Den hyperseksualiserede kvindekrop

"Hva så piger, hva' vil du kaldes i år 2015? En babe? En snack?
En frækkert? En milf? En chick? En honey? En ku' godt?
En bootylicious?"

                            


Af Anne Rohde

Sådan lyder den nyeste reklamefilm fra Fitness World, hvor veltrænede og letpåklædte unge kvinder, med fyldige læber og struttende bagdele, toner frem på skærmen til en dyb mandestemme. Samtidig viser et nyere studie fra det amerikanske Wesleyan universitet, at kvinder i dag, i langt højere grad end tidligere, bliver fremstillet som sexobjekter. Specielt i reklamer. Socialpsykologen Sarah Murnen, som har forsket i fremstillingen af kvinder i reklamer i mere end 25 år, udtaler, at der er sket en hyperseksualisering af kvinder og kvindekroppen.

Hyperseksualisering sker, når en kvinde alene bliver dømt ud fra hendes udseende og seksuelle udstråling, hvilket er med til at undergrave kvindens andre værdier som f.eks. hendes intelligens. Fremstillingen af den hyperseksualiserede kvinde har taget fart de senere år, og er, ifølge Sarah Murnen, kendetegnet ved, at mere af kvindens krop vises, og at der er mere opmærksomhed på størrelsen af kvindens bryster i reklamer og i modemagasiner. Samtidig er det blevet nemt at få adgang til disse billeder og reklamer, hvilket har betydet, at det er blevet naturligt for os, at se kvinder blive udstillet på denne måde. Undersøgelsen er blevet lavet i USA, men også i Danmark findes et utal af reklamer, der er med til at hyperseksualisere kvindekroppen, som f.eks. den omtalte Fitness World reklame.
 
Skal vi nu være babes?

Ifølge Fitness World's nyeste reklamefilm, skal kvinder nu være babes. De skal være veltrænede, ikke med det hovedformål at blive sundere, men for at øge deres attraktionsværdi overfor det mandlige køn. Budskabet er tydeligt, nemlig at kvinder kan opnå en veltrænet krop, hvis blot de slider længe nok i fitnesscentret, med den hensigt, at de efterfølgende kan blive tilbedt og beundret af mænd. Reklamen er et glimrende eksempel på den hyperseksualisering, som Sarah Murnen omtaler, altså at kvinder fremstilles letpåklædte og bedømmes ud fra, hvordan de ser ud. Det samme kan siges om de meget omtalte reklamesøjler fra Cult, som afslører et par stramme kvindeballer iført g-strengstrusser eller "nye bryster" reklamen, som Nygart Privatklinik står bag. Reklamen, som hænger på flere offentlige busser, viser et par nøgne bryster og signalerer, at kvinden kan få lavet et par nye, hvis dem hun har i forvejen, ikke er store nok.

Er den hyperseksuelle krop nutidens kropsideal?

Udover at mange reklamer er med til at hyperseksualisere kvindekroppen, har reklamerne også det tilfælles, at de sender et bestemt signal om, hvad den perfekte kvindekrop er, og hvordan en kvinde helst skal se ud. Disse typer af reklamer er med til at skabe et bestemt kropsideal, det vil sige en bestemt forestilling om, hvad den perfekte krop er, og hvordan den kan opnås. Noget tyder på, at den hyperseksuelle kvindekrop er nutidens kropsideal, fordi diverse reklamer og modemagasiner opfordrer kvinder til at få sig en krop, som kan nydes af mænd. Kvinden skal i dag være veltrænet, slank, have en flad mave, en fyldig barm og en stram bagdel. Samtidig er brysterne på Nygarts busreklame med til at tegne et billede af, at vi i dag også har et uopnåeligt og unaturligt kropsideal, fordi den perfekte kvindekrop ikke længere kan opnås på naturlig vis, men forudsætter kirurgiske indgreb. Kvinden må derfor lægge sig under kniven for få lavet brysterne større og for at kunne leve op til de skønhedsidealer, som bliver skabt og reproduceret i mange af de reklamer, vi til dagligt støder på i gadebilledet og i medierne.  
    
Hvorfor skal vi tale om kropsidealer?

Fordi kropsidealer hverken er ligegyldige eller neutrale, men har en lang række konsekvenser for unge piger og kvinder. Sarah Murnen skriver her, at seksualiseringen af kvinder via reklamer er med til at reducere kvinden til et objekt, hvilket kan normalisere vold mod kvinder, fordi kvinden mere ses som en ting end et menneske.

Findes der også kropsidealer for mænd?   

Ja! Mænd og især unge drenge lider også under at skulle se ud på en bestemt måde. Børns Vilkår udtaler blandt andet, at de i år 2014 oplevede, at langt flere børn, både drenge og piger, ønskede at tale om seksualitet og krop. Børns Vilkår gør her opmærksom på, at generationen lider af en form for kropsforskrækkelse, fordi pigerne ser reklamer for nye bryster på busserne imens, at drengene ser store penisser i pornofilm. De unge kan altså få det indtryk, at de ser forkerte ud. Kropsidealer har derfor også betydning for drenge og mænds selvopfattelse, og de bliver, i lige så høj grad, negativt påvirket af nutidens kropsidealer, som er svære og nærmest umulige at leve op til.

Kan kropsidealer ændre sig?    

Selvom den hyperseksualiserede kvindekrop i dag kan siges at være idealet, er det heldigvis sådan med kropsidealer, at de er sociale konstruktioner og kan ændres. Menneskets historie viser, at under den italienske renæssance fra 1400 – 1700 tallet, havde den ideelle kvindekrop f.eks. en rund mave og brede hofter imens, at 1920'ernes amerikanske kvinde helst skulle have en drenget figur. Samtidig viser den feministiske hjemmeside viralwomen, at svenske modebutikker er begyndt at bruge mannequindukker med forskellige kropstyper. Noget tyder altså på, at den hyperseksualiserede kvindekrop er ved at blive udfordret til fordel for et mere realistisk kropsideal, hvor kvinder ikke skal gennemgå kirurgiske indgreb for at se perfekte ud, og hvor det er okay, hverken at være superslank eller veltrænet.

 

 

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta