I går blev 179 udgaver af temahæftet “Forældreansvarsloven- hvad blev der af barnets tarv?” overbragt til Folketinget og Regeringen. Forældreansvarsloven fra 2007 skal revideres i foråret, og det var i den forbindelse hæfterne blev overbragt af netværket Barnetstarv.nu.

Der har været meget kritik af forældreansvarsloven, ikke mindst fra Dansk Kvindesamfunds side. Forkvinde Lisa Holmfjord har med bogen ”Forældreansvarsloven – når der er vold i familien” vist hvordan det bliver næsten umuligt for kvinder og børn at bryde ud af volden når børnene tvinges til samvær.

Men det er ikke kun i voldelige familier der er problemer med forældreansvarsloven, i pressemeddelelsen fra Barnetstarv.nu står der blandt andet at når forældrene ikke kan enes, kommer barnet til at leve i en konfliktzone. Barnetstarv.nu ønsker med udleveringen af temahæftet at gøre politikerne opmærksomme på hvilke ændringer der kan være hensigtsmæssige når loven revideres.

Læs pressemeddelelsen på Barnetstarv.nu

Læs om ”Forældreansvarsloven – når der er vold i familien” af Lisa Holmfjord med flere her

Ifølge en ny undersøgelse, gennemført af Psykiatrifonden, lider hver fjerde kvinde jævnligt af dårligt selvværd og har været så stresset, at hun overvejer professionel hjælp, sygemelding eller helt at lægge sit liv om.

Ifølge Formanden for Stressforeningen, Birgitte Larsen, kan dette bunde i, at der er stor forskel på den måde piger og drenge opdrages på. Drenge bliver meget rost for, hvem de er, mens piger bliver rost for, hvad de gør. Således kan kvinders selvværd komme til at hænge tæt sammen med deres præstation. Vi stiller derfor tårnhøje krav til os selv om at være supermødre, karriere kvinder og sexede hustruer.

Ifølge forfatterne Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen består problemet i, at der hele tiden bliver bygget ovenpå gamle værdier og forventninger om kvindeidealet. Middelklassekvinden skal i dag stadig være smilende, flatterende og yndig, samtidig med at hun skal realisere sig selv og sørge for karrieren ved siden af. Det er således på den baggrund, at kæden hopper af for mange kvinder i dag.

Ifølge forfatterne opfordres kvinder til at ”sætte baren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakterer på jobbet”.

De tilføjer endvidere, at ”på trods af over 50 års kvindefrigørelse, føler mange kvinder stadig, at vi bliver bedømt på vores evner som husmor – og at succes i livet handler om at være verdensmester hele vejen rundt på alle parametre.”

Vi debatterer dette på Facebook lige nu. Giv din mening til kende.

79 % af erhvervsaktive danskere synes at der skal være mere end to ugers barsel reserveret til mænd. Det kommer frem i en undersøgelse lavet af Epinion for fagforbundet DJØF. Og hele 40 % mener at der skal reserveres 3 måneder eller mere til fædrene.

Som reglerne er nu, er kun 2 uger reserveret til faren, mens en del af barselsorloven kan tages af enten faren eller moren. I praksis tager mænd dog kun en meget lille del af barslen, 8,6 %. Dette er ikke bare med til at skabe ulighed mellem mænd og kvinder i familien, men også på arbejdsmarkedet hvor det er sværere for kvinder at gøre karriere hvis de tager en lang barselsorlov.

Dansk Kvindesamfund har længe kæmpet for øremærket barsel til mænd, så det er en glæde at se at store dele af befolkningen er enige. Øremærket barsel gør det dog ikke alene. Dansk Kvindesamfund arbejder også for at der oprettes en central barselsfond der dækker både offentligt og privat ansatte. På den måde vil det også økonomisk blive lettere for forældrene at dele barslen mere ligeligt imellem sig.

Du kan læse mere om Dansk Kvindesamfunds syn på barsel og ligestilling her.

Hanne Helth og Balder Mørk Andersen, talspersoner for 8. marts-initiativet, kritiserer i en kronik i Jyllands-Posten den kampagne, som Ligestillingsafdelingen har iværksat for at få prostitutionskunder til at afholde sig fra at købe sex af handlede kvinder.

Dansk Kvindesamfund er medlem af 8. marts initiativet og bakker op om kritikken. Som kronikken siger, kræver problemet mere end hensigtserklæringer og løftede pegefingre, det kræver lovgivning. Vi ønsker et forbud mod sexkøb.

Som man kan læse under vores mærkesager: ”Vi vil udvikle et samfund med langt mindre prostitution og kvindehandel. Vi vil udvikle et samfund, der bygger på seksuel ansvarlighed og gensidig respekt mellem kvinder og mænd. Vi vil udvikle et samfund, hvor fremtidens unge ikke skal være sexkøbere eller prostituerede. ”

Læs kronikken her.

Derfor kører vi i december denne kampagne for at sælge medlemskaber af Dansk Kvindesamfund som julegaver. Gaven består af to numre af tidsskriftet Kvinden&Samfundet og et gavebrev, som kan indløses til et medlemskab af foreningen.

Hvis du vil købe et medlemskab af Dansk Kvindesamfund som julegave, skal du bare følge linket her.

Send også gerne annoncen videre til alle du kender. Du kan også dele annoncen på facebook.

En af årsagerne til, at volden forekommer så relativt ofte, er, at de unge ikke taler med hinanden om volden. Det skyldes ifølge Kvinden&Samfundets redaktør Lisa Holmfjord, at vold i kæresteforhold er tabu blandt de unge.

”Dette nummer af Kvinden&Samfundet illustrerer, at når de unge ikke taler med hinanden om volden, bliver den meget svær at have med at gøre. Ikke mindst for den unge, der står helt alene med spørgsmål såsom: ”Er det vold, når han bare skubber mig? ”og ”Måske er jeg bare ikke mere værd,” fortæller Lisa Holmfjord.

Læs mere om bladet her.

Kommunerne får ekstra penge til at hjælpe kvinder på krisecentre og deres børn videre i livet efter de har forladt en voldelig partner. Foreløbig skal tilbuddet køre som et forsøg i 2 år.

Vold mod kvinder er en af Dansk Kvindesamfunds mærkesager. I den seneste tid har vi fokuseret særligt på, at kvinder der har været udsat for vold fra deres partner manglede adgang til gratis psykologhjælp. Derfor er vi glade for, at der nu øremærkes midler til dette i satspuljen.

Som det er i dag, kan voldsudsatte kvinder få psykologhjælp, hvis de selv kan betale det. Psykologbehandling er dyr, også selv om man kan opnå tilskud. De første 12 behandlinger koster omkring 4000 kr. i egen betaling for kvinden efter et tilskud på 60 % fra sygesikringen. Er der brug for hjælp udover de 12 timer, stopper tilskuddet. Kun få har råd til at fortsætte behandlingen.

Derfor hilser Dansk Kvindesamfund den nye forsøgsordning velkommen.

Hvordan pengene helt konkret skal bruges kan endnu ikke ses af udspillet. Dansk Kvindesamfund mener, at det kunne blive endnu bedre, hvis der på længere sigt kan skaffes midler, så tilbuddet kommer til at omfatte flere, end de kvinder der opholder sig på krisecentrene. Der er mange voldsudsatte kvinder, som ikke har kontakt til krisecentrene, men som alligevel har behov for at bearbejde en fortid med vold i familien og støtte fra professionelle psykologer til at etablere en ny tilværelse uden vold.

Men nu er der hjælp på vej. Socialminister Karen Hækkerup vil ændre loven: ”Jeg har hørt om forældre, der er oppe på 11 retssager i løbet af barnets barndom. Det er tragisk for børnene.” Hun vil ændre loven så forældre ikke kan blive ved med at indbringe sager for domstolen om forældremyndighed og samvær.

Dette vil bringe mere ro om familierne, og det vil forhindre en voldelig eksmand og far i at fortsætte kontrollen gennem trusler om at søge om mere samvær eller forældremyndighed. Hos Dansk Kvindesamfund hilser vi derfor ministerens udmelding velkommen.

FOAs formand, Dennis Kristensen, bakker hende op: ”Når jeg skal holde tale på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, håber jeg, at der er kommet et afgørende udspil fra regeringen. Ellers er det tydeligt, at regeringen har ladet De Radikale håndplukke, hvilke dele af Danmark der skal have ligestilling. Og det er åbenbart ikke kvinderne.”

Ligestillingsordfører for socialdemokraterne, Rasmus Horn Langhoff, siger: ”Vi arbejder på højtryk, men lige nu er det finansloven, det gælder. Men regeringen vægter det højt.”

Læs hele artiklen i MetroXpress her.

Det er almindeligt at de muslimske par bliver både juridisk gift på rådhuset og muslimsk gift. Det der ifølge rapporten kan være et problem er at nogle kvinder kommer i klemme i det muslimske ægteskab. Det er nemlig sværere for kvinder at forlange skilsmisse end det er for mænd.

De imamer der vier parrene er påvirket af forskellige love og traditioner alt afhængigt af hvor de kommer fra. Rapporten konkluderer at især unge og veluddannede ønsker opbrud i normerne og har åbenhed over for at det skal være lettere for kvinder at kræve skilsmisse. Disse unge vælger en imam der støtter deres synspunkter.

Anika Liversage mener derfor ikke at rapporten giver anledning til større politiske initiativer. Hun siger til Politiken: ”De kvinder, som kommer i klemme, er i forvejen ofte socialt udsatte, så det er sociale tiltag, der er brug for. Kvinderne skal kende deres rettigheder, og der skal være hjælp og støtte, hvis de ønsker at blive skilt.”

I Urban gør de opmærksom på at de muslimske ægteskaber kan være et problem fordi unge helt ned til 14 år kan indgå i ægteskabet. Det muslimske ægteskab er ikke juridisk bindende, men kulturelt og socialt kan det være svært for de unge kvinder at komme ud af det. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup nedsætter en embedsmandsgruppe der skal undersøge de imamer der omgår den danske ægteskabslovgivning ved at vie meget unge mennesker.

Læs artikel i Politiken 1. nov. 2011 s. 3

Læs artikel i Urban her på s. 2.