Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber

Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber

Dansk Kvindesamfund satte allerede i 2002 fokus på emnet tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Her startede vi projekter i samarbejde med integrationskonsulent Esma Birdi. Nedenstående er et sammendrag af de vigtigste pointer fra de rapporter, Esma Birdi skrev på baggrund af projekterne.

Mange unge kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund oplever hvert år at blive gift i et tvangsægteskab eller arrangeret ægteskab. Det viser sig ofte at medføre store problemer for de unge. Tvangs- og arrangerede ægteskaber går hårdest ud over kvinderne, da det er dem, der er mest bundet til hjemmet. Derfor har kvinden rollen som den bærende og samlende i kulturen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber ikke har noget med religion at gøre, men derimod er kulturelt bestemt.

De fleste etniske minoriteter går ikke ind for tvangsægteskaber. Men der er en hårfin grænse mellem et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab. Eksempelvis fik en 18-årig dreng fra en religiøs familie en dansk kæreste. Hun var 28 år og fraskilt mor fra en tyrkisk mand. Da familien opdagede forholdet, blev de desperate og ville gifte ham med en tyrkisk pige fra hjemlandet. Moderen til drengen fortæller, at de besøgte 11 forskellige familier på én dag sammen med sønnen for at finde en egnet pige. Efter endnu flere besøg forventede familien, at han skulle vælge en af pigerne.

Forside fra rapport om tvangsægteskaber

Ofte får de unge forskellige mulige bejlere, som de kan vælge imellem, og det tolker man så fra forældrenes side som et frit valg. Men måske har den unge slet ikke lyst til at blive gift på det tidspunkt i sit liv, og måske slet ikke med nogen af de mulige kandidater. Men han/hun føler sig presset til at vælge et af emnerne for at tilfredsstille sine forældre og ikke skuffe forventningerne i hele det kollektive samfund. Hans eller hendes lykke er alligevel ikke så vigtig, som at de vedtagne konventioner for det lille samfund overholdes og føres videre.

Ved et arrangeret ægteskab er det som regel mandens familie, der henvender sig til kvindens familie. Familierne finder hinanden i eget netværk, eller når der bliver afholdt bryllupper, hvor der er mulighed for at se en masse giftemodne kandidater. Nogle familier bruger videooptagelser for at kunne studere og fremvise dem for deres søn. Denne proces med at finde den rette kan tage lang tid for familien.

Hvis der ikke er en egnet pige i Danmark, fordi pigerne her virker ”umodne” og ”krævende”, vender familien blikket mod hjemlandet, hvor der er en hel del flere unge at vælge imellem. Flere familier forsøger at finde en pige/dreng fra hjemlandet, der har uddannelse. På denne måde mener familierne, at de unge matcher hinanden og det danske samfund bedre.

Når to familier bliver enige, går man videre med planerne, hvis der ikke er kraftig modstand fra pigen/drengen. En pige/dreng, der tier, samtykker. Hvis pigen modsætter sig ægteskabet, kan der sås tvivl om hendes jomfrudom, eller man kan tro, at hun har en hemmelig kæreste. Hun gøres dermed ansvarlig for ufred i familien.

Spilleplade til dilemmaspillet ”Talk talk”

Dansk Kvindesamfunds holdning til tvangs- og arrangerede ægteskaber er, at ingen kvinder (eller mænd) må tvinges til at indgå ægteskaber eller andre alliancer mod deres egne ønsker. Derfor er det meget vigtigt, at alle kvinder, der bor i Danmark, oplyses om deres grundlæggende demokratiske rettigheder, da man her i vores samfund lægger stor vægt på den personlige frihed. Derfor havde Dansk Kvindesamfund en række arrangementer i 2002, der havde til formål at sætte fokus på problemet.

I samarbejde med Esma Birdi blev der afholdt foredrag, seminarer og temadage i områder med store indvandrermiljøer. Disse temadage handlede ikke kun om tvangsægteskaber, men fik også sat fokus på de minoritetsetniske pigers problemer og muligheder mere generelt.

Temadagene var ikke kun rettet mod minoritetsetniske piger, men også fagpersoner som skolelæger, sundhedsplejersker, klubpersonale og kulturforvaltningens personale, så disse fik en bedre forståelse for de minoritetsetniske kulturer. Også forældre til minoritetsetniske unge blev inddraget i arrangementer.

Esma Birdi har skrevet en rapport om disse arrangementer: Evalueringsrapporten fra anden foredragsrække om tvangsægteskaber. Vi har i 2011 også lavet et dilemmaspil til folkeskolen, gymnasiet og sprogskoler, som handler om tvangsægteskaber.

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta