturelle årsager til et problem, og på hvorfor vi overhovedet mener, der er et problem."

Hyppigheden af sex har også betydning

Kampagnen er initieret fordi, kvinder i København med længere videregående uddannelser i gennemsnit er 31,8 år, når de får deres første barn. Det betyder, ifølge Ninna Thomsen, at kvinder forsøger at blive gravide i en alder, hvor det biologisk er sværere for dem, end hvis de var yngre. Men er det korrekt, at "Din chance for at blive mor er dobbelt så stor, når du er 25, som når du er 35", som kampagnen proklamerer?

"Det er sandt, at der er mindre 'chance' for at blive gravid, jo ældre du bliver. Men hyppigheden af sex har også en meget stor effekt på din mulighed for at blive gravid. Så måske Spies-reklamen 'Do it for Denmark' har en pointe" fortæller Siri Tellier, der underviser i demografi og sundhed på Københavns Universitet og er også medforfatter til den videnskabelige brochure "Infertility".

Forskning tyder desuden på, at det ikke ser så sort ud for det danske fødselstal:

"Danmark havde i 2008 en af de højeste fertilitetsrater i OECD-landene, nemlig 1.9 børn per kvinde. Den faldt derefter til 1.7, men den er stadig ret høj og højere end gennemsnittet i OECD-landene. Et fald man kan iagttage i OECD-landene som helhed, og det skyldes vel ikke en faldende evne til at blive gravid. Snarere regner man med, at det har med finanskrisen at gøre" fortæller Tellier.

Infertilitet er altså ikke den entydige årsag til, at vi får færre børn. De samfundsmæssige forhold har væsentlig betydning for, hvornår kvinder vælger at blive gravide.

Belys de strukturelle forhindringer

Ifølge Charlotte Lund har Københavns Kommune grebet sagen forkert an:

"Kampagnen er normativ og ikke højde for strukturelle forhindringer. Den ender derfor med at 'shame' folk, der træffer andre valg for deres liv end tidlig familiestiftelse."

Hun mener, at kommunen i stedet bør belyse de strukturelle forhindringer, der spænder ben for dem, der ønsker at stifte familie og f.eks. tilbyde billige boliger, jobsikkerhed og bedre orlovsordninger:

"Det kræver selvfølgelig mere politisk indgriben end en kampagne gør. Ellers kunne kommunen tænke i at lave en holdningsændrende kampagne med fokus på at dele barslen ligeligt. På den måde imødekommes kvinders ønske om 'de gode jobs' og et ligestillet forældreskab" foreslår Lund.

Får lyst til at kaste med æg

Når forskning peger på, at stress kan påvirke fertilitet, og vi lever i et samfund, hvor unge forventes at færdiggøre deres uddannelse på nomineret tid, hvor der er konkurrence om 'de gode jobs', hvor der er høje forventninger til "det gode forældreskab", og hvor det kan være svært at finde kærligheden. Ja, så giver det måske meget god mening, hvis københavnske kvinder får lyst til at kaste æg efter kommunens seneste sundhedskampagne, der nemt kan opfattes som endnu en stressfaktor.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta