Britta Thomsen knokler som en hær for ligestilling

Foto: Amanda Schwarz-Nielsen

Britta Thomsen stiller den slags spørgsmål, så man tænker "det var da lige godt satans, hvorfor er det sådan?". Med den slags spørgsmål har Britta Thomsen presset på for ligestilling i EU gennem 10 år.  De politiske sejre gør en forskel for kvinder hver dag over hele Europa. Og nederlagene? De er blot kampe, der stadig skal føres. Det får hun i år Mathildeprisen for.

Af Amanda Schwarz-Nielsen

Britta Thomsen ved, at det kan se anderledes ud for ligestillingen i Danmark. For gennem sit arbejde i EU-Parlamentet har hun fået kendskab til, at ligestilling ser forskelligt ud andre steder i EU. Og den slags viden tager hun med sig, når samtalen drejer ind på kvoter og kvindelige forskere:

"Mon ikke en masse skatteydere er trætte af, at vi skal gå og investere en masse penge i at uddanne kvinder, og så ender det med, at vi slet ikke bruger deres talenter fuldt ud? Det kan ikke være rigtigt, for i andre lande kan man godt finde ud af, at kvinder bliver professorer. I Danmark er 50% af dem, der skriver en Ph.d., kvinder, men det er så kun 10% af kvinderne, der er professorer. Antallet af kvindelige professorer i Danmark er under EU-gennemsnittet. Så der må jo være nogle strukturer, som skal kigges på", siger Britta Thomsen.

Giver det dig skyts at sammenligne med andre lande i EU?

"Ja, for når man for eksempel siger, at det at være maskiningeniør biologisk ikke interesserer kvinder, så kan man sige, at 40% af maskiningeniørerne i Portugal er kvinder, eller at matematik er et kvindefag i Frankrig. Ved at sammenligne kan man spørge sig selv: 'Hvad er det, der sker i det her samfund?'", siger Britta Thomsen og fortsætter: "Jeg er blevet bevidstgjort om mange ting ved at sammenligne med EU. Forskellene synes jeg er interessante. Det er rigtig godt at have et sammenligningsgrundlag".

Britta Thomsen rejser sig og henter to bøger. Hun er forfatter på begge, og den ene er en EU-kogebog med opskrifter og facts om EU's medlemslande. Den anden er en bog, hvor hun taler med kvinder fra hele Europa. Begge bøger illustrerer godt, hvordan Britta Thomsen kan lide at blive klogere på forskelle i lande og mennesker. Og hvordan den slags kan gøre os klogere på os selv, for med den sidste bog slår Britta Thomsen fast, at: "Vi går rundt og luller os ind, at Danmark er det mest ligestillede land i verden. Og det er vi bare ikke", siger Britta Thomsen. Eller, som hun illustrerer med en episode, hun havde i EU-Kommissionen:

"I EU-Kommissionen kunne de ikke begribe, at når danske kvinder har fuld adgang til dagpleje og hjælp til syge og gamle, hvorfor gør de så ikke karriere i større omfang? Hvorfor ligger vi og roder nede på en 23. plads i EU, når det handler om kvinders placering i hierarkiet på arbejdsmarkedet?".

Konservative spaniere får et gok i hovedet

Britta Thomsen modtager Mathildeprisen for sit arbejde for ligestilling i Europa-Parlamentet, og det har været en hverdag, der har set cirka sådan her ud: Hver mandag er hun rejst til Bruxelles. I lufthavnen samler en bil hende og andre parlamentsmedlemmer op. Arbejdet foregår mest i udvalg, og det bliver nogle sene dage, for: "Hvis man som jeg boede med en spanier, så kan de jo ikke spise noget før klokken halv ti om aftenen. Og så er man altså en af de sidste, der går", forklarer Britta Thomsen. Sådan går dagene indtil torsdag eller fredag formiddag. Så fragter endnu en bil parlamentsmedlemmer til lufthavnen. "Jeg kender derfor slet ikke Bruxelles", siger Britta Thomsen, for på EU-Parlamentets område havde de alt: "Frisør, bank, renseri, alt", forklarer hun.

Og da Britta Thomsen har siddet i Europa-Parlamentet fra 2004 til 2014, betyder det, at hun har lagt rigtig mange timer i EU, men det har også battet. I sin tid i Parlamentet har hun været indover et hav af forskellige lovforslag. Blandt andet om trafficking: "Der var jeg personligt den, der stillede flest ændringsforslag", fortæller hun. Men også på lovgivning om vold mod kvinder, barsel, kvoter og meget mere.

Og til det med kvoter, fortæller Britta Thomsen: "Der fik vi kæmpe flertal i Parlamentet. Men der er også nogle lande, blandt andet Danmark og England, der blokerer for, at vi kan få direktivet. Parlamentet er ret progressivt", fortæller Britta Thomsen. For, det er sådan, forklarer Britta Thomsen, at: "EU faktisk har været langt fremme med ligestilling, længere end medlemslandene". Men da det ikke er nok at have Parlamentet med sig, men også medlemslandene, så sker det, at lovgivning sommetider bliver blokeret. "Men jeg synes, Parlamentet er blevet mere konservativt nu", siger Britta Thomsen.

Så EU er ikke et Mekka for ligestilling?

"Nej… Det har det været, men det er ligesom, at det fader lidt ud nu. Men med kvoter dér er det altså stadigvæk godt. Bare ikke med et mindretal af medlemslandene som lige nu blokerer for direktivet. Med Kommissionen og Parlamentet var der ingen slinger i valsen med kvoter", siger Britta Thomsen. Og fortsætter:"Men nogle af dem, der stemte for kvoter, stemte imod abort. Så, det er jo lidt den omvendte verden. I Danmark er der jo ikke noget problem med abort".
Og hvis man ikke er overbevist om, hvorfor kvoter er godt, så er Britta Thomsen god for at overbevise. Eller som hun udtrykker det: "Så kan de få et gok i nødden".

Var der gode muligheder for at give nogle gok i nødden i EU?

"Ork ja, det var der".

Hvem var bedst at give et gok i nødden?

"Det var nogle af de der konservative spaniere, der stod og stemte imod fri abort. Og der er kun én ting at sige til dem: 'Jeg kan ikke kende forskel på jer og Taliban'. Færdigt arbejde. De vil også have kontrollen over kvinders krop", siger Britta Thomsen.

Sådan får man en regering i knæ

Når Britta Thomsen bliver spurgt om at nævne et eksempel, hvor hun har haft vind i sejlene med ligestilling i EU, så nævner hun et lovforslag som fortsat bliver blokeret af medlemslande, selvom der er mange andre lovforslag, der er gået nemmere igennem. Men det har været hendes sidste darling i Parlamentet, dette lovforslag om 20 ugers minimum barsel til kvinder med fuld løn:

"En mand får jo også fuld løn selvom han får et barn. Så hvorfor skal kvinder sættes ned i løn? Man bidrager til samfundet og kommer samtidig ud for en masse bøvl med at være gravid, føde og amme og jeg ved ikke hvad. Klippes og sys og så videre, så hvorfor skal man straffes for det? Det skulle man have en præmie for, jo", siger Britta Thomsen.  

Udover lovforlag har Britta Thomsen også lagt pres på for at få ligestilling på andre måder. Blandt andet ved at gå til Kommissionen. Det gjorde hun, da den forrige regering havde problemer med at overholde en ny EU-lov om at oprette et institut for ligestilling i Danmark. Sagen endte med, at regeringen fik klaret problemet ved at lægge ligestilling ind under Institut for Menneskerettigheder. Men undervejs i processen fik Britta Thomsen tvunget regeringen i knæ og fik regeringen til at sætte instituttet på finansloven:  

"Det var nok min største bedrift i forhold til Danmark, at jeg kom med papirerne til EU-Kommissionen. For så sagde Kommissionen til Danmark, at lovgivningen ikke var gennemført godt nok. Og snart fik regeringen den første advarsel fra Kommissionen. Regeringen gjorde endnu et forsøg på at gennemføre lovgivningen, og så gik jeg igen hen med papirerne til Kommissionen. Kommissionen endte simpelthen med at sende regeringen et trusselsbrev og sagde, at næste gang så er det EU-Domstolen. Og det medvirkede til, at Inger Støjberg satte 6,7 millioner af på finansloven til et ligestillings-institut", fortæller Britta Thomsen.

Har du nogle gode råd til andre feminister?

"Man er nødt til at føre denne kamp igennem og få ligestilling sat på dagsordenen. Man bliver nødt til at forstå, at der er nogle strukturelle ting, og at det ikke bare er op til den enkelte – man skal køre denne her kamp hele tiden. Som jeg hørte en ekspert sige på en konference, så svarer det til at presse en fjeder mod en væg. Så snart man slipper, falder det hele til jorden. Man skal presse på hele tiden", siger Britta Thomsen.

 

Om Britta Thomsen

•    Født 23. januar 1954 i Aalborg
•    Uddannet cand.mag. i historie og portugisisk fra Århus Universitet
•    Bor på Christianshavn i København og har datteren Maiken på 38 år.


•    Medlem af Europa-Parlamentet fra 2004 til 2014 for Socialdemokraterne
•    Har blandt andet siddet Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling i Europa-Parlamentet
•    Modtog i 2010 Europas Kvinders Pris for sin politiske indsats mod menneskehandel og i 2012 Sundhedskartellets ligelønspris

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta