"Adam og Eva, ikke Anna og Eva"

Hud smyger sig mod hud, læbe mod læbe, bryst mod bryst. Nøgne kvindekroppe er i øm omfavnelse. Det er kunst. Det er aktivisme. Det er også en virkelighed, der af mange sydafrikanere ikke anses for virkelig. Må kvinder elske kvinder?

Af Trine Maehl

Sydafrika bliver ofte beskrevet som ’Afrikas regnbuenation’ – et land, hvor homoseksuelles rettigheder siden 1996 har været grundlovsbeskyttede. Men realiteten er, at had ofte møder kærlighed, når kærligheden falder mellem partnere af samme køn. Kvinder, der elsker kvinder udsættes for trusler, chikane og afstraffelse i en sådan grad, at mange er nødt til at leve deres liv i skjul. Selvom demokrati blev indført for alle uanset hudfarve og seksuel orientering i 1994, da Apartheid sluttede, er Sydafrika stadig et land i seksuel borgerkrig.

Zanele Muholi kæmper for kvinders rettigheder

Fotografen og aktivisten Zanele Muholi kæmper for kvinders rettigheder i Sydafrika. Med sig selv som indsats kæmper hun for at ændre samfundet for gruppen af kvinder, som hun selv betegner ’de sorte lesbiske’. Det er en gruppe, som diskrimineres på baggrund af både køn, seksualitet og hudfarve. Muholi er selv en del af miljøet, og hun fotograferer sit eget liv for gøre opmærksom på uretfærdighederne. ”Jeg vil fortælle om vores liv”, siger hun, ”vores virkelighed, hvor vi skal klare vores livs hårde realiteter og samtidig forsøge at forhandle vores plads i en verden, som vi deler med en masse homofober".

Med to udstrakte hænder vil hun undervise og oplyse gennem sin kunst. Den ene hånd til gruppen af sorte kvinder, der elsker kvinder: Sammen står vi stærkere. Den anden til det omgivende samfund, som hun afkræver respekt, accept og anerkendelse. En reaktion, der indtil nu er udeblevet fra offentligheden. Den forhenværende kulturminister i Sydafrika har blandt andet udtalt, at Muholi’s prisbelønnede fotografier er ”amoralske, anstødelige og imod opbyggelsen af nationen".

En ’rigtig’ mand kan lide kvinder

Hvorfor denne holdning? Hvorfor har nogle mennesker behov for at håne, chikanere og endda dræbe kvinder, der elsker kvinder? Problemstillingen er selvfølgelig kompleks, men der er to forklaringer, der vækker bred genklang i offentligheden - forestillingen om, hvordan man er en ’rigtig’ mand og en ’rigtig’ afrikaner.

En ’rigtig’ mand kan lide kvinder. Mange kvinder. Hvad gør man så, når kvinder ikke kan lide mænd, men kvinder? Den seksuelle orientering, afvisningen, bliver opfattet som en fornærmelse ud fra opfattelsen af, at lesbiske kun er lesbiske ”… fordi de ikke ved, hvordan det er at have sex med en mand, de ved ikke, hvor fornøjeligt det er,” siger Muholi. Resultatet af denne opfattelse er udbredelsen af de såkaldte ’corrective rapes’. Voldtægter, der skal lære kvinder at elske mænd.

Et andet argument for at retfærdiggøre volden er, at sorte lesbiske forsøger ’at være mænd’. Det skaber postyr i et overvejende patriarkalsk system. “Mænd vil ikke have at andre end dem selv er mænd,” siger Muholi. ”De kan ikke lide det, hvis man har ’mande-følelser’. Derfor slår de os ihjel, derfor plager de os".

Kopano Ratele, professor på University of South Africa, siger, at ”hovedformålet med fordømmelsen, overgrebene og mistænkeliggørelsen ikke bare er for at få homoseksuelle til at forsvinde fra samfundet. De er snarere en del af de samfundsmæssige kræfter, der vil kontrollere kvindelig seksualitet, og underordne kvindelige kroppe og kvindeligt begær". Ratele siger, at disse kvinder uafværgeligt udfordrer patriarkatet. Deres seksuelle orientering ses ikke længere kun som et personligt anliggende, men som en udfordring af det eksisterende patriarkalske samfund som helhed. Argumentet er, at de udgør en trussel mod kernefamilien, mod den patriarkalske orden og mod den enkelte mands seksualitet.

En ’rigtig’ afrikaner er ikke homoseksuel

Et andet argument for volden er, at en ’rigtig’ afrikaner ikke er homoseksuel. Dem, der er det, forsøger at være hvide. “This whole thing is for whites,” er en typisk reaktion på Muholi’s fotografier. Mange sydafrikanere mener nemlig, at homoseksualitet kom til Afrika ad kolonivejen. Men at seksualitet skulle være afhængig af hudfarve og nationalidentitet er et absurd argument, som Ratele prompte tilbageviser: ”Hvis man argumenterer for, at homoseksuelle afrikanere kopierer u-afrikanske aktiviteter, så påstår man også, at der findes en anderledes, marginal og verdensfjern afrikansk identitet i verden – en afrikansk identitet, som ikke kan rumme de samme følelser og tanker, som mennesker på alle andre kontinenter". Det, som der derimod muligvis gør sig gældende, er, at diskursen om homo- og heteroseksualitet som to adskilte størrelser blev overbragt af de religiøse kolonister, der ville indføre heteroseksuel monogami som norm i de nye kolonier. Homoseksualiteten kom ikke med kolonisterne, men navnet for den.

Stilheden og usynligheden må brydes

At hele opfattelsen af homoseksualitet således blev ændret i kolonierne, er for Muholi ikke udelukkende negativt. Det giver også håb om en anderledes fremtid med nye muligheder, hvis diskursen ændres. Det er jo muligvis sket en gang før i Sydafrika. Men for at skabe ændringer, er det nødvendigt at stå frem og stå ved, hvem man er. Problemet lige nu er, at mange - for at undgå vold og forfølgelse - skjuler sig; de findes ikke i statistikkerne, og de er usynlige i et samfund, der ikke vil anerkende deres eksistens. Men med stilhed og usynlighed kommer ingen ændringer, og det er denne ikke-eksistens, som Muholi med sine fotografier vil gøre op med. Hun vil bryde stilheden og usynligheden, så samfundets syn på dem kan ændres. ”Når man navngiver noget, så betyder det, at det kommer til at eksistere,” siger hun. ”Så længe det ikke er navngivet, så er der ingen forestilling om det. Man kan ikke have en forestilling om noget, der ikke eksisterer. Det er en ikke-eksistens, vi befinder os i". Derfor fotograferer Muholi sig selv, sine elskere og sine nærmeste for at skabe fokus på de overtrædelser af menneskerettigheder, der finder sted netop nu.  

Vil du vide mere:

Et udpluk af Muholi’s fotografier kan ses her
Muholi’s dokumentar A difficult Love handler om hendes liv som sort, kvinde og homoseksuel i Sydafrika. Den kan ses her

Citaterne fra Ratele er fra:

Ratele, Kopano: ”Male sexualities and masculinities” - i antologien African Sexualities, redigeret af Sylvia Tamale.

|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta