Danske kvinder i kalifatet

Foto: Photopin

Mere end hver tiende af de danskere der slutter sig til Islamisk Stat, er en kvinde. Ungdomsoprør og en romantisk opfattelse af livet i kalifatet er to af grundene bag, mener den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp, forskningschef ved Forsvarshögskolan i Stockholm.

Af Sigrid Kristiansen

Ifølge tal fra PET fra 2015 har mindst 115 danskere sluttet sig til militante islamistiske grupper i Syrien og Irak. Og på trods af at færre danskere i dag melder sig under islamisternes faner, udgør kvinder en større del af syriensfarerne. Mindst 15 danske kvinder har, ifølge Dagbladet Information, forladt Danmark til fordel for et liv i kalifatet.

Ungdomsoprør og ungdomskultur i kalifatet

De danske kvinder, der vælger at forlade familie og venner til fordel for et liv i det krigshærgede Syrien, har vidt forskellige grunde til at slutte sig til Islamisk Stat: oplevet diskrimination i Danmark, et ønske om at støtte kalifatet eller planer om slutte sig til ægtemanden, som allerede er i Islamisk Stats hovedstad Raqqa, er nogle af de bagvedliggende grunde, forklarer terrorekspert og forsvarschef ved Forsvarshögskolan i Stockholm, Magnus Ranstorp. En anden grund kan være et ønske om at gøre oprør mod forældrene:

"Hvis man som ung kvinde lever under meget stramme rammer, hvor forældrene bestemmer, og hvor du skal opføre dig ærefuldt og ikke have kontakt med mænd, så kan det være en form for ungdomsoprør at slutte sig til kalifatet. Her bestemmer dine forældre ikke, hvem du skal gifte dig med, det gør du selv."

En anden årsag til, at danske kvinder vælger at slutte sig til Islamisk Stat, kan skyldes et romantisk billede af livet i kalifatet. På de sociale medier deles billeder af IS-krigere: mænd med sorte flag i hænderne, et skævt smil om munden og med nuttede kattekillinger i armene. Nogle kvinder liker og deler billederne, som var krigerne popstjerner eller filmhelte. Ifølge Magnus Ranstorp forsøger Islamisk Stat med deres tilstedeværelse på de sociale medier at fremme en ungdomskultur:

"Det handler ikke kun om religion men også om ungdomskultur og ‘street culture’. Islamisk Stat deler billeder af store og stærke mænd, mænd som også ser følsomme ud. Samtidig bruger Islamisk Stat grafitti og pop-kulturen på en måde, som man ikke ville forvente, og som er interessant."

Den virkelige verden

Men det romantiske billede af livet i Raqqa kan nemt krakelere, når livet i kalifatet bliver til virkelighed. Hvor kvinderne for et par år siden kunne have et relativt godt liv ifølge Magnus Ranstorp, og hvor den vestlige baggrund gav dem en højere status, er livet blevet vanskeligere efter, at kampene er intensiveret:

"Mange af de unge kvinder, især hvis de ikke kender nogle, de har det hårdt. De må ikke gå udenfor deres kvarter alene, de tvinges til at se på offentlige henrettelser sammen med deres børn, og det moralske politi holder øje med, at de opfører sig korrekt. Nogle af de unge kvinder bruges også til midlertidige ægteskaber med krigerne, hvor de er gift i måske 48 timer,"  påpeger Magnus Ranstorp.

De midlertidige ægteskaber bliver sat i stand inden IS-krigerne drager i kamp, som belønning for deltagelse i den hellige krig. På den måde risikerer kvinderne i praksis at ende som en form for sexslaver.

Fra 'like' til rekrutteringskandidat

Problemet er, ifølge Magnus Ranstorp, at der ikke skal meget til, før man får kontakt med Islamisk Stat:

"Det kan begynde ret uskyldigt. Kvinden viser f.eks. på facebook, at hun sympatiserer med islamisk stat, og så bliver hun kontaktet på nettet af en rekruttør,"  forklarer Magnus Ranstorp.

Kvinden vil ofte blive spurgt, om hun vil mødes med en lokal gruppe, hvor hun bor. Siger hun ja, vil hun få kontakt med andre, eksempelvis danske kvinder, der støtter IS. Og på den måde er kontakten skabt, og et like på facebook kan ende med konkret involvering med Islamisk Stat. Og i nogle tilfælde med et liv i kalifatet.



|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta