Historisk søster: Lovise Nielsen - Danmarks første kvindelige sognerådsformand

I anledning af kommunalvalget 2017 sætter vi fokus på en "Historisk Søster". Nemlig Danmarks allerførste kvindelige sognerådsformand Lovise Nielsen (1864-1957), der blev valgt allerede i 1913.

 

Af Ditte G. B. Westergaard

 

Nu tænker du måske: Hvad er det nu lige, at en sognerådsformand er igen? Og det er forståeligt nok. Det er nemlig en titel, som helt ophørte med at eksistere i 1970 og havde været på kraftig retræte siden socialreformen i 1933.

 

Det interessante her er, at betegnelsen er en forløber for borgmestertitlen, og at sognerådsformanden var den politiske og administrative leder i en sognekommune. Hovedopgaverne var forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsenet og en række andre kommunale opgaver.

 

Selvom den første kvindelige borgmester hed Eva Madsen, som blev borgmester i Stege Kommune i 1950, så var Danmarks allerførste kvindelige politiske og administrative leder i et offentligt embede Lovise Nielsen i Ebeltoft Landsogn i 1913.

 

Hun blev valgt kun fem år efter, at kvinder kunne fik mulighed for at stille op til valg i kommunerne og sognerådene. Fire år efter det første kommunalvalg i 1909, hvor kun 1,3 % kvinder blev valgt ind kommunernes ledelse. Og ikke mindst to år før kvinders valgret til Rigsdagen i 1915.

 

Ikke København, ikke Aarhus - men Ebeltoft!

Kvindebevægelserne har traditionelt altid haft den største opbakning og tilslutning i storbyerne med veluddannede, velbemidlede kvinder fra storbyens bedre borgerskab i front.

 

Derfor er det også interessant, at ”Den Første… ”, som tidsskriftet ”Kvinden og Samfundet” (15. november 1913, 29. Aarg. No. 19) så andægtigt omtaler Sognerådsformand Lovise Nielsen, kommer fra det lille landsogn Ebeltoft. Givet er det ikke et enormt embede, Nielsen blev formand i, men en underafdeling af Ebeltoft Byråd med særligt ansvar for Ebeltoft Landsogns anliggender.

 

Lovise Nielsen sidder kun i embedet for en enkelt periode, nemlig fra 1914 til 1917, men for at understrege det usædvanlige i hendes position, er den næste kvindelige sognerådsformand i Danmark A. Brixtofte i Køge landdistrikts sogneråd, som sad fra 1921 til 1925. Der skulle gå 25 år inden det skete igen!

 

Den 20. november 1913 lød titlen på en række forsideartikler i danske aviser: ”Danmarks første kvindelige Sogneraadsformand er (…) Fru Lovise Nielsen, der er Formand for Ebeltoft Landsogns Kommuneraad (…)” . (Randers Dagblad og Folketidende, 20. november 1913, nr. 271, 40. Aarg. S. 1) 

Det var dog ikke, fordi alle i Ebeltoft Landsogn var ualmindeligt fremsynede og forandringsparate, så Nielsen gnidningsfrit kunne blive udnævnt som sognerådsformand. Tværtimod opstillede hun på en særlig kvindeliste, idet mændene hånligt havde nægtet at lade en kvinde opstille.  

Lovise Nielsen blev valgt til sognerådet sammen med to mandlige kolleger og kort tid efter udnævnt som formand.

 

Gårdejerkone og kvindesagsforkæmper

Hvem var hun så, Lovise Nielsen? 

Da hun blev udnævnt som sognerådsformand, var Lovise Nielsen 49 år gammel, født i 1864 i Ebeltoft, havde tre voksne børn og var gift med gårdejer Niels Peter Nielsen.

Lovise Nielsen arbejdede aktivt for kvinders valgret fra omkring år 1900 både i Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret og havde stærke meninger og holdninger. Sin mand havde hun mødt på Ebeltoft Højskole og var gennem sit liv tilknyttet den grundtvigianske højskoles kulturelle strømninger.

Da Dansk Kvindesamfunds tidsskrift ”Kvinden og Samfundet” udkom efter valget i november i 1913 med et interview med den første kvindelige, politiske leder, blev det rammesat i en overvældet og næsten uvirkelig stemning af, at ”det lykkedes”.

 

Det var en meget beskeden Lovise Nielsen som udtalte sig:

 

”Jeg synes ellers ikke, det er noget at gøre ret megen Blæst af; det er jo dem, der har faaet mig ind i Sogneraadet, der skal have Æren. Naar jeg har tjent i fire Aar, og jeg da, som jeg haaber, kan vise mine Vælgere, at jeg har klaret mig i min Stilling som Formand, er det jo først Tiden at kro sig  lidt, men jeg føler mig forpligtet til at anstrenge mig saa meget jeg kan, og derved efter Evne støtte Kvindesagen, som jeg synes er et Retfærdighedskrav og intet andet (…)”  (Kvinden og Samfundet, 15. november 1913, 29. Aarg. No. 19.)

 

Nok var Lovise Nielsen beskeden, men hun var klar i mælet omkring kvindesagen som et retfærdighedskrav! Man havde altså ikke blot fået en kvindelig sognerådsformand, man havde også fået en sognerådsformand, som var tydelig omkring kvindesagen.

 

Lovise Nielsens mand sad i sognerådet og var den tidligere sognerådsformand, som hun afløste. Datidens patriarkalske samfundsindretning betød, at opbakning fra ens ægtefælle, endda med politisk indflydelse, har spillet en central rolle i forhold til en gift kvindes aktive kvindesagspolitiske arbejde og øjensynligt har Lovise Nielsens mand også været en politisk partner i at få gennemført hendes politiske ambitioner.

 

Hanne Rimmen skriver i sin artikel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, at:  ”Lovise Nielsen (red.) var en kvinde af sine meningers mod; bl.a. hævdede hun, at der ikke burde være standsforskelle mellem folk, at alt arbejde var lige godt, og at penge skulle afskaffes. (…) Lovise Nielsen (red.) blev en agtet kvinde på egnen, men fik også mange modstandere på grund af sine skarpe standpunkter.”

 

Lovise Nielsen blev 93 år gammel og boede hele sit liv i Ebeltoft landsogn.

 

Derfor – når man skal ned i stemmeboksen den 21. november 2017, så er det værd at tage historien med sig og huske, hvor stor en kamp, der tidligere er blevet kæmpet og vundet samt, hvor historisk betydningsfuldt det er, at der kvinder på stemmesedlen – om end ikke mange nok.

 

 Foto: https://flic.kr/p/FFeTK3

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta