Ligeløn

Ligeløn

Lønforskellen har ikke kun betydning for den månedlige lønudbetaling, men påvirker mange andre områder af kvinders liv. For eksempel når kvinden bliver gravid. Så er det traditionelt hende, der går på barsel, selv om man frit kan vælge, hvem der skal tage orloven. Eftersom manden har en højere indkomst, kan det bedst betale sig, at han ikke tager orlov. Det gør, at kvinden får sværere ved at gøre karriere bagefter, hvis hun er for meget væk fra arbejdsmarkedet. Desuden stiger hendes løn heller ikke, mens hun er på barsel, så det er skruen uden ende. Udover det, kan hun også få svært ved at få et nyt arbejde, hvis arbejdsgiverne tror, at hun planlægger at få flere børn.

I sidste ende får det også konsekvenser for hendes pensionsopsparing, så det kommer til at kunne mærkes hele livet. I den forbindelse arbejder Dansk Kvindesamfund for, at der bliver oprettet en central barselsfond, som omfatter hele arbejdsmarkedet. Den skal udjævne de lønforskelle, som en graviditet uvægerligt har for kvinden, og dermed fremme ligestillingen. På den måde vil det være lettere at dele barselsorloven mellem mænd og kvinder.

 

Dansk Kvindesamfund kæmper også for at informere om nyt inden for ligeløn. I nyhedsarkivet kan du læse nogle korte artikler om for eksempel politikeres holdning til øremærket barsel til mænd, og om ligelønsloven.

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta