Audre Lorde: Krigeren, poeten & outsideren

Audre Lorde, 1980, Austin i Texas. Photo: K. Kendall

Digteren og forfatteren Audre Lorde tog det afrikanske navn Gamba Adisa til sig. Det betyder "Kriger: Hende som gør sin mening kendt". For gennem sine digte gjorde Audre Lorde sin mening kendt. I dem giver hun stemme til livet som kvinde, sort og lesbisk. Hun er en af de mest fremtrædende sorte feminister i det 20. århundrede og en af USA's helt store digtere.

Af Amanda Schwarz-Nielsen

Da forlagene ikke ville udgive digtsamlinger lavet af sorte, særligt ikke-sorte kvinder, og i særdeleshed ikke-sorte, lesbiske kvinder, startede Audre Lorde sit eget forlag sammen med andre sorte kvinder. Efterhånden blev hun en anerkendt digter. Men Audre Lorde ville ikke gå med på de sædvanlige spilleregler. Da hun senere blev indstillet til en pris for sine digte, skrev hun sammen med andre sorte, kvindelige forfattere et krigerisk brev, hvor de takkede nej til den slags "hvidmands-konkurrence". Ligegyldigt hvem der vandt, ville de dele prisen.

Audre Lorde blev født 1934 i USA. Hun er et ikon i dag, og hendes digte finder man ofte på amerikanske børns skoleskemaer. Hun underviste på flere universiteter, deltog i kampen for sortes rettigheder og var en af USA's mest fremtrædende feminister, indtil hun døde af kræft i 1992.

Hun så sig selv som en kriger, der skulle gøre op med snævre idéer om, hvordan man burde være. I nærmest alle sammenhænge var Audre Lorde en outsider. Hun var en lesbisk, sort kvinde, hvilket ikke "fandtes" i hendes samtid. Selv inden for ligesindede feminister og lesbiske ragede hun sig uklar. Eller, som Audre Lorde skrev: "Jeg er defineret som anden i enhver gruppe, jeg er en del af."
 
Derfor skrev hun ærligt om sit komplekse liv. Det skulle høres, ses og føles af andre og ikke forblive usynligt, fordømt og uønsket. Hun kaldte det: "At transformere stilhed til sprog og handling." Hun mente, at sproget er stærkere end vi tror, og at det bærer nøglen til at forandre verden.

Jeg er sort, feminist, lesbisk…

Allerede fra barnsben var tingene komplicerede for Audre Lorde. Hendes far var sort, mens hendes mor havde et mikset ophav, så hun blev opfattet som hvid. Racespændingerne i USA gjorde det svært for hendes far at beholde et job og endda også for hendes mor, der oplevede selv at blive afskediget, hvis en arbejdsgiver opdagede, at hendes mand var sort. Samfundets massive racisme kom helt inden for hjemmets fire vægge, for Audre Lordes mor så ned på andre sorte, selvom hun var gift med en sort mand. Derfor udspillede en stor del af Audre Lordes barndom sig i New York i et kvarter med hvide mennesker, og hun var den eneste sorte i sin skoleklasse. Hun blev mobbet, fordi hun var sort, og ikke så underligt fik hun et problematisk forhold til sin egen hudfarve. Derhjemme var tingene anstrengt og uden den store kærlighed. Audre Lorde var på den måde nærmest dømt til altid at være en outsider og anderledes.  

Senere identificerede Audre Lorde sig som lesbisk og politisk aktivist og sammen med alt det, hun havde med sig fra barndommen, blev identiteten en grundsten i Audre Lordes forfatterskab. Hun så altid identiteten som sammenstykket af mange komponenter. Derfor beskriver Audre Lorde sig selv med følgende ord, som hun er blevet citeret for et utal af gange: "sort, feminist, lesbisk, mor, poet, kriger." Intet skal udelades.

Det var netop hendes pointe om livet: Før man kan relatere til verden, kæmpe for sig selv og andre, så skal man kende sin egen identitet. Derfor digtede Audre Lorde om sin identitet som et led i kampen. Af den grund opfattede hun sig selv som en "poet-kriger".

Giftede sig med en hvid mand

Oprindeligt hed Audre Lorde "Audrey Lorde". Men hendes krigeriske ukuelighed allerede i skolen gjorde, at "Audre" blev til. For hun valgte, at "Audre" bare lød bedre end "Audrey". Så derfor droppede hun ganske simpelt y'et. Senere i livet, kort før sin død, tog hun navnet Gamba Adisa ved en afrikansk navnedåb. Navnet betyder "kriger: Hende der gør sin mening kendt".

Udover at kæmpe for sin mening, havde hun også en lang sej kamp mod sin kræftsygdom, som kom og gik gennem 14 år. Hun fik bortopereret et bryst, men i stedet for at skjule sit sygdomsforløb, begyndte hun at gå i asymmetrisk tøj, der fremhævede kroppens asymmetri. På den måde brød Audre Lorde samfundets normer, lige fra hun var helt ung og til sin død. Selv konventioner om, hvordan lesbiske lever, rettede hun sig ikke efter.

Audre Lorde, som identificerede sig som lesbisk, mødte som 27-årig en hvid mand, Edwin Rollins, som hun giftede sig med. De fandt hinanden, da de begge havde haft affærer med de samme kvinder. På den bekostning mistede hun kontakten til flere lesbiske veninder. At han også var hvid, gjorde det ikke nemmere. Ingen fra Edwin Rollins' familie deltog i brylluppet. Alligevel elskede hun Edwin. Ægteskabet holdt i otte år, og sammen fik de to børn. Trods tidens normer insisterede Audre Lorde på, at have ham med til både fødselstræning og til selve fødslen. Hun var på den måde ganske moderne omkring ligestilling, sociale spørgsmål samt homoseksuelles og sortes rettigheder.

Edwin Rollin var selv engageret i sortes rettigheder, og de var sammen til demonstrationen, hvor Martin Luther holdt sin berømte "I have a dream"-tale. De var dog beklageligvis taget hjem, før han begyndte at tale.

Upopulær blandt feminister

Audre Lorde så, at sortes og lesbiskes erfaringer generelt blev ignoreret. Hun mente, at sortes erfaringer altid blev set som afvigelser fra normen, og at dette også gjorde sig gældende i datidens feministiske kredse. Derfor kritiserede Audre Lorde flere feministiske organisationer i 1960'erne. Hun mente, at deres snævre udsyn kun repræsenterede erfaringer og værdier fra hvide middelklasse kvinder. Der var ikke plads til andre identiteter. Audre Lorde dyrkede, modsat datidens feminister, forskelle og hun udviklede en slags "teori om det anderledes".

Audre Lorde mente, at det var dissideret vildledende at tro, at køn kun er bygget op omkring den binære modsætning mellem mænd og kvinder. For selvom at kønsforskellen er et centralt spørgsmål, er faktorer som klasse, race, alder, køn og sundhed også vigtige faktorer, som, ifølge Audre Lorde, skal anerkendes og behandles, da de også påvirker den kvindelige erfaring. Derfor er for eksempel sorte kvinders erfaringer forskellige fra hvide kvinders.

Det var af den grund hendes overbevisning, at vi ikke kan ende diskrimination mod kvinder uden også at ende racediskrimination og lignende uligheder. Tingene hænger sammen.

Hvad er en kvinde

Det er i det lys, vi skal se en af Audre Lordes mest kendte ytringer fra essaysamlingen "Sister Outsider: Essays and Speeches" fra 1984:"There is no such thing as a single-issue struggle, because we do not live single-issue lives." Med andre ord: Der findes ikke én stor kamp. Der er ikke ét overvældende problem, som for eksempel "kønskampen", der skal løses. For det skyldes, at ingen af os lever et liv, med kun én kamp eller én stor udfordring. Vi har mange udfordringer. Ligesom der er mange sider af os selv, og ikke kun én side af vores identitet. Denne holding rystede op i det, som Audre Lorde beskyldte feminister for at tro om kvinder: At kvinder på en måde var et fast, samlet koncept.

Hun mente, at "kvinder" snarere er en kategori fuld af underkategorier. Og hvis feminismen ikke anerkendte disse forskelle, så ville feminismen, ifølge Audre Lorde, blot føre de undertrykkende rammer videre.

Feminismen skulle ikke være bange for at give sig i kast med disse forskelle, pointerede Audre Lorde. Som hun forklarer i samme essaysamling, så er det nemlig det modsatte, der er farligt:

"Selvfølgelig er der meget reelle forskelle mellem os som race, alder og køn. Men det er ikke disse forskelle mellem os, der skiller os ad. Det er snarere vores afvisning af at anerkende disse forskelle, og til at undersøge de fordrejninger, som skyldes vores dårlige betegnelse af dem og deres virkninger på menneskers adfærd og forventning."

Det eneste Audre Lorde, den lesbiske, sorte poet, mor og kriger, egentlig bad om, var, at andre ville anerkende hendes forskel - uden at bedømme den.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta