Den kønsskæve forskningsverden

Foto: GrrlScientist, Flickr

Af Agathe Faber-Simonsen

 

Hver femte professor på de danske universiteter er kvinde. Og selvom antallet af kvinder i dansk forskning har været stigende siden 1999, er der stadig en skæv kønsfordeling i det videnskabelige hierarki.

 

I maj 2015 nedsatte daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen et task force for at få flere kvinder i forskning. Tal fra 2013 viser nemlig, at andelen af kvindelige professorer, trods en stigning fra 7 % i 1999 til 18,4 % i 2013, stadig er under EU-gennemsnittet, som er 20%.

 

Ifølge task forcet har der de seneste år været øget fokus på at fremme en mere kønsbalanceret udvikling. Det sker ud fra en antagelse om, at der er brug for alle talenter i forskning.

 

Nuværende uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) har fortsat arbejdet med at sætte ligestilling på universiteternes dagsorden. Der er en tendens til, at der bliver færre og færre kvinder, jo længere op ad karriere-forskerstigen vi bevæger os, udtalte Ulla Tørnæs i Politiken.

 

Miljø og kultur er afgørende faktorer

Spørgsmålet er, om det er kvoter eller talentbarometre, der skal være med til at sikre en mere afbalanceret udvikling mellem kønnene i fremtiden. Sidstnævnte er ifølge professor og formand for føromtalte task force, Liselotte Højgaard, noget der kan være med til ”at holde alle ved ilden” således, at der netop sker en positiv udvikling på området.

 

Årsagerne til denne skæve kønsbalance i forskning er hverken simple eller få. Ifølge professor og næstformand for Det Unge Akademi Tine Jess, er universitetsmiljøerne rundt om i landet, præget af en konservativ kultur, hvor man finder tryghed i at ansætte dem, der ligner én selv.

 

Universiteternes egne tiltag

Aarhus Universitet har i 2016 nedfældet en handleplan for flere kvinder i forskning, der strækker sig over perioden 2016-2020. En handleplan, der blandt andet indeholder en række indsatsområder med anbefalinger, som skal være medvirkende til at reducere og nedbryde netop de kulturelle og strukturelle barrierer, der kan være med til at forhindre lige muligheder for kvinder og mænd i forskning.

 

Flere kvinder i forskning – hvordan?

Et af de i alt fem indsatsområder peger på problemstillingen, at en tredjedel af Aarhus Universitets professorater besættes uden opslag. Ved at sætte ind over for en sådan problematik og skabe mere åbne rekrutteringer med opslag, øges kvinders chancer for ansættelse betydeligt. Aarhus Universitets handleplan peger på, at der på fakultetsniveau udformes retningslinjer og rådgivningsmuligheder, således at denne kønsbias i forbindelse med stillingsopslag undgås.

 

Det femte indsatsområde slår ned på, at man kan ændre kønsbalancen ved at ændre kultur og struktur. Det handler blandt andet om at skabe en kultur, hvor det er muligt at balancere arbejde og familieliv og generelt at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, der hviler på nogle værdier og omgangsformer, der kan tiltrække og fastholde kvinder såvel som mænd.

 

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta