Skal kønsdelene bruges til at lege med legetøjet?

Foto: www.buzzfeed.com

Det er juleaften. Pigen ønsker sig et lyserødt strygebræt, og drengen plager om en værktøjskasse. Hvad gør den gode forælder, der bare vil gøre det rigtige? Det spørgsmål blev Karen Sjørup, Cecilie Nørgaard og Ulla Tornemand stillet overfor på Københavns Hovedbibliotek til en eftermiddagssnak om børn, køn og legetøj.

Af Trine Maehl

Luften er tyk af østrogen, da klokken slår 17.00, og arrangementet skydes i gang. Dansk Kvindesamfund står bag foredraget, der skal sætte fokus på de fortællinger, som legetøjet under juletræet gemmer på. På siddepladserne er der kvinder, debattørerne er kvinder, arrangørerne er kvinder. Men ingen har trukket i farven, der markerer prinsessekjoler, kampen mod brystkræft og pigesiderne i julekatalogerne. Pigefarven over dem alle, ifølge legetøjskatalogerne, som kønner legetøj i farver. Lyserød til piger, og lyseblå til drenge. Denne kønsopdeling af legetøj er omdrejningspunktet for eftermiddagens foredrag: Hvordan påvirker legetøj børns selvopfattelse?

The Dancing Queer

Karen Sjørup, kønsforsker og lektor på RUC, indleder med en fremstilling af årets julekataloger. På bagsiden af BR’s julekatalog leger en dreng og en pige sammen. ”De ligner et ægtepar, hvor han er den ansvarsfulde, lidt ældre dreng. Det er et julebillede med en mor, en far og en elektrisk hund, og det er denne drøm om den glade kernefamilie i harmoni, som katalogerne sælger,” siger Karen Sjørup.  

Men selvom fremstillingen af køn generelt er stereotyp i katalogerne, så er der også forsigtige forsøg på at gøre noget uventet. I Toys’R’us er der både en korthåret i glimmerkjole og en dreng med en dukke i favnen. ”Disse forsøg”, siger Karen Sjørup, ”vidner om, at legetøjsproducenterne prøver at bevæge sig derind, hvor kritikken ellers har ramt dem.” Der bliver tænkt over køn fra producenternes side, og grænserne bliver forsigtigt undersøgt og udfordret. Men det er stadig uskyldige kim på forsøgsstadiet. ”Drengen med dukken har ikke den typiske mor/barn-symbiose, som ses på pigesiderne. Han er en lidt klumret far, der ikke kan finde munden på den baby, han skal til at made.” 

Forventninger skaber virkelighed

Kønssociolog Cecilie Nørgaard roser de forsigtige initiativer til at ændre fremstillingen af kønsroller i legetøjskatalogerne. ”En dreng i kjole er for stærkt for mange danskere. Der skal gås mere subtilt til værks. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om drenge og piger, men også om hvad og hvordan de leger, hvilke folder ansigtet er i, hvad de siger, og hvilke farver, der anvendes.” 

Hun understreger, at det traditionelle legetøj skaber uligheder og sætter barrierer for den enkeltes frihed. ”Det er et symbol på de strukturelle vilkår og forhold, der er i samfundet. Det er ikke bare et spørgsmål om farverne lyserød og lyseblå, men også hvordan man er en rigtig dreng og en rigtig pige, en mand og en kvinde.” Overordnet set, er det nemlig den samme gamle fortælling om køn, der fortælles igen og igen.

”Der er en forestilling om, at biologisk køn skulle betyde, at man har lyst til at lege med noget særligt legetøj. Men hvorfor skulle det være sådan?” Det synes Cecilie Nørgaard er en absurd tanke, og hun understreger, at legetøjskatalogerne bare er et symptom på den kønnede kultur. ”Det starter allerede fra barnsben af, når vi som dreng og pige møder samfundet forskelligt. Det handler ikke bare om legetøj. Vold i hjemmet, mænds dårlige sundhed og mangel på kvinder i toppen af erhvervslivet er alle kønsproblematikker, der udspringer af vores kønsopdelte samfund.”

Leg med senere roller i livet 

Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, mærker også denne påvirkning tydeligt. ”Selvom jeg prøver at gøre mit bedste derhjemme, bliver min datter påvirket af omverdenen. Den anden dag kaldte hun mig ’tøs’, fordi hun ikke fik sin vilje. Hun vidste ikke helt, hvad det betød – andet end, at det var noget, man sagde, når nogen var svage.” 

Det er ifølge Ulla Tornemand et eksempel på tendensen til, at det feminine værdisættes negativt i vores samfund. ”Hvis en dreng får en dukke i julegave vil det jo blive opfattet som en fornærmelse. Som om, at han ikke er en ’rigtig’ dreng. Hvordan skal vi så opdrage drengene til at tage den barselsorlov, som vi kæmper for, når han ikke kan få lov til at prøve rollen som den gode far af i legen med dukkerne?” siger Ulla Tornemand.  

”Det er forkert”, siger Ulla Tornemand, der ikke synes, at børns køn skal være afgørende for, hvad de kan eller må lege med. Børnenes legetøj har nemlig konsekvenser for deres udvikling og senere voksenliv. ”Det kan ikke passe, at pigerne skal nøjes med at træne omsorg, huslighed og skønhed i deres leg, mens drengenes legetøj handler om teknik, konstruktion og videnskab. Hvad er det for en verden at præsentere vores børn for?”

Strygejern eller værktøjskasse

Men hvad gør man som forælder, hvis drengene nægter at lege med dukker, og pigerne bare vil, vil, vil have det lyserøde strygebræt? Sætter man bremserne i, eller giver man efter? 

Cecilie Nørgaard er ikke ivrig efter at lægge disse gaver under træet. Kombinationen af lyserød og strygebræt er så 50’er-husmor-stereotypt, at hun efter eget udsagn næsten ikke kan få vejret. ”Når de ønsker sig det, så er det fordi, det er de ønsker, de er blevet præsenteret for. Hvis der blev brudt med naturaliseringen og kom andet i katalogerne, der var legitimt, så ville ønskelisten sandsynligvis være bredere.”

En klar afvisning bliver det også til fra Karen Sjørup: ”Jeg gider ikke at give dem kedeligt pigelegetøj – drengelegetøj er bare mere spændende og udfordrende. Hvad skal de med et strygejern, der alligevel ikke kan stryge, og et komfur, der alligevel ikke kan varme og laves mad på.”

Men, ifølge Ulla Tornemand, skal lyserød ikke dæmoniseres. Det er mere komplekst end at opstille et scenarie med lyserødt og lyseblåt, hvor lyserødt så skal slettes af farveskalaen. Hele skalaen skal i brug. ”Der skal være fokus på muligheder. Man skal tænke kritisk og sætte foden ned over for medier, virksomheder og reklamer, der vil pådutte vores børn en bestemt måde at være sit køn. Nogle gange føles det som at kæmpe mod vindmøller, men det er et fælles ansvar at sige fra, og det er vigtigt som forælder at gå forrest og vise, hvordan man leger med alt legetøj - uafhængigt af køn.”

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta