Kvinder i ledelse

Foto: confartigianatorieti

Pigerne har for længst overhalet drengene i skole- og uddannelsesræset. Men når man kigger rundt i danske virksomheders øverste ledelseslag og bestyrelser, er kvinderne meget svære at få øje på. Hvor blev de højtuddannede kvinder af?

Af Agathe Faber-Simonsen

I den offentlige skole- og uddannelsesdebat er det i en årrække blevet diskuteret, om de danske skoler i dag er indrettet mest til pigerne, og om der er sket en feminisering af de danske gymnasier. Statistikker viser nemlig, at piger generelt klarer sig bedre end drenge. De får højere karakterer i folkeskolen, på gymnasierne er det pigerne der dominerer antallet, pigerne får de højeste afgangskaraktergennemsnit og kan derfor søge ind på de prestigefyldte længerevarende videregående uddannelser. Men hertil og ikke længere, er det pigerne, som løber ”foran” drengene. For hvad sker der idet de flotte kandidattitler eller bachelorgrader skal tages i brug? Der er det drengene, mændene, der når helt til tops på karrierestigen.

Den skæve kønsbalance

Til trods for at kvinder udgør over halvdelen af dem der tager en længerevarende uddannelse, viser en ny undersøgelse foretaget af DRs undersøgende databaseredaktion, at kun hver ottende direktør i danske virksomheder er kvinde – svarende til 13 %. Foruden det er 14 % af bestyrelsesformandsposterne besat af kvinder, og overordnet set udgør kvinder i alt 24 % af den samlede antal personer på ledelsesposter.


Karen Sjørup, ligestillingsforsker ved RUC, udtaler i forbindelse med DRs seneste opgørelse over kvinder i ledelse, at det er forstemmende, at der ikke er flere kvinder at finde på ledelsesposterne og referencer samtidig til yngre kvinders generelle høje uddannelsesniveau (http://www.dr.dk/nyheder/indland/kun-hver-ottende-direktoer-er-kvinde). Ifølge Sjørup er tendensen nemlig stadig, at kvinder foretrækker at arbejde i det offentlige, på trods af deres høje uddannelsesniveau.

En mandsdomineret kultur

Ifølge World Economic Forums egne undersøgelser viser det sig, at indtjeningen stiger, jo større balancen er mellem kvinder og mænd i ledelse. Men DR's nye undersøgelse fortæller os, at der er lang vej endnu, før vi har opnået en afbalanceret kønsdiversitet i de danske virksomheder. Der er dog mange faktorer, der har betydning for kønsuligheden i dansk topledelse, og derfor er løsningen heller ikke enkel.

I et interview til Berlingske Business fortæller Katrine Mitens, senior vice president i Danske Bank, at der er brug for en kulturforandring i ledelsesmiljøerne, hvis den skæve kønsbalance skal komme til livs. Som kvinde der arbejder på topledelsesniveau, måtte Mitens tidligt i sin karriere erfare, at hun måtte lære at afkode de herskende adfærdskoder i virksomheden, som primært var skabt af mænd og deres kultur.

Mitens udtalelse bakkes op af kønsforsker Sarah Louise Muhr som forklarer, at kvinders forventninger til det at være i en lederstilling, ikke udelukkende er skabt af dem selv, men er et resultat af mønstre og kønsstereotype forestillinger som bringes ind i erhvervslivet. ”I karrierevalg har vi indbygget en forestilling om, hvad maskulinitet er, og hvad karriere er for en kvinde og for en mand,” fortæller Muhr, hvortil hun tilføjer: ”Vi skal i langt højere grad fokusere på, at der findes forskellige ledertyper end at gøre dem kønsspecifikke”.

Det politiske paradoks

I Danmark proklamerer vi, at være et forgangsland for ligestilling, men de nye undersøgelser indikerer,ganske tydeligt, at der er lang vej endnu, før ligestilling for alvor slår igennem i de danske ledelseslag. Den siddende regerings valg af ministre tilbage i november sidste år gjorde ikke paradokset mindre tydeligt.  Her viste sig en åbenlys kønsdomineret fordeling, hvor de ”bløde” ministerier gik til kvindelige politikere, og de ”tunge” (magtfulde) ministerier blev givet til mandlige politikere.

Den traditionelle kønsarbejdsdeling har altså også sneget sig ind på ministerholdet og helt ind i magtens centrum, hvor kvinder åbenbart ikke har adgang. Hvor end vi kigger hen, tegner der sig altså et billede af, at der er lang vej endnu – lang vej for kvinder op ad karrierestigen.

Fakta om køn og uddannelse:

Næsten halvdelen af 30-34-årige kvinder har en videregående uddannelse.
Tre ud af ti mænd har en videregående uddannelse.
Mænd dominerer ingeniørfagene, fag inden for byggeri, produktion, naturvidenskab, matematik og IT.
Kvinder dominerer uddannelser inden for humaniora, pædagogik og sundhed.
Flere drenge end piger vælger erhvervsfaglige uddannelser.
Flere piger end drenge vælger en videregående uddannelse.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta