En historisk søster: Madeleine Albright

Foto: Gads Forlag fra bogen Madam Secretary

”Der er en særlig plads i helvede for kvinder, der ikke hjælper andre kvinder.” Sådan udtalte professor og udenrigspolitiske ekspert Madeleine Albright i 2006. I 1992 blev hun udnævnt af præsident Clinton til at være USA’s faste repræsentant i FN og senere blev hun udpeget som udenrigsminister. Et embede, hun var den første kvinde til at besidde i USA og som hun varetog i årene 1997-2001.

Af Aida Ammary

Den højst rangerede kvinde i amerikansk politisk historie

Albright blev verdenskendt for sin empati og handlekraft omkring menneskerettigheder og diplomati igennem hendes arbejde som FN-ambassadør i 1990’erne. Arbejdet i FN gjorde så stort et indtryk, at hun blev udnævnt som udenrigsminister under Clinton. Dette blev et historisk øjeblik i amerikansk politisk historie, da Albright med udenrigsministerposten blev den højst rangerede kvinde i amerikansk politik og foruden dette blev den første kvindelige udenrigsminister i USA’s historie.

Ambitiøs politiker på selvkaldt fredmission

Med sit mandat som udenrigsminister førte Albright en selvkaldt fredsmission i Mellemøsten, som først viste sig i konflikten mellem Israel og Palæstina. Her mødtes hun med den israelske præsident Netanyahu og dernæst med den palæstinensiske præsident Arafat, hvor hun kraftigt opfordrede præsidenterne til at gøre indrømmelser og fordømme terrorhandlingerne mellem landene. Dernæst kom turen til Irak og Saddam Hussein. Med overtagelsen af Bush Seniors (George H. W. Bush) involvering i Irak, blev Albright en vigtig kritiker af diktatoren i nyere tid, og hun var ikke bange for at stille afgørende ultimatummer mod den irakiske diktator.

Barn af Anden Verdenskrig

Albright blev født i maj 1937 i det daværende Tjekkoslovakiet. Hun var datter af en diplomat som offentligt støttede den tjekkoslovakiske selvstændighed. Med underskrivelsen af München-aftalen, opløste Hitler landets selvstændighed, og familien Albright, med unge Madeleine, var tvunget til at flygte til Storbritannien i eksil. Albright immigrerede senere til USA, hvor hun i 1959 giftede hun sig med journalisten Joseph Albright. Året efter fødte hun tvillingerne Alice og Anne Albright. Uanfægtet familieforøgelsen fortsatte Albright med at studere russisk og senere statskundskab. Albright fødte endnu en datter, Katherine, og fortsatte sine studier ved Columbia University, hvor hun blev certificeret i russisk, opnåede en kandidatgrad på humaniora samt en Ph.d. i statskundskab. Efter sine mange akademiske udmærkelser startede Albrights politiske karriere som til sidst resulterede i udenrigsministerposten.

I 2001 blev Albright afløst som udenrigsminister af Colin Powell. For mange var hun blot endnu en amerikansk politiker i rækken. Men for andre, var Albright en stærk og empatisk politisk figur der reformerede kvinders rolle i diplomatiet.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta