Hvordan mener Dansk Kvindesamfund, at man kan få flere kvinder på ledende poster i Danmark?

Dansk Kvindesamfund har i mange år foreslået, at der indføres et kvotesystem. Kønskvotering vil betyde, at hvis man har to ansøgere af hver sit køn, der er lige kvalificerede til at få et job, skal man vælge den, hvis køn er underrepræsenteret på arbejdspladsen. Det betyder, at hvis en kvinde og en mand er lige egnede til stillingen, skal man vælge kvinden, hvis der i forvejen er flest mænd på arbejdspladsen.

Vi mener, at en af grundene til, at der stadig er flest mænd på ledende poster, er, at kvinderne i langt de fleste familier stadig bærer hovedansvaret for, at hele husholdningen fungerer. Derfor vælger flere kvinder også at få deltidsjob, som jo ikke ligefrem giver de bedste muligheder for at komme op ad karrierestigen.

Kvindekvoter kritiseres ofte. Kritikerne mener, at det må være den bedste kandidat, der skal have posten, uanset om det er en mand eller en kvinde. Og de indvender, at det må være ydmygende for kvinder at få et job, kun på grund af deres køn. Alligevel opfattes det ikke som nedværdigende, når mænd favoriseres. For eksempel når daginstitutioner hellere ansætter mænd end kvinder, som man kan læse på HK’s hjemmeside. Og når politikerne foreslår at mænd kommer foran i køen til lægestudiet.

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta