Pressemeddelelse: Prostitution er ikke et arbejde
21. juni 2010  
Kategori: Presse

En vietnamesisk kvinde og enlig mor er blevet aktiveret som prostitueret gennem det kommunale jobcenter i Slagelse.

”At Slagelse Jobcenters leder synes, at det er helt i orden, at kvinder sendes i aktivering på bordeller, er helt kyklikyy. Et samlet Folketing betragter prostitution som et socialt problem. Hvis aktivering på bordeller bliver ordinære elementer i en jobplan, må det næste jo blive, at vi skal sende unge piger i folkeskolepraktik som prostituerede”, siger talsperson for 8.marts-initiativet, Hanne Helth.
 
”Offentlige myndigheder skal ikke blåstemple prostitution, men skal tværtimod gøre en indsats for at hjælpe mennesker til en tilværelse uden potentiel udnyttelse og svære skader på krop og psyke”, udtaler talsperson Balder Mørk Andersen.
 
”Afkriminaliseringen af prostitution i 1999 skete for at løfte ansvaret for prostitutionen af de prostitueredes skuldre, ikke for at myndighederne skulle hjælpe sexindustrien til at udnytte endnu flere mennesker”, siger Balder Mørk Andersen.
 
”Prostitution er ikke et arbejde, og Slagelses Jobcenters chef må være det eneste menneske i Danmark, der ikke ved, at Ekstra Bladets bordelannoncer er skalkeskjul for organiseret kriminalitet og grov udnyttelse”, udtaler Hanne Helth.
 
8. marts-initiativet forventer, at Slagelses borgmester Lis Tripler (S) i morgen selvfølgelig vil benytte lejligheden til at tage afstand fra den skadelige aktivering, som hendes kommune har foretaget.
 
Pressekontakt - talspersonerne
 
Hanne Helth, 61 62 59 60     
Balder Mørk Andersen, 26 14 04 65

Læs mere om 8.marts-initiativet her.


Flere nyheder...
Nyhedsbrev...
|Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 Kbh. K|T: 3315 7837, kl. 10 til 15, CVR: 53361919|Kontakt|Bliv medlem|Facebook|Sitemap/jta