Kvinder repræsenteres ikke ordentligt i kommunalpolitik

Foto: https://flic.kr/p/4AT2es

Mænd dominerer i kommunalpolitik. Sådan har det været altid, og sådan er det desværre stadig. Det er et stort problem for det repræsentative demokrati og de, der ikke bliver repræsenteret. Nemlig kvinderne.

 

Af Freja Grooss Jakobsen

 

Når vi kigger på kønsfordelingen i dansk politik, er der et tydeligt problem. Der er en klar skævridning mellem kønnene både på nationalt og kommunalt plan. I Danmark har vi faktisk nordens laveste andel af kvinder i kommunalpolitik. Efter kommunalvalget i 2013 faldt procentdelen af kvinder i byrådene til under 30 procent. Landsgennemsnittet lå på 29,7 procent. Sagt med andre ord er under en tredjedel af medlemmerne i byrådene kvinder. Et tal, der klart og tydeligt viser, at vi har et repræsentationsproblem i dansk kommunalpolitik.

 

Udviklingen er gået i stå. I 1966 var 9,9 procent af de valgte byrådsmedlemmer kvinder. Der var sket en stigning på 4,2 procentpoint. Var denne stigning fortsat, havde vi ved valget i 2001 haft en andel af kvindelige byrådsmedlemmer der svarede til 47,7 procent. Den dag i dag ligger andelen dog fortsat på ca. 30 procent.

 

Der findes ikke alene problemer, når vi kigger på repræsentationen af kvinder, men også når vi kigger nærmere på, hvilke poster de kvinder, der rent faktisk bliver valgt ind får tildelt. Et problem vi også ser i national politik. Bl.a. ses det tydeligt at kvinder bliver valgt fra, når pladserne til de poster, der anses som værende vigtige fordeles. Det kommer eksempelvis til udtryk i fordelingen af poster til finansudvalget.

 

En del af grunden til den skæve fordeling af udvalgsposter skyldes i høj grad den stereotype forestilling, der er til den kvindelige og mandlige politiker. Det peger kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Karen Sjørup i hvert fald på. Hun mener, at de stereotypiske forventninger vi har til den kvindelige politiker i allerhøjeste grad påvirker, hvilken post hun tildeles.

 

Professor Annette Borchorst forklarer endvidere, hvordan kønsforskellene inden for fordelingen af poster måske også skyldes mangel på repræsentation af kvindelige synspunkter. Hun forklarer til Information:

 

“I politik er der forskelle på mænd og kvinder – langt mere, end vi tror i Danmark. Blandt andet vil kvinderne typisk have mere velfærd, mens mændene sædvanligvis vil have skattelettelser.” 

 

Lige repræsentation        

Kvinderådet forsøger at gøre op med repræsentationsproblemet med deres kampagne “Lige Repræsentation”. Den har kørt op til det kommende kommunalvalg, sluttede den 5. November og har nydt godt af stor opbakning fra en lang række af landets kommuner.

 

“Jeg synes, kampagnen er gået rigtig godt. Jeg synes, der har været bred opbakning, og jeg synes at kunne mærke, at der er kvinder derude, der mærker denne problemstilling helt tæt på, og rammes af problematikken omkring overrepræsentationen af mænd i deres politiske arbejde. De har haft brug for det øgede fokus på problematikken,” siger kampagnemedarbejder Klara Nørgaard Nedergaard.

 

Kvinderådet har igennem kampagnen forsøgt at få opstillede kvinder, på tværs af det politiske spektrum, til at gå på gaden og gøre vælgerne opmærksomme på dansk politiks repræsentationsproblem.

 

Bagvedliggende faktorer

Der er ikke forsket meget i, hvilke bagvedliggende faktorer, der bidrager til den lave repræsentation af kvinder i kommunalpolitik. Det skyldes i høj grad, at der ingen entydige svar forelægger. Ifølge Ulrik Kjær, førende forsker i kvinders repræsentation i kommunalpolitik, kan der opstilles to hypoteser, som kan forklare det.

 

Den første er udbud-efterspørgselsrelationen. Kvinder er mindre tilbøjelige til at udbyde sig som kandidater end mænd, alt imens dem, der vælger kandidaterne (vælgerne og de politiske partier) hellere ser mænd som kandidater end kvinder.

 

Den anden hypotese er mæthedshypotesen. Den forklarer, hvordan udviklingen bidrager til et billede af, at vi har gjort op med problematikken, da vi har taget små skridt i den rigtige retning. Vi er så at sige nået til et punkt, hvor det ikke længere opfattes som et problem, at kvinder ikke er lige så velrepræsenteret, som deres mandlige kollegaer. Dog er der fortsat et problem i et repræsentativt demokrati, hvis de folkevalgte ikke afspejler de vælgende borgere.

 

Desværre har der også været kvinder, der ikke ønskede at deltage i Kvinderådets kampagne, og det skyldes i følge Klara Nørgaard Nedergaard, at flere fortsat forbinder ligestillingsdebatten med en negativ diskurs.

 

“De, der ikke har ønsket at deltage har højst sandsynligt ikke ønsket at deltage, da der fortsat er et problem med diskursen omkring ligestillings- og feminismedebatten. Der er desværre fortsat en negativ klang i debatten,” siger hun.

 

I rapporten “Kvinder i kommunalpoltik - Hvorfor er der så få?” af Mille Louise Wowk Toft, beskrives udviklingen i repræsentationen af kvinder i kommunalpolitik via Kolding byråd som case . Kolding Kommune illustrerer på glimrende vis de samme tendenser, som vi ser på landsplan.

 

Bl.a. fremgår det af rapporten at:

 

“Første gang den ”kvindepolitiske dagorden” ses er ved valget i 1943, hvor kvindernes bevæggrunde til at deltage i kommunalpolitik for det første har været, at mændenes dominans skulle mindskes og kvinderne selvstændiggøres, sa?ledes de ikke stemte efter mandens overbevisning, men efter deres egen.”

 

Her så man altså for første gang den “kvindepolitiske dagsorden”. Målet var i sig selv både en formindskelse af mandens dominans og en selvstændiggørelse af kvinden. Et mål, der naturligvis hænger sammen med ligestillings- og feminismedebatten. Derfor er det et stort problem for repræsentationen af kvinder i kommunalpolitik, hvis denne debat fortsat forbindes med noget negativt, i visse dele af samfundet.

 

Klara Nørgaard Nedergaard peger på, at Kvinderådets kampagne har haft andre positive effekter end blot de tiltænkte.

 

“Kampagnen er superfed. Kvinderne siger, at det har været fedt at arbejde på tværs af partierne om en fælles sag. De har fået en større følelse af sammenhold,” siger hun.

 

Hvis følelsen af at kunne arbejde efter en fælles dagsorden fortsætter, kan man forestille sig, at man på tværs af den politiske skala ser et ryk i den rigtige retning på den anden side af det kommende kommunalvalg.

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta