Hollywoods kendisfeminister

Meget har forandret sig siden 70’ernes politiske kvindekamp med aktivistiske rødstrømper og bh’er på bålet. I dag har flere selverklærede feminister slukket bålet for at tage push-up bh’en på, de går i korte kjoler og er ikke bange for at bruge deres seksualitet i kvindefrigørelsens navn.

Af Marie Brogaard

Feminisme til folket

I den seneste tid er den verdenskendte sangerinde Beyoncé blevet udpeget som frontfigur for en ny type feminisme, som bl.a. inkluderer en opspændt barm, lårkorte outfits og røde læber. I sine hårdtpumpede musikvideoer slanger 'Queen Bey' sig for sine fans, hun vrider sig i lagnerne og synger om begær og lyst gennem subtile synonymer som 'watermelon' og 'surf board'. Beyoncé er ikke en sky dame. Hun er selverklæret feminist, og tidligere på året skrev den feterede sangerinde et essay i The Shriver Report om sit syn på ligestilling. Hun skrev blandt andet: "Vi skal stoppe med at købe myten om ligestilling. Det er ikke en realitet endnu."

Beyoncé er især blevet hyldet for at udbrede feminismen til et bredere publikum, men også for at repræsentere og indskrive sorte kvinder i popkulturen. Igennem sin position som stærk meningsdanner har Beyoncé givet sorte kvinder et ikon at forholde og relatere sig til.

'We Should All Be Feminists'

På sit seneste album får Beyoncé hjælp fra en anden stemme i ligestillingsdebatten, nemlig fra den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie. I sangen 'Flawless' citerer Beyoncé Adichies TED Talk, som senere er blevet udgivet som bogen 'We Should All Be Feminists'. Adichies værker er blevet oversat til tredive sprog, og The Telegraph kalder Adichies bog om feminisme for den vigtigste bog, du kan læse i år. Adichie siger bl.a., at vi skal forstå feminisme som en bevægelse, der vedrører og involverer os alle, både mænd og kvinder.

Dette argument blev gentaget i september, da den engelske skuespillerinde, Emma Watson, meldte sig ind i ligestillingskampen i form af sin tale ved FN. Watsons tale var en del af FNs ligestillingskampagne 'HeForShe', og her var én af Watsons kæpheste netop, at mænd også er en vigtig del af den feministiske bevægelse. Feminisme handler om lige vilkår for begge køn og skal ikke blandes sammen med en omvendt undertrykkelse af mænd. Watson sagde bl.a.:

"Jeg har indset, at kampen for kvinders rettigheder alt for ofte er blevet synonymt med mandehad. Hvis der er én ting, jeg ved med sikkerhed, så er det, at dette er nødt til at stoppe."

Af med tøjet og ind med ligestillingen

Da Watson holdte sin tale i FN, var hun klædt i et hvidt tækkeligt sæt. Hun så nydelig ud med tæmmet hår og nedtonet makeup. En kvinde som viser en helt anden side af kvindefrigørelsen, er rapperen Nicki Minaj. På coveret til sit nyeste album 'Anaconda' sidder Minaj med ryggen til kameraet med spredte ben, og kun iklædt en pink g-streng samt blå sneakers. Minaj repræsenterer en ekstrem og in-your-face form for feminisme. Gennem en hyperseksuel iscenesættelse af sin krop og kvindelighed insisterer Minaj på sin egen seksualitet, og via dette udtryk bryder Minaj med den gængse feministarketype.

Dog er der, i popkulturen, flere eksempler på dette outrerede, og for nogle provokerende, udtryk. Bl.a. kan man pege på den tidligere stripper og nu rapper Broke Candy som, i fuld skinnende guld-rustning, tårnhøje plateausko og lange lyserøde fletninger, har meldt sig ind under den feministiske fane. Bl.a. har Brooke Candy omtalt sin kusse som et våben, og hun mener, at kvinder bør forlange de samme rettigheder som mænd. Et mål som vi, ifølge Candy, ikke har nået endnu.

Begrænsning eller frigørelse?

Det er umuligt at sætte ét billede på kategorien 'feminist'. Nogle ser på feminister som Beyoncé og Minaj, som ødelæggende for flere årtiers kvindekamp, mens andre fortolker dem som symboler på frigørelse. Den amerikanske feminist Bell Hooks er én af modstanderne af den nye feministiske bølge.

Da Hooks så Minajs 'Anaconda'-billede, tænkte hun, om hun måske havde overset en pointe. For Hooks var der, i det billede, intet nyt under solen. Det var blot lidt kedeligt. Beyoncé har også fået Hooks’ kritik at føle. Bl.a. da den ikoniske skribent, tidligere på året, kaldte pop-dronningen en terrorist i forhold til hendes indflydelse på unge piger. Ifølge Hooks, er Beyoncés feminisme kun med til at reproducere de umulige skønhedsidealer, som til stadighed dominerer visuelle medier. Så for Hooks begrænser ikoner som Beyoncé og Minaj kun unge kvinder, i stedet for at frigøre og ligestille dem.

Så kort sagt: Feminister kan ikke lokaliseres til ét billede, og man kan ikke kategorisere rigtige og forkerte feminister. De kommer i alle former, farver, fremtoninger og fortolkninger, og heldigvis for det!



|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta