'Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet'

www.creativecommons.org

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Rasmus er ramt af en fødselsdepression. 7% af Danmarks nybagte fædre oplever en fødselsdepression, men man hører sjældent om dem, for hjælpen kan være svær at få øje på, når man er 'far' og ikke 'mor'.

Af Marie Brogaard

For ni måneder siden blev Rasmus Lang Tvede Hedegaard far til en velskabt pige. Fra Rasmus cyklede sin kone på hospitalet til datteren kom til verden, havde parret været gennem et hårdt fødselsforløb med hospitalsskift, smertefulde veer i et døgn og problemer med barnets position. Fødslen ender i et akut kejsersnit. Forinden har parret renoveret lejlighed og Rasmus har – ved siden af for meget arbejde - afsluttet en 'mareridtseksamen'. Nu står han som far med en svækket kone og en nyfødt datter, der er fuldstændig afhængig af ham. Rasmus er presset og besvimer, da de er indlagt på barselgangen. Men da parret kommer hjem, disker Rasmus op med gourmetmiddag og kører upåvirket videre i et højt tempo med omkring syv babybesøg om dagen: "Der kunne jeg åbenbart ikke se, at jeg skulle have lagt mig på sofaen i stedet. Jeg kørte bare videre, og blev nærmest vildere".

De første reaktioner

Det bliver sommerferie, og den lille familie tager i sommerhus. Her får Rasmus de første reaktioner, som han beskriver som en følelse af posttraumatiskstress: "Lydene når hun drak og sank modermælken, var helt vildt høje. De forstyrrede mig meget". De høje lyd i Rasmus’ hoved fremkalder en vrede i ham, som han ikke kan forstå: "Hun ligger jo bare og drikker for fanden". Men samtidig tænker han, at der må være noget galt: "Det kan simpelthen ikke larme så meget". Så Rasmus taler med sin kone om sine oplevelser. De bliver enige om, at det må være en naturlig efterreaktion, og gør ikke yderligere ved situationen. Lydforstyrrelserne fortager sig, og Rasmus oplever ikke de store forandringer, før han går på barslen.

Angst, vred, skamfuld og følelseskold

Når datteren ikke vil sove, har han brug for at sparke til ting, hans humør går op og ned, han forlader lejligheden og smutter i studiet, så ofte han kan, og han går med en forknyttet vrede, som er ukendt for ham: "Jeg plejer ikke, at være sådan en vred type". Han begynder at være irrationel, er angst, sygeligt bekymret og tjekker klokken i OCD-lignende handlinger.

Siden 2010 er man flere steder begyndt at screene både mødre og fædre for fødselsdepressioner. Screeningen sker to måneder efter fødslen, og her er Rasmus' tal for høje.  Han får beskeden, at hvis han får brug for noget, kan han tale med en psykolog. Rasmus slår det hen og tænker, at han bare har været stresset. Det er vel naturligt, når man lige er blevet far! Men noget er galt.

Machostereotyper i sexistiske bøger

De uvante vredesudbrud og humørsvingninger bliver ved, angsten bliver ved og lysten til at flygte fra hjemmet, konen og barnet bliver ved. At det muligvis er en fødselsdepression, der kan være på spil, tænker Rasmus, da han skal være alene med datteren en aften. Hans kone forlader lejligheden. Rasmus sidder forstenet tilbage og kigger på sin datter: "Jeg havde det som om, at det kunne blive ved, indtil min kone kom hjem. Jeg kunne bare glo på hende fordi, at jeg ikke magtede det".

Rasmus begynder at søge information om fødselsdepressioner: "Jeg vidste dårligt nok, hvad en fødselsdepression var, og det lød så absurd, at det overhovedet kunne ske". I sin jagt på viden oplever han, at når emnet falder på fødselsdepressioner, er der konsekvent fokus på kvinder. Dertil oplever Rasmus, at barselslivet - som mand – på ingen måde er indrettet til, at man skal tale om sine oplevelser. Mødrene kan mødes i mødregrupper, og fædrene er ladt alene. I bøgerne om faderskab, som Rasmus støder på, males der et machobillede af mænd, der har en ustyrlig lyst til, at røre ved de fyldige store mælkeprocederende bryster, som man ikke – Gud forbyde det - må røre fordi, at de er ømme: "Det var den største omgang mandschauvinistisk lort. Alt er henvendt til kvinder, og mænd bliver fremstillet som nogle følelsesmæssigt inkompetente arbejdsheste". Så der er der heller ikke meget hjælp at hente. Til sidst ringer Rasmus selv til en psykolog, og beder om hjælp.

'Hvad fanden går du og er bange for?'

At mænds fødselsdepressioner ikke anerkendes af befolkningen og i sundhedsvæsenet er en sag, som Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, har taget kampen op imod. Han mener, at der mangler behandlingstilbud rettet mod mænd. Det er nemlig kun hver ottende mand, der får den hjælp, han har brug for. Ofte henvender de sig aldrig, hvilket kan få konsekvenser for deres forhold til barnet, også på langt sigt, siger han. Da han i 2002 kom med nyheden om, at mænd også rammes af fødselsdepressioner, blev sagen taget op i nytårskavalkaderne, og set på som en af årets vittigheder. I dag, tretten år efter, oplever Rasmus selv den manglende anerkendelse og forståelse af, hvad han går igennem: "Stress kan folk forstå, så arbejder man, men angst – hvad fanden går du og er bange for?".

Rasmus er på barsel, og venter på sin behandling til maj.

 

Vidste du at

  • I Danmark rammes ca. 4000 mænd af en fødselsdepression om året.
  • Flere peger på, at der er mørke tal i statistikken, da mænd sjældent kommer i behandling.
  • Mænds symptomer kan være de samme som kvinders, men ofte reagerer de anderledes i form af: arbejdsmani, aggressivitet, vredesudbrud, svag impulskontrol, lav stresstærskel, misbrug og tilbagetrækningsreaktioner.
  • Fødselsdepression kan bryde ud under graviditeten og efter fødselen.
  • 40% af børnene med fødsels-deprimerede forældre får konsekvenser emotionelt og adfærdsmæssigt senere i livet.
  • Årsagen til lidelsen er den samme hvad enten man er mand eller kvinder.
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta