Foto: Petra Kleis

Ihan Haydar: Plads til pigerne bag trommesættet

At være kvinde, minoritet og rytmisk musiker er som at spille et computerspil, hvor der hele tiden kommer nye levels. Sådan beskriver Ihan Haydar sit liv som kvindelig musiker med arabiske rødder. Ifølge Haydar skal der gøres plads til pigerne bag trommesættet, for talent er ikke noget man har, det er noget man får.

Af Amanda Berglund

Ihan Haydar er professionel trommeslager og spiller i popbandet L.I.G.A. For én med hendes køn og baggrund er Haydar ifølge statistikken ret alene med sit karrierevalg. Hun kom til Danmark som tiårig med sine irakiske forældre og har spillet trommer, siden hun, i folkeskolen, blev placeret bag trommesættet af sin lærer. Det var dér hun opdagede sin interesse og sit talent for musikken.

Vidste du allerede dengang i folkeskolen, at det var anderledes at spille trommer som pige?

”Ja, det kunne jeg mærke med det samme. Men der var også nogle fordele ved det. Jeg var den eneste pige på hele skolen, der spillede et instrument. Så jeg nød jo den opmærksomhed jeg fik, fordi det var meget specielt, at en pige spillede musik.”

Har du nogensinde følt, at du skule bevise noget?

”JA! Jeg har altid følt, at jeg skulle bevise ekstra meget i forhold til alle andre. For hver gang jeg gik op på scenen, blev jeg set lidt ned på. Og jeg har altid haft det sådan: ”Nu skal jeg fandeme vise jer.” Jeg har altid haft den drivkraft. Og det har måske været ret sundt. Det har bare gjort, at jeg ville det ekstra, og jeg kæmpede for det lidt ekstra.”

Måtte kæmpe for et liv i musikken

Haydar har mødt en del modstand i forhold til sit karrierevalg. Fra konservative muslimer, som ikke mente, det sømmer sig for kvinder at spille musik. Fra musikbranchen, hvor hun skulle bevise sit værd på scenen. Og fra sin familie, som i starten ikke ville acceptere, at hun spillede musik. Haydar blev derfor nødt til at lyve om, at hun var i lektiecafé, hver gang hun sneg sig ned i musiklokalet for at øve. Et liv ved musikken har derfor ikke altid været lige nemt:

”Jeg har virkelig skulle kæmpe for det [at blive accepteret, red.] på alle aspekter – det er både musikbranchen, og det er hjemme hos mig selv. Det er alle steder. Det er som flere forskellige levels. Ligesom et computerspil. Der kommer hele tiden nogle nye udfordringer.”

Det rytmiske musikliv er kendt for at være en mandsdomineret verden. Har du selv oplevet det?

”Det oplever jeg hver dag. Jeg spiller for eksempel næsten aldrig med kvinder. Alle de musikere vi spiller med, dem jeg spiler med, det er mænd. Hele mit crew, hele mit hold, pladeselskaber, bookingselskaber og branchefolk, det er mænd der sidder på det hele. Og det er skide ærgerligt. Der er stadig lang vej at gå, synes jeg.”

”Piger larmer sygt meget”

Haydars oplevelse af at være ene kvinde inden for sit felt bakkes op af rapporten Kønsbalancen i den rytmiske musik fra 2011 som viser, at kvinder kun udgør omkring 20 pct. af de udøvende rytmiske musikere i Danmark, og langt de fleste af disse er sangere.

Når der ikke er nogen piger der spiller trommer – er det så ikke bare fordi, at de små piger ikke kan lide at larme?

Haydar griner lidt og medgiver, at det kan have noget med det at gøre. ”Men… hvorfor ikke?” spørger hun så med en eftertænksom mine. ”Jeg tror bare, at de fleste gange, får de ikke lov til at larme. At det er en drenge-ting at larme og ikke en pige-ting. Og det er jo ikke rigtigt. Piger larmer sygt meget!”

”Pigerne skal have plads til at gøre det. Og det er dét, jeg synes mangler. At man giver noget plads til de små piger der også gerne vil lære at spille trommer eller spille guitar eller spille bas.  Det synes jeg faktisk, vi skal være lidt bedre til. Både i folkeskolen, i musikskolerne og bare generelt – hvad som helst. Også alle de andre brancher. Man skal være bedre til at give plads.”

Men musik handler jo om talent. Så kan det ikke være fordi, der bare ikke er så mange piger, der har interesse eller talent nok?

”Talent er jo et vidt begreb. Jeg vidste ikke, at jeg havde talent for trommer, før jeg fik det prøvet og begyndte at øve. Man kan dyrke talentet og blive god til det – man kan få et talent. Mit talent har krævet meget hårdt arbejde. Prøv at se, jeg har altid vabler på mine hænder. Fordi jeg øver!”

Haydar vender sine håndflader opad og kan fremvise vabler og hård hud som følge af intens øvning gennem et helt liv.

”Det har krævet rigtigt meget, for jeg vil fandeme det her. Dét er talent for mig.

Har du et godt råd til dem, der drømmer om at gøre noget andet, end det der forventes af dem?

 ”Go for it! Jeg ville ønske, jeg havde nogen, da jeg var mindre. Uden egentlig at prøve, havde jeg ligesom bare besluttet, at det ikke kunne lade sig gøre med et liv i musik. Og så heldigvis skete der alt muligt tilfældigt. Jeg fik prøvet det, og mine forældre så det og accepterede det. Så til dem der prøver og synes, det er skide hårdt: det kan godt være, det er skide hårdt lige nu, men det kan kun blive bedre. Og hvis man virkelig gerne vil, skal man gå efter det. For man bliver lykkelig, når man når målet. Så go for it.”

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta