Piger kan også redde julen

I Danmark er det ikke ualmindeligt at producere børnejulekalendere med heltinder i hovedrol-lerne. Julekalenderne, som vises på DR og TV2 i år, er ingen undtagelse. Ifølge manuskriptforfat-ter Bo Hr. Hansen er historier om handlekraftige piger vigtige – simpelthen fordi stereotype, gammeldags fortællinger om passive piger taler helt forbi en moderne målgruppe.

 

Af Liv Kiilsholm

 

Det er ikke kun drenge, som får lov til at være helte i danske julekalendere. De seneste par år har hovedrollerne i både DR’s og TV2’s julekalendere ofte været piger – eksempelvis i ”Absalons hemmelighed” og ”Den anden verden”. I år sender TV2 ”Tinkas Juleeventyr”, mens DR fastholder sit samarbejde med Norge ved at vise den norskproducerede ”Snefald”, begge med piger i hovedrollerne .

 

Det lader derfor til, at børn (og barnlige sjæle) igen i år kan julehygge foran fjernsynet i december uden at blive bombarderet med stereotype pige- og kvindefremstillinger samt de mandsdomine-rede narrativer, der stadig præger medieverdenen.

 

Den danske filmindustri er et godt eksempel på den skæve kønsfordeling i medierne. Ifølge en undersøgelse fra filmmagasinet Ekko  er kvinder er stærkt underrepræsenterede i dansk film – både bag og foran kameraet. I perioden 2010-2015 var under 20 % af manuskriptforfattere og in-struktører kvinder, og kun omkring en fjerdedel af filmene havde en kvindelig hovedrolle. Samtidig bærer dialogerne i flere af filmene præg af en kønnet diskurs; 11 af de 24 danske film, som havde premiere i 2015, indeholder ikke en eneste dialog mellem to kvinder, som ikke handler om mænd.

 

Vigtigt med aktive piger i hovedrollerne

For Bo Hr. Hansen og hans medforfattere, som blandt andet har skrevet julekalenderne ”Tidsrej-sen” og ”Den anden verden”, var det et bevidst valg at skrive fortællinger med aktive piger i ho-vedrollerne.

 

”I alle tre tilfælde [”Jesus og Josefine”, ”Tidsrejsen” og ”Den anden verden”, red.] har vi i hvert fald tænkt, at der skulle være nogle piger, der kunne handle aktivt. Og at det gav mening med piger i hovedrollerne. Da min medforfatter på "Jesus og Josefine" og "Den anden verden", Nikolaj Scher-fig, og jeg begyndte at arbejde med julekalendergenren, havde der været en række kalendere med en dreng i hovedrollen, nemlig Pyrus. Derfor føltes det rigtigt og på tide at gøre en pige til hoved-person,” siger han.

 

Ud fra et dramaturgisk perspektiv giver det ifølge Bo Hr. Hansen ikke mening af skrive historier om passive karakterer. Derfor skal hovedpersonen være aktiv og handlekraftig uanset køn.

 

”I og med at vi som historiefortællere tænker dramaturgisk, ville det være et fuldstændig absurd valg at skabe passive hovedpersoner. De hovedpersoner, vi arbejder med, skal være aktive, hvad enten de er drenge eller piger, ellers falder fortællingen til jorden,” fortæller han.

 

Han forklarer også, at julekalenderne skal repræsentere deres unge publikum, og en fortælling om en pige, som ikke er aktivt handlende, ville derfor ikke være i øjenhøjde med målgruppen.

 

”Julekalendergenren er nok den tv-fiktion, der når bredest ud til børn i alle lag af samfundet. Nu synes jeg egentlig, at børnene derude i landet er ret seje og modige, og dansk børne-tv har gene-relt et meget godt øje for netop det. Så hvis vi havde lavet nogle helt stereotype, gammeldags for-tællinger om passive piger, ville vi helt sikkert have talt forbi målgruppen,” siger Bo Hr. Hansen.

 

 

Prinsessen må redde sig selv

Som i så mange andre genrer er forelskelse og kærlighed også vigtige temaer i julekalendergenren. DR’s julekalender fra 2016, ”Den anden verden”, handler om pigen Sara, som forelsker sig i en prins fra Brødrene Grimms eventyrunivers. Men selvom Saras handlinger er styrede af hendes for-elskelse i prinsen, mener Bo Hr. Hansen bestemt ikke, at hun er en stereotyp, arketypisk prinsesse-figur. Hun reddes nemlig ikke af prinsen, men må redde sig selv.

 

”Omkring netop "Den anden verden" var det ekstremt vigtigt ikke at skabe en passiv heltinde, da udgangspunktet var Brødrene Grimms Eventyr, der i den grad afspejler en anden tids kvindesyn. Vi legede med klicheen om drømmeprinsen, og i starten troede nogle vist, at vi bare reproducerede den gamle stereotyp og den passive prinsesse – altså vores hovedperson Sara, der har fået adgang til eventyrverdenen – men vi drejede handlingen sådan, at prinsen viste sig at være hendes ho-vedmodstander, da han ville spærre hende inde på slottet for altid. Og hun må i den grad – med hjælp fra sin søster – træde i karakter og befri sig selv. Så man kan sige, at vi i det her tilfælde prø-vede at undgå, at hun blev stereotyp og unuanceret ved netop at kende stereotypen og vende den på hovedet,” forklarer han.

 

Minoriteter i julekalendere

Hvis man ser bort fra den forholdsvis brede kønsrepræsentation i danske julekalendere, er andre minoritetsgrupper endnu ikke ordentlig repræsenterede. Eksempelvis ser man ikke særlig tit ho-moseksuelle eller ikke-hvide karakterer.

 

”Det ville være fint [med flere homoseksuelle og ikke-hvide karakterer, red.]. Jeg tror personligt, jeg er færdig med julekalendergenren – det må være nogle nye, der tager over nu – men jeg hå-ber, at der vil ske nogle bevægelser i den retning”.

 

Han forklarer også, at han og hans medforfattere gjorde sig overvejelser omkring at have en homoseksuel karakter med i ”Den anden verden”, hvilket dog blev ændret på grund af plottet.

 

”Vi overvejede faktisk, kan jeg huske, at gøre moren i "Den anden verden" lesbisk uden at kommentere det specielt, men det var, før vi fandt ud af, at hun havde et issue med sin afdøde mand – pigernes far – hun ikke kunne frigøre sig fra. Det gav mest mening for fortællingen at udfolde dén historie,” siger han.

 

Bo Hr. Hansen er ikke afvisende overfor, at der kommer til at ske en udvikling i den retning inden for julekalendergenren, men det kommer i høj grad til at afhænge af dramacheferne.

 

”Jeg håber i det hele taget på, at det er en genre, der får lov til både at bestå og til at udvikle sig, og som sådan er der jo ikke nogen grænser for, hvad en julekalender kan handle om. Men det kommer an på, hvad dramacheferne siger god for, da det i sidste ende er dem, der skal sige god for, hvad der kommer på skærmen,” siger han.

 

Foto: Bill Young

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta