Kvindernes stemmeret

Kvindernes stemmeret

Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871, og en af vores største sejre blev vundet i foreningens tidlige periode. Allerede i 1880erne startede vi debatten om stemmeret til kvinder. Forslaget mødte voldsom modstand, fordi det gik imod alle traditioner i datidens samfund. På det tidspunkt havde kvinder ingen personlige eller politiske rettigheder, de var på alle områder underordnet manden.

Valgplakat 1909

Inden kvinden blev gift, var hun under sin fars myndighed. Det betød, at han kunne handle og tage beslutninger på hendes vegne. Efter ægteskabet overgik myndigheden til ægtemanden. Kvinden havde heller ikke ret til at eje noget. Det betød, at manden fik retten til at bestemme over den formue, hun havde med ind i ægteskabet. Hvis ægteskabet blev opløst, havde kvinden ingen rettigheder i forhold til børnene, fordi manden automatisk havde den fulde forældremyndighed. Det var altså også manden, der bestemte over børnene. Selv hvis kvinden kunne have fået børnene, ville det være svært for hende at forsørge dem. Loven bestemte nemlig, at mange uddannelser og job kun var for mænd, så der var ikke mange muligheder for, at kvinder kunne tjene penge.

Forslaget om at give kvinder ret til at stemme og stille op til valg var derfor meget kontroversielt. Det krævede en lang og sej kamp, før det blev virkelighed. Dansk Kvindesamfund var aktiv på mange områder, men det vigtigste var at fortælle kvinderne, at de manglede disse rettigheder. Her blev foreningens blad Kvinden&Samfundet vigtigt. I bladet havde kvinderne nemlig selv mulighed for at komme med deres synspunkter. To gange samlede foreningen også underskrifter ind til støtte for kravet om stemmeret. Den ene gang fik foreningen 20.000 underskrifter fra kvinder over hele landet, men lige lidt hjalp det.

Fra Kvinden&Samfundet 1909

I starten af 1900-tallet blev kampen for stemmeret styrket igen. Dansk Kvindesamfund satte nu kvindernes valgret på sin programerklæring og opfordrede igen kvinderne til at engagere sig. Det betød, at kvinderne begyndte at møde op til vælgermøder. Her stillede de spørgsmål til de mænd, der stillede op til valget, om deres holdning til stemmeretten for kvinder. Samtidig begyndte man også at påvirke politikerne ved at opsøge dem og få dem til at skifte mening. Valgretten kom nu for alvor på alles læber, og kvinder over hele landet deltog i arbejdet for fuld valgret.

Valgretsoptog 1915 efter kvinderne fik stemmeret.

På trods af det store arbejde gik der lang tid, før arbejdet bar frugt. Forslaget om valgret til kvinder blev fremsat hele 11 gange. Første gang var i 1886 af folketingsmanden Frederik Bajer, som var gift med Dansk Kvindesamfunds første forkvinde, Mathilde Bajer.

I 1908 fik kvinderne endelig stemmeret til kommunalbestyrelserne. Efter en grundlovsændring fik kvinderne i 1915 stemmeret til Folketing og Landsting.

Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta